Min partner Tine Cederstrand og jeg er begge uddannet økonomer, og vi er glade for data og fakta. Vi mener, at det vil gavne mange samtaler, interviews og debatter, at vi ikke kun taler, om det vi tror og kan mærke er må være sandt. Vi skal tale om fakta, altså det statistikker, undersøgelser og forskning viser er os og samtidigt se på hvilken lov, der gælder på et givent område.
I den spæde start af den anden bølge af #metoo er der i mine øjne brug for at kigge på nærmere fakta. Jeg kunne godt ønske mig, at flere faktisk kiggede på eksempelvis den lovgivning, som definerer, hvad der er sexchikane på en arbejdsplads.
Uønsket adfærd er et kodeord
Det er nemlig ikke så indviklet. Ligebehandlingsloven § 1, stk 5 og stk 6 er klar. Hvis det er uønsket, så er det sexchikane, og så er det forbudt. Derfor er der ingen fare for at livet bliver kedeligt, som flere ellers har udtrykt bekymring for. På en arbejdsplads må lave alt det sjov, vi har lyst til, så længe begge parter er med på det.
Men hvad kan erhvervslivet bruge denne fokusering på lovgivning til. Jo de kan oplyse medarbejderne om den lovgivning som findes, og sørge for at melde helt klart ud om virksomhedens holdning, hvordan virksomheden arbejder med at udgå sexchikane, og hvordan virksomheden forholder sig, hvis der opstår krænkende adfærd.
Hos Innovator Q rådgiver vi virksomheder om diversitet og inklusion, herunder at undgå sexchikane. Hos en af vores kunder så vi, at direktøren valgte, at melde helt klart ud umiddelbart efter Sofie Lindes tale: “Vi accepterer ikke sexchikane”. Det har jeg stor respekt for. Det er klart, at sådan en mail ikke er nok, men det er en start og et tydeligt signal.
Oplysning og dialog
For at forhindre sexchikane samt grænseoverskridende og krænkende adfærd på arbejdspladsen mener vi, at det giver god mening, at ledelsen tager klart afstand fra sexchikane. Oplys medarbejderne om den lov der findes på området. Og drøft derefter hvordan den hårfine grænse kommer til udtryk hos netop jer. Et redskab til at skabe forståelse hos medarbejderne for hvor grænserne går hos netop jer, kunne være at drøfte emnet ved brug af dialog. Arbejdstilsynet har udarbejdet nogle dialogkort, til at hjælpe med processen.
KLIK HER for adgang til dialogkort.
Fakta fra Ligebehandlingsnævnet er, at de i 2018 modtog 86 sager om forskelsbehandling på grund af køn, og heraf var kun 2 sager om sexchikane. Når vi kigger på de sager, som har været fremme i medierne i de sidste måneder, så burde det antal være langt højere.1615 kvinder fra mediebranchen, 322 fra det politiske liv heraf 79 konkrete udsagn og 698 fra forskningens verden. Alle sammen med beretninger fra erhvervslivet.
Noget tyder altså på, at vores system ikke virker så godt i forhold til sexchikane. Loven er ikke uklar, men kan være svær at bruge for ikke fagfolk. Mit håb er, at der sidder kloge fagfolk, eksempelvis HR i samarbejde med jurister, som kan oversætte den lovgivning, som allerede findes, så den bliver forståelig og brugbar for alle.
Med en forståelig lovgivning kan vi tage fakta i hånden, og det kan blive en helt anden debat vi i fremtiden kan tage om sexchikane og diversitet. Væk med følelserne, frem med fakta.
Alt er godt,
Trine Askholm
