Thursday, 21 Nov 2024

Pernille Harder kåret til årets spiller i Europa

Pernille Harder, Danmark, jubler efter målet til 1-0 i kampen mod Norge- Algarve Cup 2020. Foto: Anders Kjærbye - dbufoto.dk
Pernille Harder, Danmark, jubler efter målet til 1-0 i kampen mod Norge- Algarve Cup 2020. Foto: Anders Kjærbye - dbufoto.dk

Det Europæiske Fodboldforbund (UEFA) kårede torsdag Pernille Harder til årets spiller i Europa. Desuden fik hun prisen, som den bedste angriber i Champions League.

Det er anden gang, at Pernille Harder modtager prisen som årets bedste kvindelige fodboldspiller i Europa. Første gang var i 2018. Kåringen skete i forbindelse med lodtrækningen til gruppespillet i Champions League. Der blev i alt uddelt 13 priser, hvoraf Harder løb med de to.

Den 27-årige danske landsholdsanfører er for nylig skiftet fra tyske Wolfsburg til Chelsea i England. Harder har indgået en tre-årig kontrakt med den engelske klub og handlen betyder ifølge DR, at Harder nu er den dyreste kvindelige fodboldspiller i historien.

Prisen for Harder er ifølge tyske Sportsbuzzer 330.000 euro (2,6 millioner kroner).

Den høje pris gør indtryk på Harder. “Det viser, at kvindefodbolden rykker sig. Hvis nogen havde fortalt mig for 3-4 år siden, at jeg ville blive solgt for dette beløb, ville jeg ikke have troet på dem. Det er kæmpestort. Både personligt, men også generelt for kvindefodbolden.” Siger Harder til DR Sporten.

Hun fortsætter “Det er ikke økonomien, der driver mig, men det er et rigtig godt signal, at klubberne skal spendere for hente spillerne, og det viser et stort fremskridt i mine øjne. Jeg er stolt af at være med til at starte samtalen om noget så vigtigt som den økonomiske udvikling i kvindefodboldverdenen.”

Logo_innovatorQ_RGB

Få Innovator Q’s nyhedsbrev
-og bliv den heldige vinder af en lækker d’herrer canvastaske. Vi trækker lod mellem månedens tilmeldte!

Vi hader også spam! Så det sparer vi dig for.