I starten af maj udkom bogen ”De kan godt, De vil gerne”. Bogen handler om, hvordan der kan skabes kønsdiversitet i de danske bestyrelser. Den er skrevet af Bolette Christensen og Lilian Mogensen, som begge har solid erfaring med bestyrelsesarbejdet.

Af Tine Cederstrand

Målet med bogen er at skubbe til debatten, at skabe indsigt og at inspirere de kvinder, som gerne vil arbejde i bestyrelserne. Bogen er bygget på fakta fra en lang række undersøgelser, interviews af bestyrelsesformænd, politikere og erhvervsledere samt på forfatternes egne erfaringer.

Det er en meget grundig bog. Først bliver myten om dansk ligestilling gennemhullet. Christensen og Mogensen giver os en grundig indføring i både internationale og danske undersøgelser, der viser at Danmark år for år sakker bagud med ligestillingen i forhold til Europa og særligt i forhold til de nordiske lande.

Grundig, evidensbaseret og klar til handling

Dernæst kigges på undersøgelser, der peger på, hvorfor vi skal arbejde for kønsdiversitet. Læseren præsenteres for flere undersøgelser, der konkluderer at en mere ligelig kønsfordeling i ledelse og bestyrelser, betyder en højere rentabilitet.

Årsagen er blandt andet at medarbejderomsætningen og sygefraværet er lavere i virksomheder med højere diversitet i ledelsen. Det er altså for samfundet og virksomhedernes skyld – ikke kun for kvinderne skyld.

I alle kapitler i bogen kommer de to handlingsorienterede forfattere med anbefalinger til ledelser, bestyrelser og kvinderne. Det er konkrete anbefalinger, som for en stor del handler om at gøre noget. Altså ikke bare tænke på det og tale om det. Sæt et mål – læg en strategi – aftal konkrete handlinger – følg op. Selvom anbefalingerne er konkrete er arbejdet hverken nemt eller hurtigt klaret. Det er et langt sejt træk, og der er brug for vilje fra virksomhedernes side.

Rollemodeller allerede fra folkeskolen

At kvinderne enten ikke findes eller ikke vil er et argument, som Christensen og Mogensen er støt på utallige gange. Både i deres egne karriere og i arbejdet med bogen. Også på dette område punkteres myten med henvisninger til flere undersøgelser, som peger på, at unge kvinder er bedre uddannet og har samme ambitioner, som mændene tidligt i deres karriere.

Virksomhederne skal ifølge forfatterne blive bedre til at se og opdyrke talentet. I virksomhederne kan det ske med tydeliggørelse af rollemodeller og mentorordning, så de unge kvinder har nogen af spejle sig i.

I samfundet som helhed skal vi have øje for hele værdikæden, og allerede i folkeskolen være opmærksomme på kønsdiversiteten i pensum, og vi skal undgå, at kønsstereotype opfattelser bremser de unge i deres valg.

Kvinderne skal ikke fikses

En væsentlig pointe hele bogen igennem er, at kvinderne ikke skal fikses. Hvis kvinderne ændrer sig og køber ind på den eksisterende kultur, så får vi blot mere af det samme. Så er vi lige vidt. Kvinder kan godt lære noget af mændene, men de skal stå ved dem, de er.  Eller forsvinder den altafgørende forskellighed som vi skal have i ledelsen og bestyrelserne.

Virksomhederne må i stedet ændre kulturen, så kvinderne (og alle andre grupper, der er i mindretal) bydes velkomne. Her påpeger forfatterne, at viljen måske mangler:

”Vi kan ikke spore nogen videre erkendelse af, at det, der mangler, er et langt sejt træk, hvor kulturen ændres markant – både i bestyrelser og i hele virksomheden fra top til bund, så kompetencediversitet bliver noget helt naturligt.”

Bestyrelsesformand Lars Monrad-Gylling har i forbindelse med talentmangel blandt andet udtalt til bogen at: ”Det kedelige svar er i min optik, at dygtige kvinder i trediverne rammes af trivielle problemer som arbejdsdeling i hjemmet, åbningstider i daginstitutioner, skyldfølelse overfor familie….”.

Derfor spørger bogens forfattere, hvor er virksomhedernes vilje til at gøre noget radikalt anderledes, så der tilbydes en fleksibilitet, der gør det attraktivt for kvinderne? Spørges der i bogen.

Men gør det en forskel?

Set med mine øjne, er bogens største svaghed muligvis læserne. For virkelig at gøre en forskel så skal budskabet ud til dem, der ikke arbejder aktivt med kønsdiversitet. Derfor håber jeg, at denne bog bliver læst af alle dem, som forsat tror på myten om ligestilling, som lever i bedste velgående i Danmark. Så længe flertallet tror, at der ikke er et problem, så kommer der heller ikke en løsning.

Vi, som allerede kender til fakta, kan bruge bogen til at stive argumenterne af til næste gang, vi skal tale om ligestilling og diversitet.

Læs også debatindlæg af Birgitte Baadegaard om håndbøger til kvinder.