Pressedækning I Go’morgen Dannark var afgørende for at få gang i nyt socialt netværk. Det ved medstifter af netværket Minevenner.dk Camilla Lind-Følsgaard, som arbejdede koncentreret på at få pressedækning i opstartsfasen.
Af Trine Askholm
For tre år siden manglede Camilla Lind-Følsgaards søn ligesindede venner, der som ham spillede trommer og stammede. Det blev startskuddet til netværket minevenner.dk, som er for alle, der mangler venner.
I de første uger af lanceringen i foråret 2016, kom der 600 nye brugere. Det skete efter, Camilla Lind-Følsgaard og hendes søn dengang 10-årige Frederik blev interviewet i Go’Morgen Danmark. Emnet var at mangle en ven.
“Vi vidste fra start, at vi skulle have mange brugere for blive en succes. Både for at være en succes for brugerne, som sidder mange steder i landet, og ikke skal være begrænset af udbud og geografi, men også for at være en forretningssucces, hvor der er mulighed for at tjene penge” fortæller Camilla Lind-Følsgaard om opstartsfasen.
Derfor lavede hun en koncentreret indsat for at komme i medierne, så budskabet kunne blive spredt hurtigst muligt. Hun kontaktede de store medier og spurgte, om de ville fortælle historien om Minevenner.dk
Flere medier fulgte hurtigt op, men det største skub kom efter tv-optræden. ”Vi har hele tiden vidst, at det var en god ide, men det var svært at vide, hvor hurtigt vi kunne få medlemmer hos os. Derfor var landsdækkende mediedækning vigtig for os” siger stifteren.
Erfaringer fra egne børn
Helt grundlæggende handler forretningen Minevenner.dk om hjælpe børn med at få venner, og det er ifølge stifteren et sårbart emne.
Alle børn har ret til en ven, og det kan være svært, at være den eneste i klassen der ikke spiller fodbold, eller at være den nye pige som netop er flyttet til byen.
Og det er endnu sværere at sige højt, at man mangler en ven. Iværksætteren og stifteren har selv tre børn. De har alle oplevet, hvordan venskaber kan gå op og ned.
Særligt deres dengang 10-årige søn Frederik, søgte venner, der kunne spille trommer og som stammende. Han havde venner, men ledte efter ligesindede. Familien søgte derfor efter et netværk, hvor de kunne finde venner til deres børn. Det fandtes bare ikke.
Den oplevelse blev det afgørende for Lind-Følsgaard, som stiftede Minevenner.dk i 2015. Portalen gik derefter i luften i maj 2016 efter et års udviklingsarbejde.
”Minevenner.dk er født som et con-amore projekt, men jeg har hele tiden vist, at konceptet kan bære at blive en forretning” beretter den 42-årige stifter.
Vi skal til at drive det kommercielt
Minevenner.dk er ikke en forening, men en social virksomhed, et netværk og et mødested, som skal drives kommercielt.
”Vi har indtil nu ikke haft nogen åbenbar forretningsmodel, og vi har endnu ikke nogen indtægter på abonnementer. Vi er endnu drevet af frivillighed og egne midler” beretter Camilla Lind-Følgsgaard åbent og ærlligt.
De to stiftere har for nyligt spurgt deres bruger om, de vil betale for medlemskab. Det viser sig, at brugerne gerne vil betale for et abonnement, hvis der bliver udbudt arrangementer, events og rejser.
Men først skal de have flere medlemmer. Derefter vil de se på at have betalte medlemskaber. Indtjeningen skal foreløbigt komme andre steder fra.
Forretningen Minevenner.dk er sårbar endnu
Minevenner.dk er altså foreløbigt gratis. Men forretningsmodellen er ved at tage form.
På sitet i dag er der to hovedfunktioner: Brugerne kan finde venner eller deltage i arrangementer af social karakter. Eksempelvis har Minevenner.dk afholdt “Fælles Nytårsaften” og “Store Legedag”, hvor brugerne har deltaget gratis. I fremtiden vil sådan arrangementer koste et gebyr.
“Vi synes, at alle har ret til en ven, og derfor ønsker vi at skabe lige adgang for alle. Det skal ikke være ens økonomiske formåen, der afgør, om man kan få venner hos os, og derfor kommer denne funktionalitet ikke til at koste vores noget”
Derfor arbejder Minevenner.dk lige nu på at finde en model, hvor de kan tjene penge, uden at udelukke nogen grupper af samfundet. Et af de nyeste initiativer er en “online familieskole”, hvor brugerne
får adgang til ekspertviden i et online format mod betaling.
Masser af venner
I dag har Camilla Lind-Følsgaards søn Frederik masser af venner. Nu også ligesindede. Det er hans mor glad for. For børn, der mangler venner, mistrives.
Ifølge iværksætter-moren, viser undersøgelser om trivsel, at børn ikke kan tage viden ind, hvis de kæmper med manglende venner. Derfor er ideen at bringe børnefamilier tættere sammen, og hjælpe med at alle børn har mulighed for at få venner.
”Det er et gennemgående tema hos os, at alle skal have adgang til ligesindede venner, både nogle med samme interesser men også nogen, som de deler udfordringer med eksempelvis særlig begavelse”