Kunne vi ikke stryge ”frøken” som titel og på den måde skabe balance? Èn titel til mænd og én til kvinder. Som symbol på at vi ønsker balance. Som symbol på at kvinden ikke blot står som et køn ved siden af en mand eller alene i verden, hvis hun ikke er gift?

Når vi skal sætte en titel foran vores navn, så er det for kvinder afgørende om vi er gift. Mænd er hr., uanset civilstatus eller alder. Det er et levn fra gamle dage, bevares. Jeg kender historien. Men diskussionen er næsten ligeså lang. Allerede i 1910 drøftede Dansk Kvindesamfund første gang at droppe frøken som titel, og i dag omtales alle kvinder i eksempelvis Folketingssalen for Frue – uanset civilstatus.

Så hvilken betydning ville det have, hvis vi fjernede ordet helt fra sproget?

Jeg er klar over, at det er en lille del af sproget. Og ikke særlig anvendt i den daglige jargon. Men når vi oplever, at der skrives hr. foran 94 % af medlemmer af toppen af de 25 største børsnoterede virksomheder og der aldrig skrives frøken, så er der altså grund til at ændre på  forholdene.

Dans med os d’herrer

Man kan ændre sproget, og man kan invitere op til dans. Vi vil begge dele og har lavet en kæmpe stak t-shirts med påskriften d’herrer . Det er en pæn måde at invitere mænd med i diversitetsdebatten. Lidt provokerende, måske, men det er der behov for, hvis vi skal skabe den nødvendige opmærksom. Køb t-shirten til dig selv, din mand og veninder her og inviter alle du kender med til debat!

Der er også andre måder sproget påvirker os. Eksempelvis gik en anerkendt virksomhed for nogle måneder siden ud offentligt og deklarere, at fra nu af ville de omtale alle iværksættere som hun i stedet for han. For at få flere kvinder til at lytte og handle. Noget tid efter fik de ny bestyrelsesformand . En kvinde vel og mærke. Har sproget haft en betydning for at hun valgte den vej og blev udpeget – og  hvorfor blev hun egentlig ikke forkvinde eller mere neutralt forperson? Var det alligevel mere værdigt at være en –mand?

I denne måned bringer vi også en øjenåbnende artikel af journalist Marie Varming, som har talt med sprogforsker Ken Farø og Kvinfos direktør Henriette Laursen om det danske sprog, som en del af ligestillingsdebatten. Skal sproget have en på ligestillingen?

Hylder dygtige erhvervspersoner

Vi har også Nyt om Navne med blandt andre seje Lis Witte, som rollemodel, iværksætter og ekstern lektor på IT Universitet. Et teknisk universitet som i disse år kan bryste sig af at have fået flere unge kvinder på deres studier gennem målrettet kommunikation. På blot to år er andelen af kvinder blandt de optagne på ITUs it-uddannelser steget 11 procent.

Vi hylder fortsat dygtige kvinder i dansk erhvervsliv, og derfor opfordrer vi igen alle til at dele deres successer med os i vores Nyt om Navne på mailen