Thursday, 28 Mar 2024

Nye magtstrukturer: Riv ikke pyramiderne ned – lad dem synke sammen

Birgitte Asmussen har siden 2005 ejet virksomheden Bevidsthed.nu, hvor hun bruger sin interesse og erfaring for relationer, arbejdslivsforhold og kønnenes ligeværdighed.
Hun er mangeårig debattør i de trykte medier, og er forfatter til bogen ”Arbejdsliv for Begyndere” samt medforfatter til bogen ”Den Danske Revolution 2015” 
Foto: Privat
Birgitte Asmussen har siden 2005 ejet virksomheden Bevidsthed.nu, hvor hun bruger sin interesse og erfaring for relationer, arbejdslivsforhold og kønnenes ligeværdighed. Hun er mangeårig debattør i de trykte medier, og er forfatter til bogen ”Arbejdsliv for Begyndere” samt medforfatter til bogen ”Den Danske Revolution 2015” Foto: Privat

I det seneste år har langt de fleste af os været revet ud af vores normale arbejdshverdag og har fået en ufrivillig time-out. Nogen har mistet arbejde, andre er blevet hjemsendt. Mange har oplevet en distance til den måde, vi plejer at leve på, og vi har fået en mulighed for at revidere vores syn på arbejdslivet. Det er klummeskribentens opfattelse, at det påvirker magtstrukturen, når hele den brede gruppe, som normalt ikke går over radaren, sætter ekstra skub i nye prioriteringer. Magtens top vil på længere sigt ikke selv kunne bestemme, om den vil flytte sig eller ej.

af Birgitte Asmussen, psykoterapeut, forfatter og skribent

Emner som større ligeværdighed, ligestilling, diversitet og fladt hierarki er ikke nye. De har været på dagsordenen længe. Det samme har spørgsmålet om, hvilke veje man kan gå for at opnå det.

Der er flere veje. I 1985 skrev den daværende topchef i SAS, Jan Carlzon, at man skulle rive pyramiderne ned. Et billedskabende udsagn der, i hvert fald i mit hoved, bliver til et billede, hvor man begynder i toppen  – der, hvor ham der formulerede ideen tilfældigvis også selv befinder sig.

Og hvor bevægelsen forestilles at blive nogenlunde sådan:

                                                                         

 

                                                                                             

                                                                                         

Noget tyder på, at der stadig i dag er en del der mener, at det er vejen at gå. F.eks. har der længe været talt om, at flere kvinder i topledelsen vil skabe et mere ligestillet samfund. Der arbejdes vedholdende ud fra den antagelse. Et ofte hørt argument er, at det er fra toppen, forandringen skal komme.

Umiddelbart et godt argument, for sådan har mønsteret været for mange samfundsændringer. Om det har drejet sig om at bruge juletræer, bære hvid brudekjole eller tage på udlandsrejser – det er begyndt blandt de få i samfundets top, og er siden sivet ud og har bredt sig til de mange.

Men spørgsmålet er, om der i dette mønster findes en væsentlig undtagelse, nemlig når det drejer sig om magt?

Hvis der skal ske noget på det område, der handler om at nedbryde et hierarki, så er det nødvendigt at gå flere veje samtidig. Stirrer vi os blinde på én bestemt løsningsmåde, så er der en reel risiko for at overse en vigtig mulighed:

Muligheden for, at når det drejer sig om lige netop magt, bliver det fra bredden, forandringerne bliver skabt. Det er min påstand at sådan vil det blive, fordi den store gruppe, bredden, har en langt større tilskyndelse til at flytte sig, end de få der sidder i toppen har.

Magt over andre, interesserer ikke alle

Når man læser arbejdspladsanalyser, udarbejdet sidste år eller for 15 år siden, så er resultaterne forholdsvis ens, uanset hvem der har udarbejdet dem. Det vigtigste i de flestes arbejdsliv er gode kolleger, god balance mellem arbejdsliv og fritid, og endelig løn. Den 4.vigtigste parameter er at have en god chef.

Langt nede på listen ligger ”muligheden for avancement”. Det gjorde det for 15 år siden (Danskernes særpræg, redigeret af Peter Gundelach), og det gør det i dag, bla. i en arbejdspladsanalyse, udarbejdet af konsulenthuset Ballisager i 2020. Her vægter kun mellem seks og otte % af de adspurgte det at have mulighed for at avancere.

Toppen er med andre ord ikke særlig interessant for hele arbejdsstyrken. De fleste ved, at der kun er brug for få ledere, og de har ikke noget ønske om at skulle bestemme over andre.

Vedligeholdelse af vores hieraki

Klassisk hierarki ændres derfor ikke meget ved at sætte fokus på at få flere kvinder i ledelsen – det bliver snarere vedligeholdt. For der vil stadig være hierarki. Dem der i forvejen sidder i toppen, er også dem, der er mest modstræbende, når det handler om at flytte sig, fordi de forestiller sig, at der ikke er nogen fordel ved at gøre det. Tvært imod – de frygter at miste noget, nemlig status.

Det forhold er en af grundene til den træghed vi i årtier har set. Mange taler om, at de gerne vil ændre på noget og få flere kvinder ind i ledelserne. Men kun få gør noget aktivt for det. Netop på grund af de førnævnte grunde. At tale uden at handle er en velkendt teknik, når man vil skjule sit ønske om at bevare det bestående.

Så – at gå den vej for at nedbryde hierarkier og skabe jævnbyrdighed er en lang vej, og det er en langsommelig proces. Det har de sidste mere end 20 år for længst vist.

Når bredden flytter sig

Mere interessant er det i disse år at se, hvad der sker i bredden, den store gruppe som er toppens underlag og forudsætning.

I den store gruppe findes der – til forskel fra toppen – mange, der er motiveret for at flytte sig. I den store gruppe findes mange som har en solid uddannelsesbaggrund, helt uanset om de er elektrikere, it-programmører, kontoransatte eller noget helt fjerde. De er i stand til at tænke selv, beslutte selv, tilrettelægge deres arbejde, fremkomme med løsninger, tage ansvar og samarbejde konstruktivt med andre.

I et snævert hierarkisk system kan de opleve sig trådt på, låst, ikke set, ikke lyttet til. Ikke respekteret eller ikke taget i brug. Oplevelser, der tilsammen skaber bl.a. stress, tab af motivation eller utilfredshed med chefen. Viljen til at acceptere den slags hverdagsvilkår bliver mindre og mindre.

Engang blev eksempelvis stress set som den enkeltes ansvar, og man måtte bare ”tage sig sammen”. I dag er der større opmærksomhed på at sørge for at komme væk fra den slags arbejdspladser.

Fremtidens attraktive arbejdsplads

I den store gruppe er der derfor hos mange en følelse af, at der er en gevinst ved at flytte sig – de kan måske opleve at få mere plads, blive synlige, blive mere hørt. Så de flytter sig. Ind i sammenhænge, hvor deres behov bliver mødt.

Nogen tager orlov. Eller påbegynder en ny uddannelse. Siger jobbet op uden at have noget andet på hånden. Begynder som selvstændige. Slår sig sammen i helt nye former for arbejdsfælleskaber. Eller søger ind i virksomheder og organisationer, som giver mulighed for selvtilrettelæggelse og selvstændighed.

Arbejdsstyrken efterspørger virksomheder, hvor der er en udtalt erkendelse af, at alle er gensidigt afhængige af hinanden, hvorfor ingen føler sig eller opfører sig som hævet over andre.

Når underlaget forsvinder

Uanset hvad toppen måtte mene, så nedbrydes et hierarki uvægerligt i takt med at flere og flere ønsker, simpelt hen at være ved siden af hinanden. Mindre hierarki skabes i takt med, at flere arbejder på at blive gode til at lede sig selv, ikke andre.

Jo bedre mennesker bliver til at lede sig selv, jo mere vil hierarkiet udvikle sig fra at se sådan ud:

         

 

 

 

 

 

 

 

Til at se sådan ud:

 

 

 

 

 

 

Flytter mennesker i de underliggende lag i et hierarki sig, så vil hierarkiets top med tiden synke sammen af sig selv. Simpelt hen fordi underlaget forsvinder.

Så hvem er det, vi tror, kommer til at skabe ligeværdigheden og give plads til forskelligheden – de få i toppen, eller de mange i de underliggende lag? Hvor vil det give mest mening at lægge forandringskræfterne?

I årtier har der været fokus på toppen, uden at noget har ændret sig markant. Måske vil det sætte lidt fart i processen, hvis det erkendes, at det primært vil være i bredden, man skal finde de virkelige forandringsagenter?

Logo_innovatorQ_RGB

Få Innovator Q’s nyhedsbrev
-og bliv den heldige vinder af en lækker d’herrer canvastaske. Vi trækker lod mellem månedens tilmeldte!

Vi hader også spam! Så det sparer vi dig for.