I disse dage åbner landets daginstitutioner, og presset på småbørnsforældre forventes at aftage. Men hvordan løser familierne omsorgen under coronakrisen, samtidigt med at arbejdet skal passes. Vi har talt med en familie, som har passet børn hjemme, benyttet sig af nødpasning og haft en coronasmittet i familien
Af Trine Askholm
Omsorgsopgaven har verden over traditionelt været en opgave overladt til kvinder, men i Danmark har vi en lang tradition for at udlicitere den opgave, så begge forældre nu i mange år har haft muligheden for at gøre sig gældende på arbejdsmarkedet.
Da langt størstedelen af danske arbejdspladser og skoler fra den ene dag til den anden lukkede i marts, stod mange forældre pludselig med ansvaret for ikke kun at udføre det arbejde, de blev betalt for, men også med ansvaret for at sikre, at deres børn fortsat modtog undervisning og nogenlunde gennemførte en skoledag eller blev passet hjemmefra.
“I starten af coronatiden, har jeg passet vores to børn i dagtimerne, og min mand har taget dem om eftermiddagen og aftenen, hvor jeg så har kunne arbejde” siger 36-årige Sonja Lind Egede, som er revisor og ansat i Dansk Revision i Slagelse, da Innovator Q taler med hende på en telefon fra stranden.
Hendes mand er elektrikerlærling og skulle lige til at starte afslutningen på sit svendeforløb, men så kom Coronakrisen væltende ind over landet.
De første 14 dage efter Mette Frederiksen lukkede det meste af Danmark ned, var Sonja Lind Egede hjemme med parrets børn på henholdsvis to og fire år. Aftalen om den arbejdsfordeling var nem for parret, da Sonja Lind Egedes arbejde ifølge hende selv ikke nødvendigvis kun kunne udføres mellem klokken 9-16, som er tilfældet for hendes elektrikermand.
Familien i Slagelse er ekstra udsat
Ud over det store arbejdspres, som har givet Sonja Lind Egede stresssymptomer, så er familiens situation også presset fra en reel coronasygdom.
Sonja Lind Egedes svigermor har nemlig været indlagt med corona, og hun har været rigtig syg.
“Hun har ikke været syg nok til at ligge i respirator, men stadig indlagt. Det gav os ekstra stress, og selvom hun ikke har været på intensiv, så var det hårdt ikke at kunne besøge hende, og blot gå og bekymre sig.” siger Sonja Lind Egede, mens hun hjælper sin søn med at samle sten op fra stranden.
Svigermor er ikke rask endnu, men er kommet hjem. Sonja Lind Egede og familien kan stadig ikke besøge “farmor”, og de mange tanker de sender hende i håb om snarlig bedring tager på kræfterne.
”Vi er i forvejen i en presset situation. Og hun er jo ikke frisk endnu, så vi bruger mange tanker på hende også”.
Forår er lig med overarbejde
Sonja Lind Egede fortæller, at hun normalt har overarbejde i første halvår, da revisorernes arbejdsbyrde er størst på det tidspunkt særligt for de små og mellemstore virksomheder.
“I de første 14 dage efter Danmark blev lukket ned, har jeg kun lige nået min normtid på 37.5 time”.
“Oven i det normale forårspres, så har vi så i denne tid ekstra travlt, fordi vores kunder spørger til hjælpepakker, og der er masser af ny lovgivning, som vi skal tage stilling til.”
For revisoren er hastelovgivningen positiv. Hun mener, at der er svar på de fleste spørgsmål, men gør opmærksom på, at der er et par huller og dermed øget usikkerhed for virksomhederne.
Nødpasning i stedet for stress
De sidste par dage inden påske ændrede situationen sig hjemme hos Sonja Lind Egede.
”Min mand skulle have taget sit svendeforløb, lige inden Danmark lukkede ned. Det blev udskudt, men startede så op kort før påske. Det betød, at han skulle gennemføre et onlineforløb hjemmefra. Og det fungerer bare ikke med mit øgede arbejdspres, og to børn der er for små til at passe sig selv”, fortæller den 36-årige mor.
Hun fortæller, at hun sammen med sin mand søgte om nødpasning. Det gjorde de for at undgå at få stress, men også fordi, at hendes mand skal have gjort sin svendeprøve færdig.
Sonja Lind Egedes revisionsarbejde kommer i kategori af arbejde, som er livsvigtige opgaver i den forstand, at hun hjælper virksomheder med hjælpepakker, og det går under kategorien “vigtigt arbejde under coronakrisen.
“Så vores børn kom i nødpasning to dage om ugen inden påske, i deres egen institution med voksne, som de kender. De var så glade.”
For Sonja Lind Egede betød det, at hun to dage om ugen kunne komme på kontoret.
“Jeg har været af sted på kontoret, og sparret med mine kollegaer om de nye lovpakker, og fået arbejdet meget mere koncentreret, end jeg gjorde, mens jeg passede børnene derhjemme.”
Nødpasningen har været en redning
”Det gik fint, og det hjalp på presset at få nødpasning. Jeg har før haft stress, dog ikke arbejdsrelateret, og derfor har denne situation tricket stresssymptomerne igen”
“Min mand og jeg løfter fælles, men i den normale arbejdstid er det primært mig, som har ansvaret for børnene. Min mands arbejdstider fra 8-16 er faste, det er mine ikke. De bedste arbejdstimer ligger jo i dagtimerne, og det er også der, mine kunder er til rådighed for rådgivning”.
Derfor har det været svært at arbejde i dagtimerne for Sonja Lind Egede, og hun har måtte arbejde mest muligt om aftenen, og eksempelvis når den yngste sov lur og den ældste så iPad.
Arbejdsgivers opbakning – brug afspadsering
”Min arbejdsgiver har støttet mig. Men alle er samtidigt klar over, at det er en sneboldeffekt. Vi når jo ikke, det vi skal i disse uger, da vi har mest fokus på coronarelateret arbejde, og derfor er der opgaver, som vi ikke kan passe som normalt”.
Og revisoren forstår godt, at hendes chef ikke bare kan sende hende hjem og passe børn. Chefen har en forretning, der skal passes. Men Sonja Lind Egede synes, at hun har fået både forståelse og støtte. Hun når det, hun når. Og det er godt.
”Vi er hverken blevet bedt om at bruge ferie eller afspadsering. Men hvis vi ikke passer vores timer, på grund af børnepasning, så skal vi bruge afspadsering. Men det er mest fordi, at vi arbejder med fakturerbare timer for kunderne.
“Og arbejder jeg en time, hvor jeg bliver afbrudt 50 gange af mine børn, så kan jeg ikke fakturere en time.”
Langvarigt pres på børnefamilierne
Danmark er langsomt ved at åbne igen. Skoler og daginstitutioner åbner i denne uge. Det er ikke alle daginstitutioner, som kan tilbyde pasning som før coronakrisen, og skolerne åbner også under helt andre forhold end før coronapandemien lukkede landet ned.
Skoledagens længde bliver reduceret i forhold til normalt. Det gælder både skole og SFO og dagens indhold kan variere af hensyn til myndighedernes anbefalinger.
”Vi glæder os til, at institutionerne åbner en lille smule op igen, selvom der vist er stor forskel på, hvor meget der åbnes op – i vores institution har de (indtil videre) meldt ud, at de kun åbner for cirka halvdelen af børnene”, siger Sonja Lind Egede, som fortsat skal føler et stort behov for pasning for at undgå en alt for presset arbejdsdag.
Og det pres ser ikke ud til at mindskes de kommende uger i april og månederne op til sommerferien.
