af Birgitte Baadegaard, forfatter og Feminine Leadership Mentor

Dette år har været vildt. Har budt på op- og nedture. Har udfordret os i vores prædefinerede ståsted. Har skubbet til vores oplevelse af, hvad der er sandhed og virkelighed. Har pustet os i nakken, så vi kunne mærke både frygt og fighterånd.

Kort sagt: vi har kunnet mærke det – livet.

Hvor tit gør vi det? Mærker, at vi lever? At vi er en del af en klode – en del af en menneskehed – en del af en helhed.

Selv er jeg i den grad vågnet op i en bevidsthed om, at der er noget helt galt i den måde, vi griber livet på – herunder verden og os selv. Jeg vidste det godt før, men dette år har cementeret min overbevisning om, at vi kan gøre så meget helt anderledes.

Heldigvis har der været lyspunkter – masser af lyspunkter – i mørket:

#metoo’s 2. danske bølge

Denne gang blev bølgen ikke opdæmmet straks efter, den satte i gang. Tværtimod er stort set alle brancher i erhvervslivet og alle partier i politik blevet slået mere eller mindre omkuld af bølgens kraft, som blev kickstartet for fuld skærm af Sofie Linde.

Jeg kunne godt ønske, at der – typisk Danmark – ikke gik så meget polarisering og fokus på enkeltpersoners navne i debatten. Snarere håber jeg stadig på en langt dybere erkendelsesproces blandt både erhvervsledere og politiske ledere. For #metoo skal indses med hjertet – budskabet skal lande i kroppen og ikke forstås med hovedet. En grundlæggende forandring sker ikke gennem en lang liste af præfabrikerede regler, som hænges op i et kontor til skræk og advarsel. Det skaber blot flere fronter – for regler samler ikke mennesker. Det adskiller dem. I længden.

Samtykkeloven blev vedtaget af et stort set enigt folketing

Samtykkeloven er en moderne forståelse af sex – og en præventiv lov, som ALLE, mænd og kvinder, hetero-, homo- og biseksuelle, vil få nytte af. Den handler altså ikke om ’kvinder versus mænd’, men om at skabe sikkerhed for at bevistemaet i en retssag fremover vil fokusere på, om der blev givet og sikret samtykke til akten. Det er kort sagt en lov, der også vil være til gavn for vores børn – ikke kun vores døtre. Ved at gennemføre loven kommer vi nu i selskab med adskillige andre europæiske lande, som har lignende love, f.eks. England, Irland, Nordirland, Wales, Skotland, Luxembourg, Belgien, Tyskland og Sverige. Spanien og Finland er også på vej.

En barselsfond for selvstændige kvinder

Det er også STORT – i betragtning af, at netop det faktum at den manglende sikkerhed, afholder mange kvinder fra at starte selv. Og det er da godt nok spild, da kvinder viser sig at være rigtig gode iværksættere, når de træder ind i feltet. Det er bare synd, at funding og investeringer ikke følger med deres gode ideer i samme grad som mænds. Her er stadig meget at gøre.

Lyt til “Sådan gjorde jeg” med Thea Messel fra Unconventional Ventures, der en investeringsfond med fokus på diversitet – KLIK HER

Vi polariseres mere og mere rent politisk

En nylig undersøgelse fra 2020 dokumenterede (Mandag Morgen tema, den 28. september med titlen Kvinder og mænd glider mere og mere fra hinanden), at kvinder og mænd har voksende afstand rent politisk. Kvinder tænker i fællesskab, de svage og sammenhængskraft, mens mænd fokuserer på skat, ’de fremmede’ og forskning (for nu at sætte det meget kort op).

Det er umiddelbart skidt, fordi vi ikke har brug for flere fronter. På den anden side er det måske en indikation af, at kvinder begynder at vågne og tænke i andre baner end den, de har fået (ind)lært. Personligt håber jeg på, at denne trend fortsætter, fordi vi netop har brug for det ben til at balancere vores (menneskets) adfærd på kloden. Den balance tror jeg personligt på starter med en bevægelse hos kvinder – og de unge – så den derfra kan sprede sig videre.

Flere og flere kvinder begynder at stå på to ben

For få år siden blev lederskab primært koblet på det ydre – dvs. funktionen og titlen. I dag er der en voksende bevidsthed om, at lederskab handler mindst lige så meget om at finde sit indre ståsted. Som kvinde, som leder, som menneske. Når jeg talte om dette emne tidligere, blev det slået hen. Men i dag oplever flere og flere kvinder en frihed i at stå som hele mennesker i både liv og ledelse. Fra både et spirituelt og et business ståsted. På begge ben. Med et blik på verden fra begge sider. Det er – for mig at se – banebrydende nyt. At vi ikke længere accepterer den bestående ramme som urokkelig og foranderlig, men at vi tror på, at vi kan forandre dens indlejrede værdier og mekanismer. I kraft af et mere balanceret, holistisk ståsted.

Budskabet i ManiFEST for kvinder spreder sig stille og roligt

Apropos vores to ben og kvinders (indtil nu – manglende) stemme: Jeg vidste fra starten, at min bog fra 2019 ville blive en græsrodsbog og ikke en instant bestseller. Den taler ind i at være kvinde på en ny (og urgammel) måde. At være bevidst om sit historiske ståsted. At leve sit liv i bevidsthed om, at vores fælles ramme historisk set har været defineret af mænd og for mænd. Det er ikke noget at være vred over – bare et essentielt opmærksomhedspunkt. For vi, kvinder, forandrer kun noget – til det bedre – hvis vi insisterer på at tale med vores egen stemme, kvinders stemme (hvad den så end er). Heri ligger det næste kvantespring for kvinder. Kvinders bevægelse og kvinders bevidsthed: hvem ER vi? Og hvad står vi for? Når vi stripper os selv for indlærte ’sandheder’.

Så – en kort opsummering

Så midt i kaos, mørke og isolation og smadret økonomi og opbrud med gamle systemer aner jeg også en masse nye frø spire. Spirer, som forhåbentlig vil vokse og gro yderligere i 2021. Et år, der – meget apropos – ifølge astrologien (som jeg intet ved om) handler om at træde fra den lineære tid ind i den cykliske. Ind i den mere feminine bevidsthed (m/k) – og bort fra den lineære.

Det er ikke noget at være bange for. Snarere en bevægelse, der skal omfavnes.

For i denne såkaldte antropocæne tidsalder hvor menneskets skader ødelægger kloden, har vi netop dette år fået en smag på, hvad der er i vente, hvis vi ikke begynder at stå mere bevidst og balanceret. Eller sagt med en overskrift i Information, den 19. december:

’Kriseåret 2020 har været uden sidestykke i verdenshistorien, og vi har oplevet den første ’antropocæne krise’ – en krise, der skyldes radikale globale klimaforandringer knyttet til menneskets indflydelse på planeten’.

Det er jeg helt sikker på, at flere og flere kvinder sanser dybt inde. Bevidst eller ubevidst – og derfor ser vi denne konstant voksende bevægelse blandt os. Jeg håber på, at den vokser, gror og spreder sig – ganske som den bølge, Sofie Linde var med til at starte. Bølger kan opstå og vokse sig stærke på ingen tid – hvis kraften nedenunder findes.

Godt nytår!