Næstformand i 3F Tina Christensen er modtager af denne uges Innovator Q-stafet om diversitet. Hun modtager stafetten fra Bestyrelsesformand hos Ørsted, Thomas Thune Andersen, som stille hende følgende spørgsmål fra: 

“Hvilke praktiske erfaringer kan fagforbundene dele med erhvervslivet, og hvorledes opnår vi fælles rapportering og opfølgning?”

“Det er et stort og spændende spørgsmål, og jeg kan naturligvis kun indkredse et svar på ”egne” vegne. Det vil sige 3F’s, og ikke på hele fagbevægelsens vegne.

Vi har i 3F praktiske erfaringer med diversitet og inklusion i to sammenhænge. Det ene område er i vores arbejde med at klæde tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter på til at medvirke til diversitet og inklusion på arbejdspladserne, og det andet område er vores eget interne organisationsudviklingsarbejde.

Da hverken vi eller andre har fundet den endelige løsning, må metoden til deling af praktiske erfaringer nødvendigvis være dialog. En åben dialog om succeser og det, der er svært. Konkret har vi i 3F praktiske og konkrete resultater med en ”Mangfoldighedsaftale” og en ”LGBT+ certificering” af lokale fagforeninger. Målet med vores kongresvedtagne ”Mangfoldighedsaftale” er, at alle led i 3F’s organisation skal afspejle medlemssammensætningen, hvad angår køn, alder og etnicitet. Målet med ”LGBT+ certificering” af de lokale 3F afdelinger er, at de professionelt inkluderer LGBT+ personer på såvel det lokale arbejdsmarked som i selve fagforeningen.

Erfaringerne deler og diskuterer vi på nuværende tidspunkt på årlige konferencer, hvoraf flere er åbne for alle.

Er der behov for en fælles rapportering og opfølgning? Eller man kan måske spørge: er der behov for en bedre og mere systematisk fælles rapportering og opfølgning? Det er muligt, at en sådan kunne skabe grundlag for et mere resultatgivende arbejde. På nuværende tidspunkt følger vi i 3F hovedsageligt de konkrete tal på udviklingen i repræsentationen i køn, etnicitet og alder via opgørelser fra Danmarks Statistik. Jeg vil umiddelbart vurdere, at det ikke giver mening at skulle have nye eller andre institutioner i spil til en statistisk rapportering. ”

Den største udfordring i forhold til diversitet i erhvervslivet lige nu er, at traditioner og kulturer er så stærke, at der til stadighed ansættes kønsstereotypt. Vi opretholder et meget kønsopdelt arbejdsmarked.”

Den største udfordring i forhold til diversitet i erhvervslivet lige nu er…

“…at traditioner og kulturer er så stærke, at der til stadighed ansættes kønsstereotypt. Vi opretholder et meget kønsopdelt arbejdsmarked.”

Og det undrer mig når…

“…der stort set er enighed om, at det kønsopdelte arbejdsmarked skal åbnes. Både politikere, fagbevægelse og arbejdsgiverorganisationer er enige om, at der er gevinster som øget fleksibilitet, ressourceudnyttelse og mere ligestilling, hvis vi har et mindre kønsopdelt arbejdsmarked.”

Løsningerne kunne være at…

“…udbrede de gode historier blandt mønsterbrydere, at have mentorordninger for kønsminoriteter og gøre en indsats helt fra starten i store offentlige projekter. Mentorordning for kønsminoriteter har vi i 3F f.eks. etableret i FIU-ligestillingspartnerskabet: https://fiu-ligestilling.dk/mentor”

Hvordan mener du, vi kan få mere dialog om emnet diversitet?

“Vi afholder i 3F og fagbevægelsen adskillige åbne konferencer hvert år om diversitet og inklusion også for vores medlemmer med anden etnisk baggrund end dansk. Vi har lokale ligestillingsnetværk, der arbejder med inklusion bredt også med LGBT+. Mere dialog kan måske skabes ved indholdsmæssigt at fokusere på de økonomiske gevinster ved diversitet og inklusion. Det gør tit lidt flere lidt mere nysgerrige.”

Jeg blev rigtig glad, da jeg i denne uge fandt ud af…

“…at to kvindelige tømrerlærlinge hurtigt fik en praktikplads, efter de gik i medierne og fortalte, at det ikke ville lykkes for dem selv og skolen. Mange i lokalsamfundet var parat til at hjælpe og praktikken kom hurtigt i orden. To unge kvinder, der gerne vil være i et kønsutraditionelt job, blev rigtig glade.”

I denne uge har jeg oplevet en optur over…

“…at EU stadig presser os danskere til mere ligestilling. Der skal snart implementeres et direktiv om mere øremærket barsel til fædre, og vi skal forholde os til et direktivforslag om mere lønåbenhed med det formål at opnå ligeløn.”

Og jeg fik en nedtur over…

“…at se nærmere på World Economic Forums nye Gender Gap report. Danmark er nu helt nede på en 29. plads over de mest ligestillede lande. Vi er ganske enkelt alt for langsomme til at skabe fremskridt på ligestillingsområdet. Vi bliver overhalet af lande, der er mere offensive.”

Når Corona-nedlukningen er helt overstået…

“…skal vi mødes fysisk igen i 3F og bl.a. drøfte diversitet og inklusion, forebyggelse af seksuel chikane, løngennemsigtighed og mere fædre-barsel. Det er emner, der alle er på den ligestillingspolitiske dagsorden lige nu. Og som det er bedst at drøfte, når vi er fysisk sammen. For vi har brug for nye offensive tiltag i Danmark, hvis vi ikke skal sakke endnu længere bagud.”

Jeg sender IQ-stafetten videre til…

“Henriette Laursen, direktør i KVINFO med spørgsmålet: Hvis du skulle give ligestillingsministeren tre gode råd til at opnå mere diversitet og inklusion, hvad ville de så være?”

Læs også sidste uges IQ-stafet med Thomas Thune Andersen:

Det undrer mig, at der stadig er så relativt få, der tror på den virkelige værdiskabelse ved diversitet. Der er stadig mange, der behandler dette område som en nødvendighed. Det vil sige ”bare noget vi gør for at få fred og fordi vi skal.”