Mille Klink er netop blevet Advice nye CEO. Advice er et digitalt kommunikations- og reklamebureau. Hun indtræder samtidig i direktionen, som består af CCO Ralf Lodberg, COO Mikkel Havelund og CFO Ulla Elk.
Klink overtager posten fra Espen Højlund, der har haft stillingen i 12 år. Højlund beskriver bevæggrunden for valget af Mille Klink som ny CEO til Bureaubiz.dk, med følgende kommentar:
”Mille favner hele Advices brede faglige palet. Og frem for alt repræsenterer hun om nogen Advices værdier og DNA i forhold til at tænke integrerede kommunikationsløsninger. Mille har en særegen evne til at holde ting enkle og altid sætte værdien for kunden først. Det er vigtigt i en relativt stor organisation, der skal operere i et marked, hvor kravet er hurtig værdiskabelse”.
Mille Klink har arbejdet i Advice de seneste ti år, og kommer fra en intern stilling som director af Brand & Marketing. Klink har bred og lang erfaring med kommunikation og underviser desuden på Journalisthøjskolen i branding og kampagner.
Læs hele pressemeddelelsen her.
Læs om flere kvindelige CEOs her.