Andelen af kvindelige iværksættere er faldet – ikke steget de seneste 10 år. Ubalancen mellem kønnene er ifølge IT-branchens interesseorganisation særlig tydelig indenfor deres branche. Væksthuset i Hovedstaden møder også meget få tech-kvinder. Trods deres ønske om at være kønsneutral slår forskers anbefalinger om at præsentere kommende iværksættere for succesfulde rollemodeller ikke helt igennem.
Af Trine Askholm
”Jeg synes ikke, at jeg bliver opfattet som anderledes, fordi jeg er kvinde. For mig har det ikke været et issue. Jeg er sikker på, at kønnet er ligegyldigt for ens karriere.” Sådan siger serie-iværksætter Suzanne Lauritzen.
I 2017 solgte Suzanne Lauritzen virksomheden LogBuy til den svenske virksomhed Visma. Hun var sammen med sin daværende mand medstifter af virksomheden. LogBuy er et personalegode-koncept, hvor store virksomheder kan give deres medarbejdere adgang til en online discount portal.
I IT-branchens interesseorganisation har de, i mere end ti år, haft fokus på, at tiltrække flere kvinder til branchen. De har blandt andet etableret mentor-ordninger for kvindelige medlemmerne, og de præsenterer et panel af kvindelig rollemodeller på deres site.
“Vi oplever, at det har en kæmpe betydning for særligt unge kvinder, at de kan spejle sig i andre kvinder” siger Mette Lundberg, der er direktør for politik og kommunikation i IT-Branchen.
Kvindelige IT-iværksættere er en minoritet
Suzanne Lauritzen hører til en lille eksklusiv gruppe af kvindelige iværksættere. IT-branchen har ikke præcise data for hvor lille andelen af kvinder, der arbejder med IT er. Men de beskriver det som en “oplevet virkelighed”, de bygger på det, de ser, når de er på besøg hos deres medlemmer.
De mest korrekte tal, der findes på området, viser, at andelen af kvinder, der arbejder i IT branchen, er 25 procent. Det giver ikke det fulde billede, for i den pulje er der også eksempelvis HR-medarbejdere i en IT-virksomhed.
Andelen af kvindelige iværksættere er stagneret de sidste 10 år. De seneste tre år ligger antallet af kvindelige iværksættere stabilt på 25 procent, hvorimod man i 2012 var over de 30 procent.
Innovations- og iværksætterforsker Vera Rocha fra Copenhagen Business School er begejstret for, at der findes iværksættere som Suzanne Lauritzen, for der er brug for rollemodeller.
”Vores forskning viser, at hvis du som kvinde er i netværk med en kvindelig rollemodel, vil det øge din egen chance for at selv at blive iværksætter, og derfor har rollemodeller afgørende betydning, hvis man ønsker at flere kvinder bliver iværksættere” siger Vera Rocha.
Kvinder mangler selvtillid og risikovillighed
Traditionelt er det ifølge forskeren sværere for kvinder at finde eksempelvis selvtilliden til at blive iværksættere, da kvinder er mindre risikovillige og konkurrence-mindede. Det er årsager til, at kvinder blokerer for tanken om at blive iværksættere.
”Mænd er allerede fra barndommen skolet til at udvise større interesse i fag, som er mere iværksætter-forbundne. Desuden kender mænd flere iværksættere, og derfor er det mere naturligt for dem at gå den vej,” siger Vera Rocha, når hun skal fremhæve to væsensforskelle mellem kønnene, som influerer iværksætteriet.
Starten på iværksættereventyret
Da Suzanne Lauritzen var i slutningen af tyverne, tjente hun gode penge som salgschef i en stor IT-virksomhed i København.
“På få år havde jeg en god opsparing, som blev min mulighed for at starte mit eget,” siger Suzanne Lauritzen om begyndelsen på hendes iværksætter karriere.
Med penge i banken var iværksætterlivet ikke skræmmende for den unge Cand.merc’er, da hun og kæresten i starten af 00’erne stoppede deres karriere som lønmodtagere.
De var lige blevet gift, og på bryllupsrejsen drøftede de, hvorvidt de skulle købe hus og få børn eller starte deres eget. Det blev iværksætterdrømmen, der vandt.
”Det er jo ikke fordi, kvinder ikke kan begge dele på én gang. Måske er det fordi, nogle kvinder ikke har lyst. Jeg prioriterede at skabe noget tidligt, andre prioriterer måske noget andet” siger den tidligere ejer af LogBuy.
Nej tak til kvindenetværk og kvindekvoter
I Suzanne Lauritzens øjne er der ligestilling mellem kønnene, og hun kan ikke forstå, at vi skal gøre forskellene så tydelige ved eksempelvis at dyrke kvindenetværk og kvindekvoter.
”Jeg mener ikke kvindekvoter er nødvendige, men det er klart, at det er et emne, som bør diskuteres. Som udgangspunkt tror jeg dog, at kvinder kan, hvis de vil, og at de kan gøre det uden kvoter.”
Susanne Lauritzen har aldrig været en del af kvindenetværk, og hun har heller aldrig haft en kvindelig mentor eller rollemodel.
I IT-branchen glæder de sig over, at der findes eksempler på succesfulde kvinder, der ikke har været begrænset af kønsforskellen.
“Vi vil fortsætte vores fokus på at få flere kvinder ind i IT-branchen, og Suzanne Lauritzen er en rollemodel” siger Mette Lundberg.
Mere iværksætteri gennem kvindelige rollemodeller
Vera Rocha undrer sig over et begrænset fokus fra aktuelle aktører på kvindelige rollemodeller. Hun sidder nemlig med forskningsresultater der viser, at det vil have en betydning for fremtidens iværksætteri.
Erhvervsminister Brian Mikkelsen (k) oplyser, at han gerne ser, at langt flere danskere bliver succesfulde iværksættere – uanset køn.
“Vi har brug for de dygtige potentielle iværksættere, der jo findes derude – og som uden tvivl vil kunne bidrage med ny energi og masser af ideer.”
Ministeren svarer ikke konkret på, hvilke overvejelser han har gjort sig om, at kvindelige rollemodeller kunne være et middel til at få flere iværksættere.
“Jeg synes overordnet, at det er positivt, når man kan understrege et godt budskab via stærke rollemodeller” siger Erhvervsministeren.
Væksthuset reklamerer ikke med kvindelige forbilleder
Væksthuset i Hovedstaden præsenterer ikke kommende iværksættere for kvindelige forbilleder.
“Når vi viser vores cases til kommende iværksættere, så har vi ikke fokus på køn, men på forretningen og dens potentiale,” siger Flemming Troelsen, der er daglig leder af Iværksætterhuset under Væksthuset.
I Iværksætterhuset er billedet dog anderledes end i Væksthuset. Her præsenteres interesserede for historier om iværksættere af begge af køn.
“Vi møder stort set lige mange potentielle mandlige og kvindelig iværksættere i Iværksætterhuset, mens det er min formodning, at der er færre kvinder, som henvender sig til Vækshuset” fortæller Flemming Troelsen.
Han peger på, at årsagen til forskellen må være det faktum, at der er flere mandlige iværksættere end kvindelige.
Det kommer bag på Flemming Troelsen, at det ifølge forskerne fra Copenhagen Business School har større betydning for kvinder at have rollemodeller. Resultaterne vil han forsøge, at inddrage fremadrettet i det daglige arbejde med iværksættere.
“Det lyder som om, vi må genoverveje, hvordan vi kan hjælpe flere kvinder til at få succes,” siger Troelsen.
Mangler anbefalinger fra Iværksætterpanel
I 2017 nedsatte Regeringen et iværksætterpanel, der skal kigge på, hvordan vi i Danmark kan få flere iværksættere. Anført af Tommy Ahlers, som efterfølgende er udnævnt som Uddannelses- og Forskningsminister, pegede panelet på 13 fokus områder. Ingen af dem havde specifikt fokus på kvinder.
Medio Juni 2018 vil panelet komme med nye anbefalinger til regeringen. Da Tommy Ahlers blev udnævnt til minister fik panelet ny formand, Tommy Andersern, der lige som sin forgænger er serie-iværksætter og investor.
Erhvervsministeriet har ikke kunne oplyse, om der denne gang vil være konkrete råd til, hvordan kønsfordelingen kan blive mere ligelig.
Få kvinder at vælge imellem
“Jeg tror, der må være et uudnyttet potentiale. Der er masser af iværksætteri at tage fat på, uanset uddannelse og kompetence” fortsætter Suzanne Lauritzen.
Suzanne Lauritzen synes, at det er vigtigt, ikke at være styret af fordomme, og at man i stedet overvejer, hvad man vil med sit liv, og hvordan man ser sig selv.
”Jeg vælger altid den bedste samarbejdspartner. Det kan sagtens være en kvinde. Men jeg vælger altså de bedste, og der er bare meget få kvinder, at tage af indenfor iværksætteri, så derfor er jeg for det meste omgivet af mænd” beretter Suzanne Lauritzen.
IT-Branchen kører programmeringsklasser for 6. Klasses elever på 137 danske skoler i håb om, at ramme både drenge og piger for at sikre diversiteten i fremtidens it. Næste år øges det antal. Eksempelvis firdobler Odense Kommune antallet af programmeringsklasser.
For den kvindelige serie-iværksætter venter nye iværksættereventyr forude. Indtil videre kun med mænd på holdet.
Læs artikel hos ITWatch om skoleelever der lærer at kode.