Storbyfædre kan være banebrydere i kampen for øget ligestilling, når det gælder barsel. Danske fædre i storbyerne med en lang videregående uddannelse holder længere orlov end fædrene i resten af landet. Tallene og analysen fra Danmarks Statistik er udarbejdet i samarbejde med Ligestillingsafdelingen for at øge fokus på fordelingen af forældreorlov

Af Anna Jankovic

”Det var helt vildt angstprovokerende at være alene sammen med mit barn i starten. Jeg husker den første dag, da vi vinkede farvel til mor, og så skulle jeg være sammen med den lille unge en hel dag”, siger Alexander Irdahi. Den 33-årige far passer perfekt til statistikken. Han bor på Østerbro, er uddannet skolelærer og journalist og fordelte sin 6 måneders barselsorlov for at være sammen med sin datter Leonora.

”Da min pige var 9 måneder tog jeg yderligere tre måneders barsel og det er bedste, jeg nogensinde har gjort. Først her lærte vi hinanden rigtigt at kende”.

Hovedkonklusionerne fra pjecen ”Fædres brug af orlov” fra Danmarks Statistik, som blev udgivet i 2017 for daværende ligestillingsminister Karen Ellemann, er blandt andet, at fædre, som er bosiddende i de fire største byer holder længere orlov end i resten af landet. Fædre med en høj uddannelse eller høj indkomst holder længst orlov. Og fædre i offentlige stillinger holder med 50 dage længst orlov i 2014.

Ligesom Alexander Irdahi passer 49-årige Sander Jensen fra Århus også på beskrivelsen af storbyfædre på barsel fra pjecen. Sander Jensen er blandt andet seniorkonsulent og administrativ leder i en konsulentvirksomhed og medlem af Alternativet og øvrigt 1. suppleant til Aarhus Byråd. Han tog 2,5 måneds barsel, som han selv mener er for lidt.

Læs mere om Sander Jensen her.

”Min første måned på barsel var december, som er en rimelig crazy måned. Jeg havde total præstationsangst. Hvordan fungerer en lille baby på 8 måneder? Det var svært at finde mig selv i det, og det var svært for min søn, for han skulle også vænne sig til mig. Han havde været afhængig af sin mor i de første seks måneder og de havde været uadskillelige. Nu var det pludselig mig, der skulle være tæt på ham fysisk hele tiden”, siger århusianeren.

Mere selvtillid og tættere bånd til barnet

Århusianeren Sander Jensen havde en drøm om at komme tættere på sin søn. Han følte sig som dagens gæst, når han kom hjem fra arbejde ved 17-tiden, for det betød, at han kun havde et par timer med sønnen, og det var dybt utilfredsstillende. Sønnen Ville var både knyttet til og afhængig af sin mor.

”Det har givet mig en kæmpe selvtillid, som jeg aldrig har haft før. Når vi er sammen mig og ham og familien, så er der ikke noget, der kan røre os. Så er vi en enhed”, siger han stolt.

”En anden ting er at være så tæt på sit barn så længe, at det giver en helt særlig kærlighedsrelation, som man kun kan få, når man går op og ned af hinanden hver dag. Det kan du ikke få som dagens gæst, så bliver du mere en ”legeonkel”, vil jeg vove at påstå. Og specielt når han er så lille. Så al den kærlighed og voksenkontakt, som han kan få, så han kan vokse op, være glad, have selvtillid og tro på verdenen. Og vide, at der er nogen for ham, når livet bliver lidt hårdt”, siger Sander Jensen.

Tilbage på Østerbro fortæller Alexander Irdahi, at han også har fået tættere bånd til sit barn og fået mere selvtillid.

”At tage barsel betød, at jeg ikke kom træt hjem fra arbejde. Jeg var sammen med min datter i de sjove timer, hvor både hun og jeg havde overskud til at vise et nærvær og interesse for hinanden. Og for hver dag, blev jeg vigtigere for hende, og hun blev vigtigere for mig. Det lyder helt klichéagtigt, men forelskelsen bliver ved med at vokse. Det gør den, fordi jeg investerer tid med hende”, siger københavneren.

Alexander Irdahi tilføjer, at det selvfølgelig også var skræmmende i begyndelsen, at være helt alene med sit barn og stå med alt ansvaret, men på nogle punkter var det også lettere.

”Vi vil så gerne gøre det perfekt som forældre, at alt skal diskuteres. ‘Har hun for lidt eller for meget tøj på? Er hun sulten? Hvorfor sover hun ikke? Tror du, at hun skal skiftes?’ Nu var jeg alene om at tage alle beslutningerne, og så voksede selvtilliden også, for vi kom jo ganske fint igennem dagen alligevel”, siger han.

Ligestillingsafdelingen, som ligger under Miljø- og Fødevareministeriets departement, skriver i en mail til Innovator Q, at Regeringen ønsker, at flere fædre tager mere orlov. Debatten om fædres brug af orlov er vigtig for både fædrene, børnene, familierne og ligestillingen. Undersøgelser viser, at fædre bruger stadig mere tid sammen med deres børn, og at de ønsker at være involverede i deres børns liv fra starten.

Fædre, der tager orlov, er mere involveret i deres børn, tager oftere barnets første sygedag og løfter en større del af de huslige pligter. Derudover gavner fars orlov også mors karriere og øger familiens samlede indkomst.

Fuld forståelse og støtte fra arbejdsgiver 

I Århus fortæller Sander Jensen, at han blev fastansat for halvandet år siden, og det synes han er heldigt, for så kunne han udnytte de eksisterende barselsordninger. Det kunne han ikke, hvis han havde været selvstændig.

”Jeg har både fået fuld løn under barsel og fuld forståelse fra min arbejdsgiver. Det er endda en lille konsulentvirksomhed, hvor vi er fem mennesker, så når jeg går på barsel i tre måneder, så er det et kæmpe afsavn for dem, fordi jeg sidder med det store overblik og økonomien, så det er en kæmpe tillidserklæring og støtte fra min arbejdsgiver og kolleger, at jeg kan gå på barsel, og det er så vigtigt”, siger han.

Alexander Irdahi fik også støtte fra sin arbejdsgiver, selvom der måske var lidt elementer af forvirring på grund af længden af barslen.

”Min arbejdsgiver blev lidt overrasket over, at jeg ville afholde så meget barsel. Han kaldte vores sekretær ind og spurgte, om jeg bare sådan kunne tage min kærestes barsel. Dog med et smil på læben. Jeg var ret beslutsom, og det støttede han”, siger Alexander Irdahi.

Svært at måle effekten af pjecen 

Ligestillingsafdelingen skriver, at det er svært at måle, om pjecen i sig selv har effekt, men tallene har været gengivet i flere medier og formodes derved at have bidraget til at sætte fokus på, at danske fædre tager langt mindre orlov end danske mødre.

Først når Danmarks Statistik offentliggør deres nye tal for fordelingen af orlov, kan Ligestillingsafdelingen se, om fordelingen har rykket sig for dem, der er blevet forældre efter 2015. De seneste nye tal bliver offentliggjort den 31. marts 2020.

I forhold til den geografiske spredning er det rigtigt, at man i pjecen kan se, at der er stor geografisk forskel på, hvor meget orlov fædre tager. Fædre bosættende i hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg tager gennemsnitlig længere orlov end fædre i resten af landet, skriver Ligestillingsafdelingen.

Pjecen “Fædres brug af orlov” blev udarbejdet for at sætte fokus på udviklingen i fordelingen af forældreorlov med barselsdagpenge. Der var et behov for at se nærmere på, hvordan fordelingen af forældreorlov med barselsdagpenge var i Danmark på tværs af køn, geografiske placering og uddannelsesniveau. Pjecen vedrørte udviklingen i fordelingen af forældreorlov med barselsdagpenge i perioden 2003-2014.

I oktober 2017 opdaterede Danmarks Statistik på bestilling fra Ligestillingsafdelingen udvalgte tal i pjecen, så de i tillæg til tidligere også omfattede personer, der blev forældre i 2015.

Kampagne skal få flere mænd til at tage barsel

Ligestillingsafdelingen fortæller, at de blandt andet siden 2017 har arbejdet med kampagnen Aktion Fars Orlov, som har til formål at fremme en bedre balance i fordelingen af orlov mellem fædre og mødre ved at skubbe på en kulturændring i familierne, på arbejdspladserne og i virksomhederne. Kampagnen blev lanceret i november 2017 og kører fortsat på de sociale medier.

En række virksomheder har desuden på hjemmesiden www.aktionfarsorlov.dk underskrevet en erklæring om at ville arbejde for, at flere fædre tager orlov. Derudover har Ligestillingsafdelingen som en del af kampagnen udmøntet en lille pulje til fremme af oplysning og debat om fædreorlov.

EU har i 2019 vedtaget et direktiv, der øremærker to måneders dagpengeberettiget forældreorlov til hver forælder, og beskæftigelsesministeren har nedsat et implementeringsudvalg med deltagelse af arbejdsmarkedets parter, der skal se på, hvordan direktivet bedst implementeres i Danmark.

Ligestillingsminister Mogens Jensen ønsker desuden at videreudvikle kampagnen Aktion Fars Orlov i samarbejde med organisationerne på arbejdsmarkedet, så kulturen på arbejdspladser i højere grad fremmer fædres orlov, oplyser Ligestillingsafdelingen.

I dag har mænd kun to ugers øremærket barsel, som skal tages inden for de første 14 uger efter fødslen. Desuden kan far og mor dele de 32 ugers forældreorlov, som ligger i forlængelse af den del af orloven som er øremærket til mor: Det er fire ugers graviditetsorlov før fødslen og derefter 14 ugers barselsorlov.

Fædrenes tanker om barsel

Århusianeren Sander Jensen mener, at øremærket barsel er vejen frem, hvis flere mænd skal tage barsel. Han synes, at der er brug for et system, der hjælper en. Og det skal rumme mere end tre måneders øremærket barsel, som skal lægges oveni den eksisterende barsel, vi har i dag.

”Desuden skal arbejdsgiveren også ind i kampen, når det kommer til, at manden skal på barsel. Det er jo også sådan, det startede for kvinden. Da min mor fik mig for 49 år siden, så havde hun barsel i to-tre uger, og så var det tilbage på arbejde. Det er heldigvis ændret ved lov, og det skal også bare gælde for manden nu”, siger Sander Jensen.

Alexander Irdahi synes, at der er mange måder at afholde sin barsel op på, såfremt man i forholdet ser barnet som en ligeværdig opgave. For hans eget vedkommende var det vigtigt at få hele oplevelsen med og få en tæt relation til sit barn.

”Der er ingen tvivl om, at barnet er mere afhængig af sin mor de første måneder. Derfor får man som mand også let rollen som serviceorgan. Men da vores pige blev 8 måneder, tog jeg tre måneders barsel igen. Jeg havde jeg det vildt sjovt, og min kæreste synes, at det var befriende at handle ind, drikke en kop kaffe, løbe en tur eller ses med sine veninder og lige genopfriske, hvem hun også er”, siger Alexander Irdahi.

De største ændringer i lovgivningen vedrørende barselsorlov er:

• I 1901 fik kvindelige fabriksarbejdere ret til fire ugers obligatorisk barselshvile
• I 1960 blev der indført 14 ugers barselsorlov for kvinder omfattet af lønarbejderordningen
• I 1967 fik alle kvinder ret til fire ugers orlov og 14 ugers barselsorlov efter fødslen
• I 1983 fik mænd ret til orlov i to uger efter fødslen, og forældrene fik yderligere 10 uger sidst i orloven, der kunne deles mellem forældrene
• I 1997 fik forældre ret til fravær i tilsammen 26 uger. I den forbindelse blev der indført yderligere to ugers fædreorlov, som skulle afholdes efter den 24. uge efter fødslen, dvs. i uge 25 og 26.

Kilde: Danmarks Statistik