Innovator Q-stafetten er nået frem til direktør for kunstmessen CHART, Nanna Hjortenberg, og hun skal svare på følgende spørgsmål, som kommer fra designer og direktør Mads Nørgaard fra modehuset Mads Nørgaard Copenhagen: 

Hvordan kan kunstbranchen særligt bidrage til at fremme diversitet, inklusion og ligestilling i bred forstand?

“Ved at vi taler om det, og ved at vi får troldsplinten ud af øjet og indser, at vi ikke ser hele billedet.

Kunstbranchen, og særligt kunstmarkedet, har en skæv kønsbalance og er både historisk set og i dag ikke præget af voldsom meget diversitet. Det er en skam, fordi jeg tror, vi mister en masse fantastisk kunst, som aldrig kommer frem.

For mig er det, denne debat handler om, hvordan får vi en kunstscene med så højt et niveau som muligt og en kunstscene, der repræsenterer den verden, vi lever i.

Vi går glip af perspektiver, og sådan set også målgrupper, hvis vi ikke åbner øjnene. Så for mig er diversitet med til at skabe større kvalitet. Det handler ikke om at tage noget fra nogen, men om at gøre kagen større for alle og for flere.”

Og hvor er branchens største faldgruber?

“Jeg oplever især to faldgruber som kendetegner kunstbranchen, men som sådan set også kendetegner rigtig mange andre brancher. Den ene er, at vi diskuterer, om der overhovedet er et problem, og om det er noget, vi skal gøre ved.

Den anden er troen på, at det løser sig selv. Det tror jeg ikke, det gør, og det kan man på mange måder også se på den historie, vi står på.

I kunstens verden er eksempelvis kvinderne simpelthen blevet skrevet ud af historien, selvom der har været kvindelige kunstnere af høj kvalitet igennem tiden. Hvis vi aldrig kommer videre end en diskussion om, hvorvidt problemet egentlig er der, så kommer vi ikke frem til at diskutere handlinger, balancer og initiativer.

Vi kommer aldrig frem til det, der rent faktisk rykker noget.”

LÆS MED HVORFOR INNOVATOR Q LAVER DENNE STAFET: KLIK HER

Den største udfordring i forhold til diversitet i erhvervslivet lige nu er…

“… at se løsninger, nemlig de gode cases og konkrete handlinger. Når virksomheder og organisationer tager ansvar, øger deres diversitet, kan dokumentere og fortælle de gode historier – som ofte handler om bundlinjer – skabes der en ny fortælling og en ny normalitet, som er meget mere divers end det, vi ser i dag.”

Og det undrer mig når…

“jeg kan læse (se artikel her) at Danmark indtager en pinlig 13. plads på World Economic Forums index for ligestilling, imens vores nordiske naboer ligger i top.”

Løsningerne kunne være at… 

“Vi skal på den ene side huske at skille tingene ad og på den anden side have fokus på, hvordan vi handler på de samlede udfordringer.

Med det mener jeg, at der er forskel på ligestilling og diversitet. Ligestilling mellem køn, hvordan man end identificerer sig, er et helt grundlæggende spørgsmål, som vi kan handle på – lige løn for lige arbejde, kvoter i bestyrelser, etc.

Diversitet handler for mig om at rumme forskellighed. Hvad enten der er tale om etnicitet eller forskellige holdninger, aldre eller sociale baggrunde.

Først når vi kan komme ud af skyttegravene og rent faktisk se værdien af forskellighed – på alle parametre – så tror jeg, vi kommer rigtig langt.”

Hvordan arbejder I i din virksomhed med diversitet?  

“CHART 2020 var et direkte svar på, hvordan vi kan starte samtalen om den skæve kønsbalance i kunstverdenen – nemlig gennem handling. Vi var den første kunstmesse i verden, hvor alle deltagende gallerier udelukkende viste kvindelige kunstnere.

Det var et eksempel på, at en samlet branche tog ansvar og handlede for at sætte fokus på en udfordring.

Jeg tror den slags eksempler tjener som øjenåbnere, der som ringe i vandet ændrer vores blik, handlinger og i sidste ende bidrager til større diversitet i bred forstand.”

Hvordan mener du, vi kan få mere dialog om emnet diversitet?

“Gennem eksempler, gennem konkrete initiativer, og ved hele tiden at tage diskussionen, som er svær, fordi der er så mange lag og så utrolig mange holdninger.”

Jeg blev rigtig glad, da jeg i denne uge fandt ud af, at…

“Hvor meget mere fokus der er på diversitet og ligestilling i folkeskolen i forhold til da jeg selv gik der. Jeg oplever, at mine børn helt fra 1. klasse bliver undervist seriøst i kønsstereotyper. Jeg glæder mig til at se, hvordan det naturligt giver dem et andet billede, end det jeg selv er vokset op med. Der er stadig lang vej, men alle skridt tæller.”

I denne uge har jeg oplevet en optur over,

“Helt simpelt at foråret er på vej og solen kigger frem.”

Og jeg fik en nedtur over,

“At vi endnu engang skulle diskutere Helle Thorning Schmidts neglelak. At vi ikke var kommet videre end kønsstereotyper, og at det fortsat er den debat, vi skal have, når vi taler om Danmarks første kvindelige statsminister.”

Når Coronanedlukningen er overstået er det første jeg gør, at….

“Jeg tror desværre, vi kommer til at leve med nedlukninger og restriktioner i rigtig lang tid endnu. Men en af de første ting jeg vil gøre, når grebet løsnes lidt, er at se en hel masse kunst. Udstillinger og værker i virkeligheden. Fysiske præsentationer frem for digitale.

Jeg sender stafetten videre til Janne Villadsen, program og udviklingsdirektør på Heartland og spørger: 

Hvordan kan festivalbranchen særligt bidrage til at fremme diversitet, inklusion og ligestilling i bred forstand?”