Sunday, 28 Nov 2021

Ordet før isen – dets betydning og magt

Ord har ikke kun den betydning, de er blevet givet, de har også historien. For eskimo er historien om en ulige og voldelig kolonitid. Inuit betyder mennesker.
Ord har ikke kun den betydning, de er blevet givet, de har også historien. For eskimo er historien om en ulige og voldelig kolonitid. Inuit betyder mennesker.

De fleste ved i dag, at det hedder inuit og ikke eskimo, men de færreste ved hvorfor, det er vigtigt. Ordet Eskimo har historie og betydning i sig. Det er ikke en historie om en is, der har skiftet navn. Ordet er ældre end det og har sit udspring i kolonitiden.

Af Ivalo Katrine Birthe Foget Olsvig

Danmark har været en stor global kolonimagt fra 1600-tallet til 1900-tallet, en af landets kolonier var fra 1721 Grønland. Grønland aka. Kalaallit Nunaat bliver i 1953 et dansk amt, får Hjemmestyre i 1979 og Selvstyre i 2009. Men kolonitiden har sat sine spor i både Danmark og Grønland.

Eskimo-ordet er en af de spor. I denne artikel dykker vi ned i ordets historie og dets magt – ikke blot i forholdet mellem Danmark og Grønland, men også ordets betydning på globalt plan.

Hvad betyder ordene ‘Eskimo’ og ‘Inuit’?

Der er lidt usikkerhed om, hvor ordet eskimo oprindeligt kommer fra. Det kommer formentlig fra Cree-folket og betyder snører snesko eller dem som spiser råt kød (1). Hvorvidt Cree-folket har anvendt ordet som beskrivende eller stødende vides ikke. Den vigtige detalje her er, at de europæiske kolonister i Arktis tog ordet til sig og benyttede det som fællesbetegnelse for de oprindelige befolkningsgrupper indenfor dele af den arktiske cirkel.

Inuk på grønlandsk betyder menneske (ental) og inuit betyder mennesker (flertal). I Grønland anvendes inuit og kalaallit, i Canada blandt andet inuit og inuvialuit, i Alaska inuit, iñupiat og yup’ik, og i Rusland nenets, khanty, evenk og chukchi (2).

Læs også artiklen “Skal sproget have én på ligestillingen?“.

Nye navne bestemt af kolonimagten

De europæiske kolonister tager ikke højde for de oprindelige folks betegnelser og sprog, og alt som oprindeligt hed noget på f.eks. grønlandsk får nye europæiske valgte navne. F.eks. inuk eller inuit, som man vælger at kalde dem eskimo.

På samme måde navngiver man personer, byer, områder, dyr og planter m.m. med europæiske valgte navne, og tager ikke hensyn til de oprindelige folks navngivning og sprog. Kolonitiden var i det hele taget en tid, hvor man ikke betragtede inuit som et ligeværdigt folk, på lige fod med europæere.

Et eksempel på uligheden i kolonitiden, er et eksperiment med 22 børn. De blev i 1951 sendt fra Grønland til Danmark. Børnene blev fjernet fra deres familier og kulturarv. Formålet var et dansk ønske om at skabe brobyggere mellem de to lande. Men der blev i processen slet ikke taget hensyn til de familier, der blev splittet.

Statsminister Mette Frederiksen valgte i slutningen af 2020 at give en officiel undskyldning for eksperimentet. Hun sagde blandt andet:

Jeg har fulgt sagen i mange år, og jeg bliver stadig dybt berørt over de menneskelige tragedier, den rummer. Hensynet til børnene blev sat til side. Så de mistede båndene til deres familier og slægt, deres livshistorie, til Grønland og dermed til deres eget folk.” (3)

Ved at bruge ordet eskimo er man derfor med til at beholde dette ulige syn på grønlændere og inuit. Ordet har sin oprindelse i kolonitiden og hører ikke til i nutiden.

Den globale sammenhæng

Ordet eskimo handler ikke kun om forholdet mellem Danmark og Grønland. Det er også blevet brugt internationalt. ICC (Inuit Circumpolar Council) har siden 1977 kæmpet for at eskimo-ordet ikke længere skulle bruges, og at den officiel betegnelse er inuit. Det var samme år ICC blev grundlagt, og er en organisation for inuit i Grønland, Canada, Alaska og Rusland (4).

I Canada har eskimo-ordet været brugt på en grum måde. I 1940’erne indførte man eskimo tags, som var små nummererede læder identifikations tags. Inuit skulle bære dem om deres hals altid. Den primære grund var, at det lettede administrationen. Man havde nemlig svært ved at udtale inuits navne i forbindelse med socialt arbejde eller medicinsk hjælp.

På den måde slap regeringen helt for at nævne deres navne både mundtligt og skriftligt. Selv i skolerne måtte nogle børn bruge deres nummer frem for navn. Inuit følte det var ligesom hunde-tags, og at man ikke anså dem som mennesker i systemet, men som numre. Først i 1970’erne-1980’erne stoppede man brugen af eskimo tags (5).

Pakket væk på kostskoler

Siden 1870’erne sendte man i Canada første nations, metis og inuits børn på kostskoler kaldet Residential Schools. Omkring 130 kostskoler har der været i Canada, og børnene blev ofte taget fra familien imod deres forældres ønske (6).

Kostskolerne kørte kolonipolitik, og børnene blev udsat for voldelig straf, hvis de talte deres eget sprog eller vidste tegn på uafhængighed. Der fandt også seksuelle overgreb sted, og der var eksempler på selvmord blandt børnene. Den sidste skole lukkede først i 1996 (7).

Det er vigtigt at forstå eskimo-ordets voldelige kolonihistorie. For nyligt fandt man 215 børnelig i en massegrav ved en af kostskolerne i Canada. Officielt var der kun var registreret 50 børnedødsfald på skolen (8). Man kan kun frygte, hvad der sker hvis man undersøger alle skolerne.

Is-bølgen

Hansen Is ændrede navnet i 2020 på deres eskimo-is til O’payo (9). Det resulterede i en bølge af reaktioner. Folk der blev gale og følte sig krænket over ikke at kunne spise en is, der hed det samme, som da de var børn.

Men Hansens Is var blot inspireret af bølgen af navneændringen af eskimo-pie, der foregik i USA. Is producenten Dreyer’s Grand Ice Cream valgte at skifte navn på deres eskimo-pie, fordi man anså det racistisk eller kulturelt ufølsomt (10). Efter at Hansen Is skiftede navn skiftede flere is producenter deres navn på deres Kæmpe Eskimo. Senest har Frisko skiftet deres til Solbær Stang og Premier Is har ændret deres til Kæmpe Solbær.

Samme bølge fik Matas til at stoppe med at sælge fiskeolien ESKIMO-3 , der nu har skiftet navn, af respekt for inuit, til ESKIO-3. Derudover fjernede Nationalmuseet eskimo-navnet på væggene på museerne i Danmark (11).

Det er på tide, at alle disse stemmer bliver hørt, og at folk bliver mere lydhør for, hvorfor eskimo-ordet ikke bare er et ord for en is. Det er et ord med rødder i kolonitiden. Det har en voldelig og undertrykkende fortid. Derfor er det ikke bare en is. Ordet Inuit er her for at blive.

Om Ivalo Katrine Birthe Foget Olsvig

Ivalo Katrine Birthe Foget Olsvig er cand.mag. i Grønlandske og Arktiske Studier med specialisering i Museologi (2018) fra Københavns Universitet. Hun har i årene 2014-2019 arbejdet hos Knud Rasmussens Hus, Statens Naturhistoriske Museum og i flere afdelinger på Nationalmuseet. I dag er Ivalo Olsvig museumsinspektør i Knud Rasmussens Hus, hvor hun blandt andet arbejder på EU-projektet Identity on the Line, et forskningsprojekt om identitet og migration.

Ivalo Olsvig er dansk/grønlandsk, og hun har hele sit liv oplevet de to kulturer med en opvækst i Danmark og ferier i Grønland. Ivalo Olsvig er drevet af en passion for at nedbryde fordomme og oplyse om Grønland og Arktis.

Jeg har igennem hele mit liv oplevet fordomme omkring grønlændere, og stor uvidenhed om Grønland og Arktis. Mit mål er at nedbryde fordomme, at give min viden videre, og at skabe en bedre forståelse i kulturmødet imellem Grønland og Danmark – alt i alt formidle viden om Grønland og Arktis til alle der har interesse.

Ivalo Olsvig tilbyder desuden foredrag og konsulentarbejde. Læs mere på hendes hjemmeside her.

Logo_innovatorQ_RGB

Få Innovator Q’s nyhedsbrev
-og bliv den heldige vinder af en lækker d’herrer canvastaske. Vi trækker lod mellem månedens tilmeldte!

Vi hader også spam! Så det sparer vi dig for.