Tuesday, 3 Dec 2024

Ny klinisk professor på Københavns Universitet

Foto af Thea K. Fischer ny professor
Nyudnævnt professor indenfor folkesundhed, virusinfektioner og epidemier. Foto: Pressefoto

Thea Kølsen Fischer er ny klinisk professor i virusinfektioner og virusepidemier på Københavns Universitet.

I sin karriere har hun allerede ydet en stor indsats indenfor forskning og behandling af virusinfektioner og virusepidemier.

Interessen for virus blev vakt under Fischers studietid. Her var hun først på infektionsmedicinsk afdeling, og tog senere som del af sit masterprojekt til Thailand, for at studere forekomst og manifestationer af HIV-infektionen, som på det tidspunkt var langt mere udbredt i Asien end i Danmark

Oplevelsen af hvordan en HIV-diagnose i begyndelsen af 1990erne medførte både en dødsdom og stigmatisering, skærpede for alvor hendes interesse i infektionsmedicin og virologi.

Efter endt medicinstudie, fortsatte Thea Kølsen Fischer med forskning i andre virus epidemier. Forskningen førte hende til Guinea-Bissau i Vestafrika, hvor hun blandt andet var ansvarlig for opsætning af et rotavirus vaccinationsstudie.

Senere gennemførte Fischer en doktorgrad baseret på epidemiologiske kohortestudier og molekylærvirologiske undersøgelser af afrikanske virusprøver i laboratorier, først på Statens Serum Institut og senere på Centers for Disease Control and Prevention (CDC) i Atlanta, USA.

Håndtering af virusudbrud

Thea Kølsen Fischer kom i 2003 ind på  2-årige træningsprogrammer i udbrudshåndtering og feltepidemiologi, Epidemiology Intelligence Service (EIS). Samtidig fik hun sin drøm opfyldt om en plads på det eftertragtede Nationale Center for Infectious Diseases, Virologisk afdeling.

Kombinationen af en lægelig baggrund og træning indenfor forskning, epidemiologi og virologi viste sig nyttig, og EIS-træningen på CDC førte hende blandt andet til Jamaica og Angola, hvor hun stod i spidsen for håndtering af ofte farlige virusepidemier som bl.a. Marburgvirus (søstervirus til ebolavirus). Efter gennemført EIS træning, blev hun ansat af CDC som chef for deres HIV-projekt i Kenya, og rykkede dertil med familien.

Ekspert i infektioner og epidemier

Da Thea Kølsen Fischer vendte tilbage til Danmark, valgte hun at lægge en myndighedsmæssig vinkel på træningen af virusepidemier gennem en speciallægeuddannelse indenfor samfundsmedicin. Hun blev ansvarlig for infektions- og epidemiområdet i Sundhedsstyrelsen. Gennem en længere periode repræsenterede hun Danmark i internationale sammenhænge, blandt andet til møder i WHO og som infektionsekspert i det europæiske Center for smitsomme sygdomme ECDC.

Hun har i en årrække stået i spidsen af Danmarks nationale overvågning og forskning i virus på Statens Serum Institut (SSI). For SSI har hun været repræsentant i den nationale pandemigruppe, hvor hun har ledet de nationale WHO referencelaboratorier for virus samt det nationale WHO influenzacenter. Siden 2018 har hun været forskningschef på Nordsjællands Hospital.

Den nyudnævnte professor er født i Århus og tog sin studentereksamen fra Herlufsholms Kostskole. Hun har en kandidatgrad i Medicin fra Københavns Universitet, og en Masteruddannelse i Public Governance fra Copenhagen Business School.

Læs her pressemeddelse fra Region Hovedstaden, Nordsjællands Hospital

Vil du læse om flere Nyt om Navne, KLIK HER

Logo_innovatorQ_RGB

Få Innovator Q’s nyhedsbrev
-og bliv den heldige vinder af en lækker d’herrer canvastaske. Vi trækker lod mellem månedens tilmeldte!

Vi hader også spam! Så det sparer vi dig for.