Friday, 29 Sep 2023

Pia Olivarius er ny direktør for risiko og compliance i Alm. Brand

Pia Olivarius - ny direktør for Risiko og Compliance i Alm. Brand. Hun kommer fra Codan og bliver ansvarlig for afdelingen, der dækker compliance, it-sikkerhed, operationel risiko og kapitalstyring. Foto: Pressefoto
Pia Olivarius - ny direktør for Risiko og Compliance i Alm. Brand. Hun kommer fra Codan og bliver ansvarlig for afdelingen, der dækker compliance, it-sikkerhed, operationel risiko og kapitalstyring. Foto: Pressefoto

I april startede Pia Olivarius som ny direktør for Risiko og Compliance i Alm. Brand. Det skriver Alm. Brand i en pressemeddelelse. Pia Olivarius kommer fra Codan og bliver ansvarlig for afdelingen Risiko og Compliance.

Med Pia Olivarius får Alm. Brand en erfaren profil, der har 12 års erfaring fra forsikringsbranchen og den finansielle sektor. Hun har arbejdet med governance, risiko og kontrol, og området, hun får ansvaret for, er for nyligt blevet samlet i Risiko og Compliance afdelingen. Det dækker over aktiviteterne i koncernens 2. forsvarslinje på tværs af compliance, it-sikkerhed, operationel risiko og kapitalstyring.

Ser frem til nye muligheder

Efter mere end 12 år hos Codan glæder Pia Olivarius sig nu til at prøve sig selv af i en ny organisation midt i en spændende udvikling.

”Efter en lang årrække med et skandinavisk udsyn glæder jeg mig til at arbejde i en dansk kontekst i en spændende virksomhed, hvor jeg kan kombinere min mangeårige erfaring fra forsikringsbranchen med min faglighed inden for god governance,” siger Pia Olivarius, ny direktør for risiko og compliance i Alm. Brand . Hun fortsætter:

”Jeg glæder mig til at arbejde sammen med et nyt team, hvor vi skal forstærke vores second line of defense, så vi kan bruge ressourcerne på tværs af organisationen på bedst mulig vis.”

Privat er Pia Olivarius 42 år, hun er gift og har to døtre. En golden retriever er desuden en del af husstanden.

Ny rolle i organisationen

Ansættelsen af Pia Olivarius som Direktør for Risiko og Compliance sker med et ønske om en ny rolle i organisationen. Det er blevet besluttet at samle den såkaldte anden forsvarslinje, som består af bl.a. compliance, it-sikkerhed, operationel risiko og kapitalstyring. Det er Pia Olivarius opgave at føre beslutningen ud i livet.

“Jeg skal forankre og integrere de teams, der er en del af anden forsvarslinje. Det gælder både internt, hvor vi skal høste nogle synergieffekter på tværs af funktionerne, men også i samspillet med første forsvarslinje og være med til at skabe en større opmærksomhed på risikostyring i alle led,” siger Pia Olivarius til Finanswatch.

“Forankringen af anden forsvarslinje er en stor og vigtig opgave, og det overordnede formål er, at vi skal have et endnu bedre overblik over risikolandskabet samlet set. Det er min vigtigste opgave.” uddyber hun.

Risiko og compliance er områder Pia Olivarius har erfaring med fra hendes tid i Codan. Før da var hun ansat i Verisures finansafdeling. En erfaring hun stadig trække på fortæller hun:

“Det, at jeg har arbejdet med regnskaber og økonomi generelt, har givet mig en forståelse for kundens rejse fra at komme ind i forretningen til at blive en del af regnskabstallene. Det kan jeg stadig trække på i dag. Når man har en forståelse for økonomi og regnskabsprocesser, så får man en lidt bedre forståelse for, hvordan risikoarbejdet spiller sammen med helheden.”

Stor tillid hos koncernledelsen

At valget er faldet på Pia Olivarius er på ingen måde tilfældigt, og koncerndirektør for økonomi, Andreas Ruben Madsen, fortæller at han er glad og stolt over ansættelsen, og at Pia Olivarius er både fagligt stærk og har ledelses- og forretningsforståelse. Han fortsætter:

“Pia har stor branche- og ledererfaring inden for governance, risiko, kontrol og compliance, og hun kommer til at spille en stor rolle, så vi kan få et endnu bedre grundlag til harmonisering af aktiviteterne og rapporteringen på tværs af organisationen.”

Pia Olivarius skal indenfor nær fremtid godkendes af Finanstilsynet.

 

Skriv til tine@innovatorq.com, hvis du har nyt om jobskift, forfremmelser og lignende for kvindelige rollemodeller.

Vi du have mere inspiration om rollemodeller i den finansielle sektor – lyt til Podcasten med Malene Nørgaard, direktør for MyBanker.

Logo_innovatorQ_RGB

Få Innovator Q’s nyhedsbrev
-og bliv den heldige vinder af en lækker d’herrer canvastaske. Vi trækker lod mellem månedens tilmeldte!

Vi hader også spam! Så det sparer vi dig for.