I de sidste ugers tid har vi på startup-holdet haft en række oplæg indenfor branding og marketing. Emnerne er ikke fremmede for mig, men det kan godt være hårdt at tage sin egen medicin. Og det blev jeg tvunget til. I denne uge er jeg også blevet udfordret af en garvet forretningsrådgiver, der på få minutter afsluttede min markedsafdækning!

af Julie Askholm Wonsild

Rækken af PR-oplæg startede med reklamemand og iværksætter Thomas Mørk Jensen. Han havde fokus på, hvordan vi som iværksættere bør arbejde med branding. Som med så meget andet modelarbejde, så kunne de fleste se pointerne med at skabe de alment gyldige generisk ordlyde, når eksemplerne var ”Just do it” hos Nike og ” Taste the feeling” hos Coca Cola.

Det var lidt noget andet, da vi blev sat til at lave flabede korte ordlyde til vores egne virksomheder. Jeg trøstede mig ved, at alle synes, det var svært. Alle de store brands har trods alt været igennem en lang udvikling, og ikke fra starten af har turde være flabede nok til blot at sige ”Just do it”.

Tid er penge, og som iværksætter er der for lidt af begge dele

Som iværksætter er det hårdt arbejde at skabe sig et brand, uanset om man selv er brandet, eller om man skal øge eksponering og kendskabsgraden til et nyt et produkt.

Jeg skal sælge mig selv og mine timer, og derfor er jeg brandet. Det kræver på én eller anden måde lidt tilvænning at se alle de valg, jeg tager i mit arbejdsliv som en del af min brand-opbygning. Jeg må erkende, at langt de fleste aktiviteter knyttet hertil, ikke har følgeskab af en faktura. Det er det lange seje træk, den strategiske planlægning og troen på, at kunderne med tiden vil komme af sig selv.

Som startup’er er det gamle ordsprog bare stadig gældende: Tid er penge. Det tænkte jeg sjældent på i mine år som embedsmand. I dag tænker jeg på det konstant. Derfor er det en stor udfordring at arbejde med opbygningen af sit brand. Jeg overvejer konstant, hvilke muligheder der er for at udvide døgnet.

Mødet med den garvede forretningsrådgiver

Som et led i startup-programmet var jeg også så heldig, at jeg i denne uge mødtes med forretningsrådgiver og partner Carsten Collin fra revisions- og rådgivningsvirksomheden Beierholm. Lad mig bare sige, at han på forhånd var blevet løftet til skyerne af programchef Anders Berthelsen.

Mine forventninger var derfor skyhøje, men jeg blev alligevel overrasket. Det er nærmest magisk, når nogle med få ord kan udstikke en retning.

Jeg lagde ud med den klassiske præsentation af mig selv og min virksomhed, og havde også i mangel af bedre sendt Collin mit CV. Min plan var egentlig at udnytte muligheden for at få et bedre indblik i revisionsbranchen. Men det endte med, at Collin gjorde mig klogere på den branche, jeg selv repræsenterer.

Mit CV blev vendt på hovedet

Når man som jeg har været lønmodtager det meste af et arbejdsliv, så kan det godt være lidt svært at tage sit gamle klassiske CV med under armen, når man skal ud og præsentere sig selv hos nye kunder. Jeg har længe bokset med, hvad jeg skulle have med, når jeg ikke har 10 store, navngivende kunder at vise frem.

Collin kiggede kort ned over mit CV. Med mine ansættelser først som forsker og derefter som rådgiver i centraladministrationen opsummerede han kort, at jeg jo havde en stor erfaring i at arbejde i det offentlige. Collin vendte min profil på hovedet, og dragede konklusioner som jeg aldrig selv havde set. For mig er en ansættelse på et universitet og i et ministerium to vidst forskellige ting. For Collin var forskellen ubetydelig.

Han foreslog, at jeg måske ikke skulle koncentrere mig så meget om specifikke brancher. Jeg skulle hellere gå på tværs og fokusere på alle de virksomheder, der er, eller ønsker at blive, leverandører til det offentlige.

Branchekendskab er ikke altid en fordel for rådgivning

Det her er det allerbedste eksempel på, hvorfor man ikke skal være bange for at spørge dygtige mennesker til råds. Gerne mennesker fra helt andre brancher der på ingen måde ligner én selv.

Jeg havde måske en lidt fastfrosset ide om, hvad en statsautoriseret revisor er for en type. Collin havde helt sikkert også sine fordomme om medarbejderne i Finansministeriet. Jeg håber, at vi begge blev lidt klogere af at møde hinanden og opdagede, at der var mindre støv på den anden side af bordet.

Jeg fik uvurderlige værktøjer i hånden, og må endnu engang blot erkende, at der findes mennesker, der på meget kort tid kan stille de helt rigtige spørgsmål.

Om få uger er startup-programmet slut, og jeg siger farvel til både Kristine Buccoliero og Anders Berthelsen. Men jeg ved, at jeg skal ud og finde en ny mentor, der netop kan stille de her spørgsmål.

Collin sagde til mig, at mit forretningskoncept ikke passede ind hos Dem, og at de nok ikke havde brug for min rådgivning og træning. Det er jeg nødt til at udfordre. Både fordi jeg gerne vil blive klogere på revisionsbranchen, men også fordi jeg drømmer om at få Carsten Collin som min nye mentor.

Læs også Julie Askholms klumme om forskellen mellem en mandlig og kvindelig mentor.