Om få dage er der folketingsvalg.
I Danmark har vi tradition for høj valgdeltagelse. Ved folketingsvalg ligger vi i Danmark på over 85% i valgdeltagelse.
Men hvor mange mon tænker på køn, når de stemmer?
I sidste uge havde vi et indlæg på vores platform – rubrikken lød “Balance i Folketinget – stem på en kvinde”. At dømme efter (den heftige) debat på de sociale medier, så er det stadig kontroversielt at sige “stem på en kvinde“. Også selv om det understreges, at det først og fremmest er kompetencer, der er afgørende.
Jeg kan ikke vurdere, om der er tale om blindhed eller ubevidste bias.
Men ser vi på det politiske liv, så er det endda et område. hvor der er bedre balance end andre område. Af de folkevalgte i Folketinget er 37,4 % kvinder. Der er ni kvindelige ministre ud af 22 i den nuværende regering, svarende til 40 %.
Cirka en 1/3 af de 865 kandidater, der stiller op i næste uge, er kvinder. Lokalpolitisk er der kun 14 kvindelige borgmestre i de 98 kommuner svarende til 1/7.
Så med den statistik over de folkevalgte, kan det godt se ud som om, vi har en ubalance.
Hvordan ville det være, hvis blot en af parametrene som jeg har omtalt her, havde en højre procent i kvindernes favør? Og hvordan kan vi nå derhen? Skyldes det at kvinderne skal komme mere til orde? At de skal sige mere og høres mere for også at repræsentere os alle sammen mere? Er det kvindernes, mediernes, journalisternes eller redaktørenes ansvar?
I den kommende tid vil vi hos Innovator Q afholde en serie debatter om kvinder i medierne.
Vi vil sammen med kilder, journalister og redaktører og jer kære læsere, udarbejde et ”Kvinder i Medierne Manifest”. En guideline til god praksis for en mere divers fordeling af kilder i medierne. Det er et godt sted at starte.
Ligeledes kan I få indsigt i, hvordan det ser ud for magteliten i Danmark, når I læser med i Sarah Steinmetz artikel om resultaterne fra seneste udgivelse fra Foreningen for Elite- og Magtstudier.
Rigtigt godt valg!
Læs også artiklen, hvor sprognørd og politisk kommunikationsekspert Julie Askholm Wonsild kommer med eksempler på, hvordan kønnet kan bruges i en valgdebat.
