Charlotte Liendgaard Vigh indtræder i bestyrelsen hos Aarhus Letbane. Aarhus Letbane er første etape af et net af letbaner, som skal knytte byer og bydele i Aarhus-området tættere sammen og gøre det lettere for pendlere at komme til og fra arbejde.
Aarhus Letbane er nu velfungerende, efter en række bump på vejen og leverer flotte resultater i forhold til både passagertal og rettidighed på hele etape 1. Det betyder også, at fokus er skiftet fra etablering til effektiv drift.
Charlotte Liendgaard Vigh er uddannet cand.merc. fra Handelshøjskolen i Aarhus og har over mange års erfaring med strategisk og operationel implementering af branding, marketing og konceptudvikling for nationale og internationale brands, foruden ledelseserfaring.
I dag er hun medejer i og driftsdirektør (COO) for brand-bureauet Clienti, hvor hun også sidder i bestyrelsen.
“Jeg glæder mig meget til samarbejdet med direktionen og bestyrelsen i Letbanen.Jeg vil arbejde for at understøtte en effektiv og stabil drift, så vi får flere til at vælge Letbanen. Mit fokus vil være at bidrage til åbenhed, tydelig kommunikation og dialog med interessenterne”
Charlotte Liendgaard Vigh er desuden medlem af netværket Bestyrelseskvinder, der arbejder for øget diversitet i danske bestyrelser, og hun bor i Risskov ved Århus.