Thursday, 21 Nov 2024

Anerkendt bureauejer stifter ny virksomhed og går all-in på bæredygtighed

46-årige ejer af Fututista, Lotte Nystrup Lund
46-årige ejer af Fututista, Lotte Nystrup Lund

Efter en årrække som strategisk ansvarlig i designvirksomheden Futu, som iværksætteren Lotte Nystrup Lund var med til at etablere i 2012, har hun denne sommer besluttet sig til at gå efter drømmen anno 2019: At beskæftige sig 100% med bæredygtighed.

Derfor har hun stiftet virksomheden Futurista. Innovations- og designeksperten vil bruge al den viden, hun har opsamlet i 16 års rådgiver- og lederjobs, til at sparre med ledelser og bestyrelser om bæredygtige resultater og bæredygtig ledelse.

Futurista vil nemlig hjælpe beslutningstagere med at formulere og realisere bæredygtige mål – lokalt, nationalt og globalt.

Til Innovator Q udtaler Lund: Jeg glæder mig helt vildt til igen at arbejde for en SAG. Og jeg glæder mig helt vildt gøre en forskel for mennesker, samfund og miljø fra min nye virksomhed.”

Bæredygtighed og Design Thinking

Lotte Lunds mål er at bidrage til en bæredygtig verden ved at bruge sin ekspertviden om innovation, Design Thinking, velfærdsdesign, cirkulær økonomi og miljøstrategi hos virksomheder, som vil udvikle sig og skabe bæredygtige resultater.

Efter at have ledet +200 innovationsprojekter om mennesker, samfund og miljø, ved Lund efterhånden en hel del om hvordan bæredygtig udvikling gribes an, så drift og ambitioner går hånd i hånd. Hun har bl.a. bidraget med strategisk rådgivning til udviklingen af Regeringens nyeste strategi for Cirkulær Økonomi, der omhandler design, forbrug og genanvendelse.

Lund har været den strategisk ansvarlige rådgiver for udviklingen af Danmarks første fælles ikonografi til affaldssortering og genbrug, hvor hun sikrede involvering af +2500 borgere og eksperter.

Ikonerne var finalist til DanishDesignAward og anvendes nu af størstedelen af landets kommuner og mange kommercielle aktører. Lund har over årene modtaget en række hædringer fra ind- og udland, og hun er kendt for sin store evne til at nytænke, visualisere og skabe retning.

Stærke resultater på flere bundlinjer

Futuristaen Lotte Lund ser frem til at samarbejde med engagerede beslutningstagere om forretningsudvikling og stærke resultater på flere bundlinjer. Hendes virksomhed rådgiver om bæredygtige løsninger på tre områder: Menneske og Samfund, Miljø og Cirkulær Økonomi.

Målgruppen er både beslutningstagere, der er nysgerrige på at starte arbejdet med bæredygtighed og beslutningstagere, der har stor erfaring med feltet og nu vil realisere mere.

Se mere på www.futurista.dk

Logo_innovatorQ_RGB

Få Innovator Q’s nyhedsbrev
-og bliv den heldige vinder af en lækker d’herrer canvastaske. Vi trækker lod mellem månedens tilmeldte!

Vi hader også spam! Så det sparer vi dig for.