Friday, 29 Sep 2023

Se vinderne: Talentfulde forskere vinder hæder

Modtagere af L'Oréal-UNESCO For Women in Science prisen 2019
Modtagere af L'Oréal-UNESCO For Women in Science prisen 2019

Tre af Danmarks mest talentfulde forskere inden for naturvidenskab modtog d. 15. maj en hæderspirs ’For Women In Science’. En pris, der fokuserer på at anerkende dansk forsknings kvindelige talenter, fremme flere dygtige kvindelige forskere og skabe ligestilling i toppen af dansk forskning.

De tre vindere blev Adjunkt Maria Andreassen, Læge og forsker Stine Linding og Adjunkt Vida Engmann.

De er alle tre enige om, at prisen er betydningsfuld. De tre har forskellige specialer, men har alle fokus på, at deres forskning skal gøre en forskel. 

Adjunkt Maria Andreassen fra Aarhus Universitet forsker i protein aggregering, der bl.a. forekommer ved sygdomme som Alzheimer’s og Parkinson’s. 

Læge og forsker Stine Linding Andersen fra Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital forsker i betydningen af thyroidea sygdomme hos gravide. 

Adjunkt Vida Engmann fra Syddansk Universitet i Sønderborg forsker i organiske og miljøvenlige polymersolceller. Hun er pioner inden for dette område, hvor hun har udviklet en metode til at forbedre de organiske solcellers stabilitet.

Resultater er afgørende for at vinde pris

Flotte resultater, stor passion for naturvidenskab og ikke mindst et stort drive for at gøre en forskel i deres forskningsfelt. Det er det, der beskriver årets tre pristagere. For 11. gang bliver prisen ’For Women In Science’ uddelt i Danmark. Prisen er indstiftet af L’Oréal i samarbejde med UNESCO og Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.

I pressemedelelsen skriver L’Oréal, at de er utrolig stolte af, at de kan være med til endnu engang kan hædre tre dygtige kvinder inden for dansk forskning. Der er nemlig behov for at sætte fokus på kvindelige forskere og deres resultater, siger L’Oréals kommunikationschef i Danmark Sonja Christensen:

”Feltet har været virkelig stærkt, og igen i år har vi fundet tre kvindelige forskningstalenter, der har opnået meget flotte resultater på trods af deres forholdsvise korte karrierer. I Danmark er kun hver femte professor kvinde. Vi håber, at vi med denne pris er med til at sætte fokus på kvindelige forskere og inspirere yngre kvinder til at vælge en karriere i forskningens verden.”

Talenter, der vil inspirere 

“For mig betyder prisen, at jeg kan være med til at inspirere unge til at stræbe efter en karriere indenfor forskning. De har helt klart behov for at se kvinder i de højeste positioner indenfor forskning” siger Maria Andreassen i pressemeddelelsen. 

Vida Engmann formulerer det lidt anderledes, men pointen er den samme: “Med denne her pris kan unge kvinder se, at forskning også er for kvinder”

Verden over bidrager kvindelige forskere til videnskaben, og ønsket om at skabe mere synlighed om disse forskertalenter er netop hele målsætningen for ”For Women in Science”-prisen.

Prisuddelingen

De tre forskere blev hædret onsdag den 15. maj på Carlsberg Akademi i Valby. Udover æren og muligheden for at inspirere andre kvinder til en karriere i forskning, modtager de tre pristagere hver 110.000 kroner, som er øremærket til at indgå i deres forskning. 

Ved prisuddelingen deltog H.K.H. Prinsesse Marie, som er protektor for Den Danske UNESCO- Nationalkommission, professor og præsident i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Mogens Høgh Jensen og tidligere pristager Kirsten Marie Ørnsbjerg Jensen.

Læs også artiklen “Skal sproget have en på ligestillingen“, om hvordan nogle ord får kvindelig foran, for at beskrive at det mod forventning er er en kvinde.  

De tre vindere flankeret af H.K.H Prinsesse Marie til prisuddelingen.
De tre vindere flankeret af H.K.H Prinsesse Marie til prisuddelingen. Foto: Presse L'Oreal

Fakta om prisen

  • ’L’Oréal-UNESCO For Women in Science’-prisen er indstiftet af L’Oréal i samarbejde med UNESCO og uddelt siden 1998.
  • Forskning og innovation er grundstenen i L’Oréals strategi og virksomheden beskæftiger 3870 medarbejdere i forskning og udvikling.
  • Der uddeles priser til kvindelige forskertalenter i 115 lande, herunder Danmark.
  • De danske ’For Women in Science’-priser (3 prismodtagere) blev uddelt første gang i 2007 og uddeles i år for 11. gang. Sammen med æren følger et beløb på 110.000 kroner.

Sådan er årets vinderne fundet

De tre danske pristagere er i år valgt blandt højt kvalificerede ansøgere af et videnskabeligt bedømmelsesudvalg bestående af:

  • Prof. Anja Andersen, som repræsenterer Den Danske UNESCO -Nationalkommission, prof.
  • Trine Bilde, prof.
  • Bente Klarlund, prof.
  • Lars Stemmerik, prof. og repræsentant for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab
  • Jeanette Haugel-Nielsen, Scientific Director for L’Oréal Danmark 

 

Logo_innovatorQ_RGB

Få Innovator Q’s nyhedsbrev
-og bliv den heldige vinder af en lækker d’herrer canvastaske. Vi trækker lod mellem månedens tilmeldte!

Vi hader også spam! Så det sparer vi dig for.