Dorte Krogh indtræder i Advisory Board hos Zero-carbon-industrial-competence
Dorte Krogh er netop indtrådt i Advisory Board hos den nystartede virksomhed Zero-carbon-industrial-competence, som er stiftet i et partnerskab mellem Company Capital og NIRAS. Virksomheden har til formål at arbejde for styrkelse af SMV virksomheders konkurrence-position gennem øget bæredygtighed og kommerciel forretningsudvikling med fokus på SDG (Sustainable Development Goals).
Med sin mangeårige erfaring i krydsfeltet mellem organisationsudvikling og branding, skal Dorte Krogh bidrage til positionering og forene organisation, produkt/service og brand.
Dorte Krogh er rådgiver og specialist i at kombinere struktur og kultur som drivkraft for værdiskabelse. Hun har tidligere drevet egen virksomhed inden for branding, og er desuden lokalformand for netværket Bestyrelseskvinder på Sjælland og Øerne, der arbejder for at fremme diversiteten i danske SMV-bestyrelser.