Maud Transbøl indtræder som bestyrelsesformand hos PRO|VENTILATION A/S
Erfaren strateg bliver ny bestyrelsesformand i PRO|VENTILATION A/S – en af landets stærkeste virksomheder indenfor rådgivning og projektering på ventilationsområdet. Maud Transbøl kommer med bred erfaring med bestyrelsesarbejde og som administrerende direktør.
Hun har en baggrund som chefjurist i Danske Bank og har som direktør klargjort flere selskaber til salg. Maud har en solid bestyrelsesbaggrund med en MBA og bestyrelsesuddannelser fra CBS og Board Assure med i tasken.
Maud har foruden formandsposten i PRO|VENTILATION flere bestyrelsesposter i andre selskaber og er regionsformand på Sjælland for netværket Bestyrelseskvinder, der arbejder for at øge diversiteten i danske SMV-bestyrelser.