Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
For nogle år tilbage havde jeg en samtale med en kvindelig CEO om kvinder i ledelse. På et tidspunkt taler vi om den smalle sti, kvinder betræder i business – også i forhold til påklædning – og hun siger:
af Birgitte Baadegaard, forfatter og Feminine Leadership Mentor
”For noget tid siden havde jeg en sweater på, som en mandlig kollega kommenterede, klædte mig godt. Om aftenen gik jeg hjem til min mand og sagde: Så er det slut med at have den sweater på, på arbejde.”
Hendes kommentar har sat sig i mig, for hvad er det lige, der sker her?
I det øjeblik, en kvindelig chef også ses som kvinde, går der mudder i corporate regnskabet. Sådan er det tilsyneladende for mange, specielt mænd, for bølgerne er gået højt i debattrådene efter Birgitte Erhardsens artikel (KLIK HER for at læse debatindlægget hos Berlingske Tidende), hvor hun opfordrer kvinder til at droppe neglelak og høje stiletter til fordel for en mere ’pæn’ påklædning.
Ikke en burka, bevares – men for mig kunne hun lige så godt have sagt det, for budskabet er alt andet lige: Kvinde, pak dig ind i neutral, kønsløs påklædning, så du ikke ’larmer’ for meget på jobbet – så kan du både selv præstere og få andre (mænd) til at præstere i ro.
Lad os kigge lidt mere på det med tøj-kodex i erhvervslivet – nærmere defineret i karriere.
En mand er en mand er en mand
I århundreder har arbejdsmarkedet bestået af mænd alene. Det er der intet galt i, det er blot et historisk faktum. Vi skal dog være opmærksomme på, at derigennem er opstået en ramme, herunder en lang række uskrevne regler, som bl.a. definerer, hvad der er ’uniformen’, når man(d) skal udstråle magt, position og power.
Slips, jakkesæt, tæt knappet hvid skjorte er blevet normen – helst i grå og sorte nuancer (marine, hvis det skal være virkelig flippet). Jakken er syet, så skuldrene synes bredere og personen højere og mere ’fyldig’. Ganske som – meget apropos uniform – militærets uniformer, som også er bukser og jakke med fokus på bredt brystparti og ditto skuldre (hvor medaljerne i parentes sidder, så der skal være god plads) – og som erhvervslivets jakkesæt i øvrigt er inspireret af … ganske som den hierarkiske organisationsstruktur er inspireret fra samme sted.
Det interessante i dette er, at på grund af dette historiske faktum, tager vi aldrig normen – mænds uniform – op til overvejelse. Den bliver det repræsentative. Det bliver den, vi spejler os i – og, lige så vigtigt, den, vi spejles i. Mænd såvel som kvinder.
Uniformen
Lad os reflektere lidt mere over ’mænd i uniform’ – både business og militær.
En mand i uniform kan godt, på en og samme tid, være:
- Leder – dvs. udstråle position
- Mand – anses for at være lækker i netop det (stereotype) outfit
- Autoritet – være den, der fører, og hvor andre accepterer hans førerstilling
Alt sammen i én simpel beklædningsgenstand: Uniformen (apropos ordet uni-form).
Det interessante er, at i denne uniform – som i øvrigt bruges i alle sammenhænge, såvel fagligt som socialt, til fest og på job – kan en mand uanset hvad være ’sig selv’. Han kan sole sig i kvinders tavse, anerkendende blikke (for ja, vi kigger, diskret), men han bliver ladt i fred for andet og mere. Samtidig kan han bevare sin position, sin magt, sin lederkraft. Ja, faktisk bliver den styrket af uni-formen – for hans køn og hans uniform hænger sammen i et: Han er MAND, uanset hvad.
En kvinde er … nogle gange… en kvinde
En kvinde, derimod, bliver bedt om at skille sin person ad – afhængig af hvilket forum, hun befinder sig i.
- Er hun leder og på job, skal hun helst matche uni-formen, hvorfor vi ser de fleste kvinder i karriere og topstillinger (såvel i politik som erhvervsliv) ofte ligne mænd i deres udtryk (kort eller stramt, tilbagestrøget hår, hvid skjorte, sorte bukser (eller måske ditto nederdel), sort jakke etc.), jo højere de kommer op i hierarkiet
- Er hun i byen/holder fri, ’må’ hun gerne bruge farver i sit tøj, gå med noget, der er mere kropsnært og nedringet – ja, det må hun faktisk rigtig gerne, for så er der noget at kigge på og noget at kommentere/gå efter
- MEN – så er hun også selv ude om det, hvis hun duller sig ’for meget’ op. Hvad enten det er på en tur i byen – eller… tja, til en julefrokost i firmaet. For hun sender signaler, der ’beder om det’. Også når det er til fest i firmaet
Hun er kort sagt et objekt (jaget vildt, om du vil) uanset hvor, hun befinder sig – og skal konstant vurdere, om det nu er tid til at nedtone (derfor går nogle kvinder altid med tørklæde og burka – fordi de så tror, de er ’frie’ og ’trygge’), eller ’køre farveskalaen op’. Og altid, altid, er der en dom: Kedelig, kønsløs, snerpet, udfordrende, billig, flippet, sexet… (fortsæt selv listen).
Dom og vurdering
For nogle år tilbage blev jeg interviewet i Berlingske om min påklædning i forbindelse med mit arbejde. Jeg meddelte, at jeg tager det på, der passer mig, og at det i øvrigt ofte er kjole eller nederdel – med hæle. Fordi jeg insisterer på at være kvinde, også når jeg holder indlæg eller underviser. Overskriften på artiklen blev: ’Forfører eller minimand’. Jeg var ’forføreren’ – for jeg var kvinden i kjolen med bare arme (Gudinden forbyde det, men det var sommer og en varm dag, og jeg skulle videre til reception bagefter).
Læs selv artiklen og reflekter videre derfra. Fotoet af mig i bare arme kom i øvrigt til at fylde 2/3 dele af Berlingskes forside – ikke bare Business, men forsiden. Tankevækkende, ikke?
Klik her for at læse artiklen fra 2016 i Berlingske Tidende
