Ligestillingen mellem kønnene er under pres. Tidligere på året kom World Economic Forums med en stor rapport, der måler ligestillingen mellem kønnene i hele verden. Det er ikke opmuntrende læsning, hverken som dansker eller som verdensborger. Vi har talt med Katja Iversen, som er international toprådgiver og ligestillingsekspert, om udviklingen i en tid med Covid 19.

Af Tine Cederstrand

Det Globale Gender Gap Index måler ligestilling ud fra fire nøgleområder: Økonomisk deltagelse og muligheder, Uddannelsesmæssig muligheder, Sundhed og Politisk deltagelse. Hovedkonklusionen i år er nedslående. Rapporten fra 2020 viste at med den nuværende udvikling, så ville forskellen mellem kønnene være væk om 99 år. Men rapporten fra 2021 viser, at det er gået tilbage. Det vil nu tage 135 år. Det er altså samlet set, en mindre ligestillet verden vi lever i.

Katja Iversen, international toprådgiver og tidligere CEO for den verdensomspændende NGO Women Deliver, er ikke overrasket over udviklingen på verdensplan. Til gengæld er hun overrasket over, hvor stor tilbagegangen faktisk har været.

“En måde at illustrere det på er, at vi gik 25 år tilbage på ligestillingsfronten under de første 25 uger af Covid.”

Der er særligt tre områder ved Covid 19 krisen, som har ramt kvinderne hårdt, og som slår igennem rapporten fra World Economic Forum.

“Det er indenfor områderne Care Economy, inklusiv ubetalt arbejde, vold i hjemmene samt pengestrømme til kvinders sundhed og ligestillingsindsatser.” siger Katja Iversen.

Læs også om Danmarks placering i rapporten fra World Economic Forum.

En stigning i ubetalt arbejde

Kvinders andel af ubetalt arbejde er en hindring for ligestilling, fordi det betyder, at kvinder har mindre tid til at engagere sig i lønnet arbejde. Samtidigt bliver deres tid ikke værdsat monetært. Opgørelser viser ifølge UN Women, at kvinder verden over lægger langt mere ulønnet arbejde. Mange steder, særligt i udviklingslandene, arbejder kvinderne op imod to en halv gang så meget ulønnet som mænd.

”I forhold til ubetalt arbejde så er kvindernes andel steget dramatisk under Covid og lock down. De har i langt højere grad end mændene skulle tage hånd om hjemmeskoling, stået for pasning af ældre og syge og pasning af hjemmene generelt. Samtidig er det traditionelt kvinderne, der står for en stor del af sundhedsplejen – 70% af alle verdens sundhedsarbejdere er kvinder, ligesom andet socialt og butiks frontpersonale i langt højere grad er kvinder. De har stadig skulle gå på arbejde. Så der er både et officielle arbejde i forhold til sundhed, og så er der det uofficielle ubetalte arbejde, som når familiemedlemmer bliver syge.” forklarer Katja Iversen

Vold mod kvinder er eksploderet

Det andet område, som Katja Iversen fremhæver, er vold i hjemmene.

”Der er sket en forfærdelig stigning i ’domestic violence’, altså vold i hjemmene, i forbindelse med lock down. Nogle har været lukket inde sammen med deres voldelige ægtefæller. Stigningen er desuden drevet af, at der har været frustrationer, pengeproblemer og angst i hjemmet.”

Denne tendens understøttes af meldinger fra Amnesty International. De melder generelt om en eskalering af vold mod kvinder og børn under nedlukningen. Også den danske organisation Danner kan understøtte dette billede. De har deres årsrapport for 2020 valgt at udarbejde et tema om vold under nedlukningen. De konkluderer både, at der har været en stigning i volden i hjemmet, og at den voldsramte (som i 95% af tilfældene er en kvinde) har haft sværere ved at få hjælp. Samtidigt erfarer Danner, at den vold, kvinder og børn har været udsat for, skiftede karakter, og at nye voldelige dynamikker opstod

“Det generelle billede på tværs af alle Danners indsatser viste, at kvinderne oplevede en højere grad af kontrol og isolation. Det gjaldt både i de familier, hvor kvinden fortsat levede sammen med voldsudøver og i familier, hvor kvinden havde brudt med voldsudøver, men hvor der var fælles børn. Det skyldes ikke mindst, at den type vold havde rigtig gode vilkår under restriktionerne, som i sig selv havde en kontrollerende funktion og som isolerede familierne fra omverden.” Skriver Danner i deres årsrapport.

Follow the money

Den sidste bærende årsag til tilbagegangen, som Katja Iversen nævner, er at pengestrømmene nu går til Covid-19 indsatser.

“Vi har set meget store summer gå fra områder, der har med kvinder sundhed og ligestilling at gøre, og over til Covid 19 indsatser. Det fx kvinders sundhed herunder reproduktiv sundhed, pengene fjernes fra.“ siger Katja Iversen.

Det har fx manifesteret sig i manglende på prævention, manglende ressourcer på fødegange, og en eksplosiv stigning i uønskede graviditeter. United Nations Population Fund (UNFPA) vurderer, at det har ført til 1,4 millioner utilsigtede graviditeter.

Den verdensomspændende pandemi har således ikke kun betydet mere ubetalt arbejde og mere vold i hjemmene. Der er også at flere initiativer, som var sat i gang der er blevet indstillet.

Men er det ikke en rimelig prioritering, at verdenssundheden kommer først? spurgte vi Katja Iversen.

“Kvinders sundhed er også sundhed, og langtidskonsekvenserne af at skære i reproduktiv sundhed kan koste i millioner af kvindeliv og få samfundsøkonomiske langtidskonsekvenser.” svarer hun.

“En af de store udfordringer er, at COVID indsatserne i høj grad planlægges uden, at kvinderne tages med i beslutningerne. I følge UN Women har mindre end 24% af alle Covid Task Force kvinder. Og i mange af de task force, hvor de er med, er de der kun for at blive konsulteret. Dvs. det ikke bliver holistiske beslutninger.”

Gender at the center

Vi er nødt til at se på, hvordan vi får en større diversitet i ledelse, både politisk og i den private sektor. Det hjælper ikke, at der er plads til kvinder i skolebestyrelsen, når der ikke er det i kommunalbestyrelsen eller virksomhedsbestyrelsen.

Katja Iversen er overbevist om, at vi i langt højere grad skal sætte køn og diversitet i centrum, i hele Covid indsatsen og når vi igangsætter projekter.

“Jeg vil kalde det en anden systemisk tankegang. Vi er nødt til at anvende en ‘køns-linse’ på alt, hvad der hedder Covid responce og recovery. Hver gang vi laver planer og igangsætter initiativer for et samfund, er vi nødt til at se på konsekvensen for kvinderne, ikke mindst de mest marginaliserede. Vi ved, at et samfund, hvor kvinderne ikke er i spil både i forhold til lederskab, økonomisk deltagelse og deres rettigheder, er både et fattigere og farligere samfund. Så vi er nødt til at have kvinder med ved bordet.”

Hun fortsætter:

“Det her er verdens største globale krise siden anden verdenskrig, og hvis de beslutninger, der bliver taget, ikke har kvinder med om bordet, så bygger vi en new normal, hvor kvinders stemmer hverken bliver hørt, eller der bliver taget hensyn til, hvad de har brug for.”

Mere generelt er vi også udfordret, både i Danmark og verden siger Katja Iversen.

“Vi er nødt til at se på, hvordan vi får en større diversitet i ledelse. Det gælder både politisk og i den private sektor. Det hjælper ikke, at der er plads til kvinder i skolebestyrelsen, når der ikke er det i kommunalbestyrelsen eller virksomhedsbestyrelsen. Så bliver det ved med at være et skævt samfund, og vil vi fortsætte rutchebaneturen ned af ligestillingsrangstigen.”

Katja Iversen har arbejdet for kvinders ligestilling i over 20 år, og hun er vant til at tænke globalt. Hun ligger på top 20 af Apolitical’s liste over verdens mest indflydelsesrige personer i forhold til ligestilling. Samtidigt har hun et imponerende CV. Det dækker både over rådgivning af Clinton Global Initiative på sundhed og ligestilling og G7 landenes ligestillingsråd.

Lyt også til podcasten med Katja Iversen her.