Monday, 17 Mar 2025

Nyheder fra Redaktionen

260917_10

Det har udadtil været en stille sommer hos Innovator Q. Men inde i maskinrummet har der været varmt og der er blevet arbejdet. Der er sket to vigtige begivenheder, som jeg gerne vil dele med jer. Tine Cederstrand er blevet en del af Innovator Q, og vi har sammen ansøgt om støtte til etablering af vores nichemedie hos Slots- og Kulturstyrelsen.

Af Ans. Redaktør Trine Askholm

Som I kære læsere ved, så havde vi på Innovator Q soft launch i juni 2018. Hen over sommeren har jeg arbejdet på at få en forretningspartner og det er lykkedes.

Tine Cederstrand, som har været min kollega og forretningspartner fra min konsulenttid, har valgt at gå med mig ind i iværksætterlivet, og vi arbejder nu sammen om at få etableret Danmarks første og eneste niche medie for kvindelige iværksættere. Det er jeg utrolig glad for. Det er både sjovere at være to på holdet og nemmere at få succes.

Læs mere om Tine Cederstrand

Mediestøtte fra Innovationspuljen

I denne uge indsendte vi ansøgning om etableringsstøtte til Slots- og Kulturstyrelsen, Innovationspuljen, som uddeler mediestøtte til danske medier. Vi afventer svar indenfor 12-14 uger.

Ved sidste ansøgningsrunde blev der givet etableringsstøtte til 8 medier. Samlet fik de 5.434.397 kr. i støtte.

Ifølge Slots- og kulturstyrelsens hjemmeside yder Innovationspuljen projektstøtte til etablering og udvikling af nyhedsmedier. Etableringstilskud kan ydes til forundersøgelser eller projekter, hvor et nyt, selvstændigt nyhedsmedie etableres.

Det er lige netop det Innovator Q er. Et selvstændigt nyhedsmedie – mest for kvindelige iværksættere.

Light opstartsfase indtil udgangen af 2018

Den næste tid vil vi arbejde på at skrive flere artikler, finde egnede klummeskribenter og debattører.

Vi vil fokusere på at starte en PR- og marketingsindsats, og se på muligheden for at få hjælp af andre, som brænder for iværksætteri. Vi leder derfor efter annoncører, samarbejdspartnere og investorer og andre, som vil donere tilskud til vores opstartsfase.

Hvis i har ideer til artikler i gerne vil læse eller bøger i gerne vil have anmeldt, så er i velkomne til at skrive til os på redaktion@innovatorq.com

Logo_innovatorQ_RGB

Få Innovator Q’s nyhedsbrev
-og bliv den heldige vinder af en lækker d’herrer canvastaske. Vi trækker lod mellem månedens tilmeldte!

Vi hader også spam! Så det sparer vi dig for.