Jane Ibsen Piper er vokset op med troen på, at hun kunne blive hvad hun ville. Samtidig har hun lært, at man skal så meget styr på økonomien, at man kan tage sit gode tøj og gå. Begge dele har været med til at forme hendes liv som forfatter, pengenørd, minimalist og specialkonsulent i Finanstilsynet.
Af Jane Ibsen Piper, forfatter og specialkonsulent
Da jeg var lille, fortalte min far mig to ting om arbejde. For det første at jeg kunne blive lige det, jeg ville, hvis jeg lagde min dovenskab lidt på hylden. Og for det andet, at jeg skulle sørge for at få et velbetalt job. Så kunne jeg altid forlade en mand med mine (hypotetiske) børn under armen og klare mig selv. Det skudsmål har senere får mig til at vælge en karriere i finanssektoren fremfor at gå efter drømmen og leve af at skrive. Så man skal passe lidt på med, hvad man fortæller sine børn, de hører nemlig ret godt efter.
Men hans ord har givet mig troen på, at jeg selv indeholder alle muligheder for at klare mig rigtigt godt. Med eller uden en mand og også når det gælder privatøkonomien. Jeg giver min far æren for, at jeg aldrig har overladt beslutninger omkring mine økonomi til andre, men selv har insisteret på at forstå alle store beslutninger helt til bunds.
Kvinde kend din økonomi
Min kæreste gennem 21 år har heldigvis kun set det naturligt. Han har aldrig forsøgt egenhændigt at overtage rattet på familiens fælles økonomi. Vi har sat os sammen og samlet information. Derefter har vi i fælleskab valgt forsikringer, boliglån og prioritering i hverdagen på nogenlunde oplyst grundlag. Senest har vi været fælles om at prøve at forstå investeringsverdenen. I dag så godt at vi selv har kastet os ud i at investere halvdelen af vores løn hver måned. Det har ikke været perfekt, men vi bliver langsomt klogere.
Der er desværre, og ja nu generaliserer jeg lidt, flere kvinder, der helst vil overlade beslutninger omkring deres økonomi til andre. Enten deres bankrådgiver eller deres partner.
Jeg har ikke de store empiriske undersøgelser, der kan bevise min påstand, men jeg har lavet min egen rundspørge blandt en række højt uddannede, kloge kvinder i min omgangskreds. Den viste en stor andel af kvinder, der ikke kunne svare på, hvilken låntype de har i huset, hvornår de ville være gældfri eller hvor længe de kunne få det til at løbe rundt, hvis en eller begge mistede jobbet. Når jeg spurgte direkte forklarede de, at det styrede manden. Selv stod de for de mere nære dagligdagsøkonomiske beslutninger, som madindkøb og tøj til børnene.
Et problem der gives videre gennem generationer
Hvis denne tendens ikke kun gør sig gældende i min nære omgangskreds, så har vi et problem. Dels har vi en generation af kvinder, der ikke forstår deres egen økonomi og som er på bar bund, hvis de bliver efterladt eller manden dør. Og dels har vi mændene, der bliver overladt til at tage store, afgørende beslutninger uden en partner at afveje for og imod de enkelte beslutninger.
Og hvis tendensen breder sig til børnene, at det må forstås at kvinder ikke beskæftiger sig med store økonomiske beslutninger, så fortsætter problemet videre til næste generation.
Det var den indsigt, der i kombination med de økonomiske sen-følger af Corona-krisen, der fik mig til at huske på min fars ord. “Du kan blive lige det du vil”. Idéen til min bog var født.
Læs klumme af Helene Aagaard om at være iværksætter og have en FUCK-YOU-KONTO
En guide til alle
Så med dem, der blev taget på sengen af Corona-krisen, i tankerne, gik jeg i gang med at skrive Den lille guide til opsparing. Bogen er ikke rettet til kvinder, men er en kærlig opsang til de voksne M/K, der har forventet, at andre vil komme og fixe deres økonomi for dem. Alle dem der ikke har en opsparing, der kan dække udgifterne i 3-6 måneder, hvis indtægten forsvinder.
News flash: Der kommer ikke nogen og redder os.
Hvis vi ikke selv har en plan for vores penge, så er det nemt at glide med strømmen, bruge rub og stup, ikke spare op og ikke sætte mål. I bogen “Den lille guide til opsparing” giver jeg min opskrift på, hvordan privatøkonomien styres baseret på værdier. Det handler for mig om at lægge en plan for, hvilket liv jeg gerne vil bygge med de penge, jeg tjener.
Det håber jeg kan fange lidt flere – også kvinder – ind i snakken om deres penge – med hinanden og med deres partner. Så kan vi alle blive klogere sammen.
En af mine kæpheste handler om at leve et liv i integritet. Det er afgørende for vores muligheder for at leve et liv i integritet, at vi er i stand til at stå på egne ben økonomisk. Særlig når kriser som Corona rammer for fuld styrke.
Det var også det som fik mig til at skrive en anden håndbog – Den lille guide til minimalisme. Her er hovedpointen, at du kan fjerne overfloden at ting, rod og udgifter fra dit hjem. Og dermed få meget større glæde af det, du har valgt at beholde.
Og så til “Fuck you” fonden
Nu hvor vi er ved ligestillingen, så er der noget med kvinder og forhandlingsstyrke. Både når det gælder lønforhøjelse på jobbet og fordeling af arbejdet på hjemmefronten. Jeg tror oprigtigt på, at det vil være nemmere for os råbe højt og kræve vores ret med en solid opsparing (også kaldet “Fuck you” fond) i ryggen. Så er vi ikke tvunget til at leve med mindre, end vi er værd.
Derfor kan det være et skridt for ligestillingen af mellem kønnene, hvis kvinder tager magten over deres egen privatøkonomi. Så de netop kan tage børnene eller arbejdstasken under armen og forlade et dårligt job eller forhold . Så bliver vi ikke til at standse.
Du kan læse mere om Jane Ibsen Pipers valg og investeringer her.
