Tuesday, 3 Dec 2024

Ny vicedirektør hos Danske Regioner

Camilla Hersom Foto: Danske Regioner, presse
Camilla Hersom Foto: Danske Regioner, presse

Den 1. december tiltræder tidligere folketingsmedlem for Det Radikale Venstre, 48-årige Camilla Hersom, som vicedirektør i Danske Regioner. Se pressemeddelelse fra Danske Regioner.

Hersom uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet i 1999, hvor hun i en årerække frem til 2006 har fungeret som ekstern lektor i offentlig forvaltning. Hun har desuden en master i europæiske studier fra Cambridge University.

Med sig har hun erfaring fra poster som formand for Danske Patienter, medlem af Folketinget, hvor hun blandt andet var sundheds- og psykiatriordfører, og formand for Forbrugerrådet TÆNK. Det har givet Camilla Hersom et indgående indblik i sundhedsområdet fra flere vinkler.

Som vicedirektør skal Camilla Hersom koordinere regionernes fælles interessevaretagelse på sundheds- og socialområdet, ligesom hun får ansvaret for Danske Regioners Center for Sundhed og Sociale Indsatser og herunder sekretariatsbetjeningen af Sundhedsudvalget og Psykiatri- og Socialudvalget.

Hun afløser Katrine Mandrup Tang, som er blevet direktør for Danske Handicaporganisationer.

 

Logo_innovatorQ_RGB

Få Innovator Q’s nyhedsbrev
-og bliv den heldige vinder af en lækker d’herrer canvastaske. Vi trækker lod mellem månedens tilmeldte!

Vi hader også spam! Så det sparer vi dig for.