Hvis nu din indre stemme fik taletid, hvad ville den så sige om den situation, vi står i lige nu? Om fremtiden?
Og hvad ville den sige til din evige trang til at tjekke mobilen for nyheder om verdenssituationen?
De spørgsmål stiller jeg sig selv og papiret i dagens poetiske klumme
af Johanne Stryhn Felding
Kære Trang til at tjekke medier
Du trækker rastløst i min arm
vil hele tiden tjekke
om der er nye overskrifter
Som om verdenssituationen ændrer sig fra øjeblik til øjeblik
Som om det hjælper mig at vide, hvis den gør
Hvad kommer du af?
Hvordan kan jeg berolige dig?
Kærlig hilsen
Ro
Trang:
“Jeg kommer af frygten
Uroen over den verden, jeg ikke kender
Jeg vil hele tiden se, om verden nu ikke er blevet sig selv igen
Som ved et trylleslag
Siden sidst vi tjekkede, er alt måske blevet normalt?”
Ro:
“Ok, så du er bange
Det forstår jeg, men bliver du ikke mere bange af at tjekke og så opdage, at det stadig er lige så slemt derude eller endda værre end sidst?”
Trang:
“Jo, så bliver jeg mere bange
Og lille
Lille og hurtig
Hurtigt inde og tjekke og ud igen
Jeg kan ikke tåle at blive derinde og læse
Men jeg kan heller ikke holde mig væk”
Ro:
“Det lyder uholdbart
Hvordan kan jeg hjælpe dig?”
Trang:
“Du kan sige, at alt bliver sig selv igen”
Ro:
“Jamen, det ved jeg ikke, om det gør
Jeg vil næsten sige, at det håber jeg ikke, det gør”
Trang:
“Hvad mener du?”
Ro:
“Jeg håber, det bliver BEDRE
Jeg håber, at vi på en måde finder en ny og bedre normaltilstand
Dét du mærker som håbet om, at alt bliver normalt igen, dét deler jeg ikke
Jeg synes ikke om normalen
Jeg tror på, at det kan blive bedre
Meget bedre
Men nogle gange er det nødt til at blive værre først
Og det er hårdt
Det medfører lidelse og uvished
Og dét har du svært ved, det mærker jeg
Du kender det ikke, vi er vant til så privilegerede og trygge liv
Du føler dig truet og det gør dig forjaget og snæversynet
Det siger jeg fra et kærligt sted
Perspektiv
Det større perspektiv lindrer
Og det finder du ikke ved at dykke ned i hver eneste overskrift
Tværtimod
Så lad os sammen gøre det
Lad os træde et skridt tilbage
Væk fra nyhedsstrømmen
Og ud i det store billede
Helt ud i udkanten af rammen
Hernede i vores hjørne kan der sagtens være rart
Der kan sagtens være et pusterum og øjeblikke af frihed
Vi ER ikke i orkanens øje
lad være med at trække os derind hele tiden
Bliv hos mig
Bliv i udkanten af begivenhedernes gang
Giv dig selv det helle
Den plads
Den omsorg”
Kærlig hilsen
Din Ro
