Tuesday, 5 Jul 2022
Merveille Musungay, 26 år.  Studerer Engelsk og Organisationskommunikation på Copenhagen Business School. Hun bor i Hvidovre, og er oprindeligt fra DR Congo, men har boet i Danmark næsten hele livet.
Merveille Musungay, 26 år. Studerer Engelsk og Organisationskommunikation på Copenhagen Business School. Hun bor i Hvidovre, og er oprindeligt fra DR Congo, men har boet i Danmark næsten hele livet.

Som ung kvinde undrer jeg mig ofte over, om jeg egner mig til det barske erhvervsliv.

Men det store spørgsmål er, om min usikkerhed er forårsagede af det mandlige domineret erhvervsliv, eller om det reelt er en personlig sag 

Af Merveille Musungay

“Er jeg god nok?” spurgte jeg forleden dag mig selv. Igen. Endnu en gang.

Jeg er bevidst om, at jeg kan lyde som en, der søger bekræftelse fra den mandlige part- eller andre. Det gør jeg egentlig ikke. Men jeg synes alligevel, at det kunne være rart med en allieret. Det kunne være rart med et uvildigt synspunkt omkring mine kompetencer i erhvervslivet, måske en rollemodel.

I min tankestrøm kom også spørgsmålet; “Er vi kvinder gode nok til at blive ledere i en succesfuld virksomhed – og have en ligeså succesfuld karriere som mænd?”

Begge spørgsmål udspringer af mine observationer fra min tidligere arbejdsplads (en ingeniørvirksomhed), hvor jeg som student oplevede, at der hovedsageligt var mænd. Særligt ledelsen bestod af mænd. Det på trods af, at der efter min opfattelse, var en del velegnede kvinder til topstillingerne.

Er der noget som forhindrer os kvinder i at tage erhvervslivet med storm? Naturligvis vil jeg mene, at vi er gode nok, måske endda bedre end vi selv tror.

Kvinderne mangler

Alligevel kan jeg ikke forstå, hvorfor der er så stor mangel på mit køn i virksomhederne, især når vi er i flertal efter endt uddannelse.

Jeg forestiller mig, at hvis jeg havde en lederstilling på nuværende tidspunkt, så ville det betyde meget for mig, hvad andre mente om min lederrolle.

Samtidig ville jeg forsøge at tilfredsstille alle. Men jeg ved det reelt ikke – for hvem skal jeg spejle mig i. Hvor er mine rollemodeller?

Der er selvfølgeligt kvindelige rollemodeller, men i mine tidligere jobs så jeg ikke mange kvindelige ledere, jeg kunne spejle mig i. Det er spændende at læse om Stine Bosse i avisen, men det er ikke helt nok. Jeg vil have mere, meget mere materiale at spejle mig i.

Mit ønske er, at når det en dag bliver min tid til at være leder, så er der en neutral eller lige forventning til begge køn. Og balancen mellem kønnene er mere lige. Det vil for mig være med til at undgå forvirringer og skuffelser, og det vil fjerne nogle af udfordringerne.

En generationers forbandelse

Jeg tænker ofte på manglen på kvindelige ledere som en form for generations forbandelse. En forbandelse jeg vil være med til at bryde med min generation.

For mig virker det næsten som om, at hvis jeg vil lykkedes med det, så vil det være bedst at starte en virksomhed selv, i stedet for at vente på at blive forfremmet til en stilling i en virksomhed som er domineret af det modsatte køn.

Ofte når muligheder ikke åbnes, kan det måske gavne at skabe nogle selv. At skabe noget man selv kan være herre over, noget som kan bryde forbandelsen, og give videre til de kommende generationer.

Jeg tror på kvindelige kompetencer. Vi kan nå langt, hvis vi vælger at tage udgangspunkt i os selv, i stedet for at sammenligne os med mændene. De har tydeligvis en generations velsignelse, der har åbnet vejen for dem op til flere generationer, som gavner dem i dag. Måske kan vi sammen skabe ændringer, der velsigner begge køn i de kommende generationer.

Klummen er et udtryk for skribentens egen holdning.

Logo_innovatorQ_RGB

Få Innovator Q’s nyhedsbrev
-og bliv den heldige vinder af en lækker d’herrer canvastaske. Vi trækker lod mellem månedens tilmeldte!

Vi hader også spam! Så det sparer vi dig for.