Thursday, 6 Feb 2025

Margrethe Vestager på InnoTalk

Innotalk Margrethe Vestager

Den første efterårsdag i 2018 blev resultater fra en ny rapport fremlagt i København. Skuespilhuset dannede rammen om InnoTalk 2018, der bød på mange spændende synspunkter og input til debatten om kønsbalance. En af hovedtalerne var Margrethe Vestager. Spørgsmålet ”Hvor er mændene?” blev dog ikke besvaret 

Af Trine Askholm

362 personer havde valgt at bruge en solrig eftermiddag den 1. oktober på InnoTalk i Skuespilhuset i København. Deltagerne repræsenterede både større private virksomheder som Danske Bank, Accenture og NNIT, offentlige styrelser og uddannelsesorganisationer og mindre virksomheder og iværksættere. Et bredt udsnit af forskellige parter i dansk erhvervsliv.

Over hele linjen var det primært kvinder. Innovator Q har lavet en sammentælling af kønsbalancen ud fra den officielle deltagerliste, og her viser det, at 85 procent af deltagerne var kvinder.

Af de mænd, som optræder på listen, kommer over en tredjedel fra de to værter til dagens arrangement Innovationsfonden og McKinsey & Company. Spørgsmålet ”Hvor er mændende?” blev stillet af en deltager, men ikke besvaret. Der blev blot grint rundt om på tilhørerpladserne.

Margrethe Vestager var en af dagens hovedtalere. Innovator Q fangede følgende citat fra den populære EU-kommisær:

“Hvis nogle skulle have den vrangforestilling, at det er en skam, at blive promoveret fordi man er kvinde, så skal I bare tænke på, at det deler vi så med mænd”

Se her flere citater her, i en video lavet af Innovationsfonden. Videoen er et sammenklip af dagens indlæg.

Logo_innovatorQ_RGB

Få Innovator Q’s nyhedsbrev
-og bliv den heldige vinder af en lækker d’herrer canvastaske. Vi trækker lod mellem månedens tilmeldte!

Vi hader også spam! Så det sparer vi dig for.