Hos Innovator Q øver os konstant i en meget svær disiplin – nemlig at lytte. Det er både, når vi laver interviews, at det er vigtigt, det er når vi deltager i debatten om diversitet, eller når vi er ude og skal rådgive en kunde der vil arbejde fokuseret med mangfoldighed, diversitet og inklusion.
I den nuværende debat om sexisme er der meget at tage ind, og det kan være svært kun at lytte.
Journalist Iben Maria Zeuthen udtaler vores podcast “Sådan gjorde jeg” at “Der er for mange munde og for få ører i debatten om #metoo og ligestilling”.
LYT til Iben Maria Zeuthen her
Det klinger godt i mine øre. Og fik mig til at kigge lidt nærmere på hvad de andre podcastdeltagere siger om at lytte.
Når vi lytter
I januar optog jeg podcast med stifter af it-virksomheden Qvest, Marie Mathiesen. Det var altså en optagelse der fandt sted før corona og før #metoo part 2. Hos Qvest har udviklet et værktøj som modsat traditionelle spørgeskemaer, inddrager medarbejderne, der kan stille spørgsmål til hinanden, og dermed sætte fokus på, hvad der opleves som vigtigt for medarbejderne. Qvest arbejder med en klar ikke kommerciel missionen.
“Når vi lytter til hinanden, får vi en bedre verden” sådan siger Maria Mathiasen i interviewet. Det er ikke sagt i den kontekst, det måske høres i dag, men i mine ører lyder det som en fin mission for mange, også i den igangværende #metoo debat.
Alt for mange samtaler og debatter ender med unuancerede påstande, som ikke bliver hørt af den anden part, fordi vi kun kan høre os selv og se de andres fejlslutninger.
Når vi læser om de mange historier, som nu kommer frem, og som for manges vedkommende ligger flere år tilbage, så slår det mig, at vi slet ikke lytter nok, hverken nu eller dengang.
Stop op og lyt
Stop op og lyt – lyder min opfordring.
Lyt til dem som er uenige med dig. Spørg nysgerrigt ind til hvorfor de mener, som de gør? Eksempelvis hvorfor synes du debatten om sexisme har taget overhånd? Hvorfor synes du, den forudrettede skal sætte navn på? Hvorfor synes du….? Hvad mener du med…..? Har du lyst til at høre, hvad der findes af lovgivning på området? Vis dem dit perspektiv uden at dømme dem.
Der har været mange af den slags artikler oppe de sidste uger, men vi tænker at der er mange flere historier, som der er behov for at blive lyttet til.
En hånd på brystet
Jeg vil gerne selv ligge ud, og dele en historie med jer, som har brændt sig fast siden jeg var 17 år, altså lang tid før #metoo blev noget vi talte om.
Da jeg var 17 år, arbejdede jeg på et rejsebureau på Vesterbro. En dag havde jeg gjort materiale klar til et bestyrelsesmøde. Jeg bød bestyrelsesmedlemmerne velkommen og viste dem ind i mødelokalet.
En af bestyrelsesmedlemmerne syntes, at han ville lære mig noget om at give håndtryk. For da jeg havde hilst på ham, greb han min hånd igen og sagde “næste gang vi hilser på hinanden, så skal du give mig et fast håndtryk, så jeg kan se de her hoppe” og så klemte han hårdt om mit ene bryst. Han grinte, det samme gjorde direktøren, og jeg rødmede.
Rådvild løb jeg væk og ringede til min mor…..10 minutter senere kom min mor bragende ind med en taxakvittering i hånden, og råbte med spyttet sprøjtende ud af munden “hvor er HAN” – videre ind i mødelokalet, hamrede hun døren op og råbte “hvem af jer har taget min datter på brysterne, var det dig eller dig…..”
Jeg græd af lettelse. Jeg forstod først der, hvor forkert det var. De prøvede at bortforklare og dysse ned. Det lykkedes ikke.
Det var så fedt at blive bakket op af min mor. Jeg følte mig heldig med den gode opbakning, og ved at min mor også i dag står lige ved siden af mig i snakken om ligestilling og udfordringerne ved den sexistiske kultur i erhvervslivet.
Alt er godt.
Trine Askholm
