Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Flere kvinder er trådt ind i magtens cirkler, viser en ny bog om magteliten, der udkommer 28. maj. Et øget fokus på diversitet i bestyrelser og udvalg har angiveligt haft betydning. Men der er stadig over dobbelt så mange rene mandepaneler, som der er paneler med en 50-50 repræsentation.

Af Sarah Steinitz, Konsulent i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd & sociolog i Foreningen for Elite- og Magtstudier

Vi har en tendens til at tænke magt som noget, der ligger hos politikerne. Særligt her i valgkampen. ”Hvem vinder magten?” spørger vi hinanden og prøver at huske den seneste meningsmåling.

Men hverken en statsminister eller en regering regerer i et tomrum. Den politiske elite er i høj grad forbundet til toppen af erhvervslivet og statsapparatet, til fagbosserne i fagbevægelsen, til formændene for de store fonde og pensionskasser og spidserne inden for videnskaben. Det viser vi i en ny bog, der udkommer d. 28. maj. Her har vi kortlagt Danmarks magtelite.

Magteliten er kort fortalt en gruppe på ca. 400 mennesker, der sætter kursen for, hvor det danske samfund bevæger sig hen. Nogle af dem er politikere. Men det er også direktører, fondsformænd, fagbosser, departementschefer og andre topfolk. Medlemmerne af magteliten sidder med om bordet i de tungeste virksomhedsbestyrelser, råd, fonde, kommissioner og andre – både offentlige og private – fora, hvor der træffes vigtige beslutninger for vores land med konsekvens for mange mennesker.

Det er anden gang, der kortlægges en magtelite i Danmark gennem netværksanalyse. Dermed kan vi for første gang sammenligne udviklingen i magteliten over fem år.

Den største nyhed er, at der ikke er sket det store. Magteliten ligner sig selv. Det er primært hvide, midaldrende mænd med djøf-uddannelser fra ’gode’ familier, bosat i
det pæne Nordsjælland. Men på ét punkt er der sket en forandring over den 5-årige periode: Der er kommet flere kvinder i magteliten.

Rene mandebestyrelser ser mere forkert ud i dag

Hvis man for fem år siden stillede magteliten op på en lang række, ville man se, at mindre end hvert femte magtelitemedlem var en kvinde. I dag er det fortsat jakkesæt, der dominerer billedet, men nu er mere end hvert fjerde medlem af magteliten en kvinde. Det er en stor fremgang på kort tid, men vi kommer dog fra et lavt udgangspunkt.

Hvordan kan det så være, at der pludselig træder flere kvinder ind i magtelitens mødelokaler?

Først og fremmest er der kommet større opmærksomhed på kønsdiversitet de senere år. I magteliten kan man som noget nyt se, at nogle af de centrale spillere kan finde på at gå ind i udvalg, der handler om ligestilling. I ligestillingsinitiativet Gender Diversity Roundtable, som FN og Boston Consulting Group nedsatte i 2017, sad fx Danish Crown-direktør Jais Valeur, Novozymes topchef Peder Holk Nielsen og DONG’s bestyrelsesformand Thomas Thune Andersen og diskuterede, hvordan man kunne få flere kvinder i ledelse.

Derudover tyder vores kortlægning på, at det i dag ser mere forkert ud, når hele bestyrelsen – eller hele kommissionen, rådet, udvalget – består udelukkende af mænd. For fem år siden var der 27 pct. rene mandepaneler, manels, blandt de over 5.000 bestyrelser, råd, nævn, udvalg, mv., vi har med i analysen. Nu er det ”kun” 23 pct. Men selvom der er kommet en større opmærksom på ikke udelukkende at have mænd omkring beslutningsbordet, er det for tidligt at erklære ligestillingen i mål, som Dansk Arbejdsgiverforeningen er parat til.

Vi er stadig i en situation, hvor næsten hver fjerde bestyrelse, råd, udvalg mv. kun består af mænd. Og der er stadig over dobbelt så mange manels, som der er bestyrelser og udvalg med en 50-50 repræsentation.

Klare ansættelsesprocedurer giver større diversitet

Vores analyse peger på, at de steder, hvor man har meget klare ansættelsesprocedurer eller valg til posterne, er diversiteten større – fx inden for forskning og fagbevægelse. Der er også ca. 40 pct. kvinder i Folketinget. Modsat ser det ud inden for topposterne i erhvervslivet. Kun 19 pct. af erhvervslivets repræsentanter i magteliten er hunkøn. Og ser vi bredere ud i erhvervslivet, er det under halvdelen af de 1.500 største virksomheder, der overhovedet har kvinder i bestyrelsen.

Rekrutteringen til posterne i erhvervslivet sker i højere grad gennem nogen, der kender nogen – eller gennem headhunterfirmaer, der selv har en skæv kønsfordeling på topniveau, og hvor der er en varierende holdning til, om køn er vigtigt at forholde sig til i rekrutteringsarbejdet. Men selv blandt headhunterbureauerne er der dog kommet en større bevidsthed om headhunternes rolle i at sikre diversitet.

Der er helt bestemt kommet større fokus på ligestilling, og der ses en fremgang i antallet af kvinder i magteliten. Men der er endnu lang vej. Vi når ikke vores nabolande til sokkeholderne, når der kommer til kvinder på topposter. I Danmark er vi indtil videre blevet ved hensigtserklæringer og frivillige diversitetspolitikker, mens alle vores nordiske naboer for længst har indført regulering, fx flere måneders øremærket barsel. Hvis vi virkelig vil ændre på kønssammensætningen på topposterne, så det batter, er det næppe nok kun at snakke om det. Men det er da et vigtigt første skridt.

Læs også Birgitte Baadegaards debatindlæg om at stemme på en kvinde.