Der er langt flere mænd på de danske musikscener, end der er kvinder. Det samme gælder for den musik, der spilles i radioen. Det satte de tre grundlæggere af HUN SOLO sig for at ændre. Innovator Q har talt med en af de tre stiftere om visionen for at forbedre den skæve kønsbalance i musikkens verden.

Af Tine Cederstrand

For fem år siden startede Kirstine Stubbe Teglbjærg, Nana Jacobi og Anya Mathilde Poulsen HUN SOLO. De kender alle musikbranchen indefra og oplevede, at branchen i mange år havde fraskrevet sig ansvaret for den manglende diversitet. De var trætte af meldinger som “Vi booker efter kvalitet” og “Kønsminoriteterne kan bare komme ind i kampen” og ville være med til at ændre den skæve kønsrepræsentation i den branche, de selv var en del af.

Kvinders bidrag skrevet ud i margenen af teksten

HUN SOLO er et dansk koncertformat og musikernetværk. Vi har talt med Anya Mathilde Poulsen om projektet, rejsen og visionen med HUN SOLO.

Hvad fik jer til at starte HUN SOLO?

“Vi grundlagde HUN SOLO for at bidrage til større mangfoldighed og mere kvindelig repræsentation i dansk musik. Dansk musikliv er kønsmæssigt meget skævt. Det gælder ikke kun i Danmark, det er det samme billede internationalt set. Vi ville gerne fremhæve og hylde alle de exceptionelt dygtige og inspirerende kvindelige kunstnere, vi kunne få øje på.

Kvinders bidrag til musikhistorien er også ofte blevet overset eller skrevet ud i margenen af teksten, og vi vil gerne skrive dem ind igen.

Derfra opstod idéen om koncertaftener, hvor fem forskellige kunstnere spiller hver sin solokoncert. Hver kunstner går alene på scenen i tyve minutter. Det format gør, at man som publikum oplever en palet af forskellige kunstnere og kunstneriske udtryk på én aften og måske, forhåbentlig, opdager sin næste musikalske kærlighed, som man ikke kendte før.

Vores line-ups skifter hele tiden, netop for at man altid skal møde ny musik. Foreløbig har vi haft over 90 forskellige musikere med, fra store navne som Kira Skov, Eivør og Jenny Wilson til upcoming stjerneskud som Angående Mig, Brimheim og Neu Sierra.”

80% mænd og 20% kvinder giver ikke et nuanceret og mangfoldigt musiklandskab

Hvad er jeres mission med HUN SOLO?

“Det er at bidrage til at skabe et anderledes, mere nuanceret og mangfoldigt musiklandskab. De rapporter, der i 2010’erne blev lavet om kønsfordelingen i dansk rytmisk musik, viste en fordeling på omkring 80% mandlige og 20% kvindelige aktører. Hvordan det forholder sig med andre kønsidentiteter er indtil videre underbelyst.

At kvindelige kunstnere spilles mindre i radioen end mandlige og tjener mindre på deres musik er også dokumenteret. Det kan ses af opgørelser fra Koda og Gramex. Sidste år var der for eksempel for første gang nogensinde en kvinde i top 10 over de mest spillede musikere i dansk radio. Drew Sycamore brød igennem lydmuren, så at sige. På samme måde har der været præcedens for at booke kønsmæssigt meget skævt på festivaler og spillesteder.

Missionen med HUN SOLO er derfor at skabe forandring, at være med til at kaste lys på fantastiske kunstnere, bidrage til et inkluderende musikmiljø med plads til mange forskellige identiteter og udtryk, opsætte stemningsfulde koncerter med inspirerende artister, skabe opmærksomhed om kvinders betydning for musikhistorien, opbygge netværk og give scenen til rollemodeller, som kan inspirere kommende generationer.”

Læs flere fakta om kønsbalancen i dansk musik her.

Familie og erfaring i musikbranchen

Er musikbranchen en sværere branche for kvinder end for mænd?

“Ja i hvert fald på nogle områder. Mange kvinder fortæller om at opleve en markant kraftigere form for ageism (diskrimination på baggrund af alder) i branchen end mandlige kolleger. Al den power, der er i kvindelig erfaring, har fået meget lidt anerkendelse og plads i musikkulturen generelt. Det er i høj grad mandlige udtryk og erfaringer, der er blevet ophøjet og fremhævet.”

Hvordan med at stifte familie – har I kunnet kombinere familie med en karriere i musikbranchen?

”Vi har alle sammen familie, og det kan sagtens lade sig gøre. Der er også en pointe i at vise, at man kan have lange karrierer i musikbranchen, ikke mindst som kvinder, og at det kan forenes med familieliv og børn, for der ligger også en problematik der.

For mit eget vedkommende er en kunstner som Patti Smith en stor rollemodel, fordi hun har haft et karriereforløb, der er ret usædvanligt i musikbranchen. Et forløb der virker meget mere bæredygtigt og sundt, end hvad branchen normalt idealiserer. Hun debuterede ret sent som musiker, da hun var sidst i 20’erne, og tog et langt break fra musikbranchen, da hun fik børn. Så kom hun tilbage som 49-årig og har haft en imponerende karriere som både musiker og forfatter lige siden. I år fylder hun 75 og er stadig stærkt til stede og aktiv og virkelig en kvinde, der inspirerer og løfter verden.”

Musisk talent er ikke kønnet

Hvordan opstod idéen til HUN SOLO?

“Vi har alle tre været i musikbranchen i mange år og kender den indefra og professionelt. Da vi startede HUN SOLO, havde der i årevis været tendens i branchen til at fralægge sig ansvaret for at skabe mere diversitet. Hvis man påtalte, at der blev booket kønsmæssigt skævt – hvis en festival fx havde noget i retning af 100 mænd og fem kvinder i line-up – var svaret som regel noget i retning af: “Vi booker bare ud fra kvalitet”. En anden melding, der tit blev givet til kvinder og kønsminoriteter, hvis man nævnte noget om ubalancen, var: “I kan jo bare komme ind i kampen”.

Når det er holdningen – når ansvaret bliver lagt over på dem, der står i en marginaliseret position – er der en stor risiko for, at der er talenter, der tabes. Musik er på mange måder en tough branche, men det bliver gjort ekstra svært for nogle. Den kultur vil vi gerne løsne.”

Et træls feministisk projekt – eller …

Hvordan er I blevet modtaget i musikbranchen?

“Vi har oplevet meget stor interesse og opbakning til HUN SOLO, både fra publikum og branchen. Fx har vi modtaget flere priser for vores arbejde. Det er vi selvfølgelig utroligt glade for, for det er jo ikke givet, når man laver et kønsbetonet projekt, at det får en varm modtagelse. Mange steder i branchen har der tidligere været modstand på initiativer omkring køn og repræsentation.”

Har der været modstand mod HUN SOLO fra den etablerede branche?

“Kun i den helt spæde begyndelse måske. Idéen til en 8. marts-koncert med et line-up af fem kvindelige kunstnere opstod i slutningen af 2015 i et møde mellem Kirstine og Nana. De ville gerne sætte spot på kvindelige kolleger, samtidig med at de ville afprøve de kunstneriske potentialer i soloformatet. At stå fuldstændigt alene på scenen som musiker er jo en helt særlig, sårbar, intim og kraftfuld situation.

Kirstine og Nana pitchede idéen til en række etablerede spillesteder, men ingen var interesserede. Ingen kunne se værdien, nødvendigheden eller de kunstneriske potentialer.

Der var selvfølgelig ikke nogen, der explicit sagde det, men man kan jo godt tænke, at nogen måske har syntes, at det lød som et træls feministisk projekt, man ikke lige orkede. Eller måske troede, at et line-up kun med kvinder ikke ville interessere publikum og ikke kunne sælge billetter. Hvad årsagen end var, var der i hvert fald ikke nogen etablerede venues, der ville sætte det op. Det er jo også en form for modstand.”

Hvor der er vilje, er der vej

“Så kontaktede Kirstine mig. På det tidspunkt stod jeg bl.a. for at booke koncerter til hovedbiblioteket i Roskilde. Idéen harmonerede fuldstændig med alt det, jeg i mange år har arbejdet for omkring at skabe større kendskab til musik af kvinder og kvinders betydning for musikhistorien. Sæsonens arrangementsbudget var godt nok brugt på andre ting, men vi fandt nogle løsninger.

Undervejs i processen opstod ambitionen om, at det ikke kun skulle være én enkelt koncert, men noget meget mere langvarigt og forandringsskabende. Og senere kom navnet HUN SOLO til. Som en lille Star Wars-hilsen til oprørske Han Solo.

Den allerførste HUN SOLO-koncert i 2016 blev lynhurtigt udsolgt, og vores tredje koncert var i Lille VEGA i København, som selv henvendte sig. Derfra er det vokset støt, og i den tid, vi har eksisteret, er der kommet et helt andet fokus på vigtigheden af at arbejde med repræsentation i musikverdenen. Der vil vi alle tre gerne tro, at HUN SOLO har spillet en betydende rolle i den forandring og bevidstgørelse.”

Prisbelønnet og kommet for at blive

I dag har HUN SOLO afholdt over 50 koncerter med mere end 90 forskellige kunstnere. At det er et koncept, som er kommet for blive, understreges af publikums positive respons. For eksempel har de fået tilkendegivelser fra forældre, som fortæller, at de tager deres døtre med til koncerterne, fordi det er så vigtige budskaber, som de gerne vil give videre.

I 2020 modtog HUN SOLO GAFFAs Tak Rock-pris, som gives til en aktør, der har gjort en ekstraordinær indsats for dansk musik. Og i 2018 blev HUN SOLO belønnet med Ethel-prisen. Desuden har de modtaget DMF Københavns Ildsjælspris for arbejdet.

Anya Mathilde Poulsen fortæller også, at der siden HUN SOLOs begyndelse er kommet endnu flere initiativer og projekter, der arbejder for bedre repræsentation, respekt og synlighed for kvinder og kønsminoriteter i musikverdenen.

Mere om de tre stiftere

Kirstine Stubbe Teglbjærg var med i det internationalt succesfulde band Blue Foundation – et af deres numre, ‘Eyes on Fire’, er med på soundtracket til Twilight-filmen. Kirstine har lige lanceret et nyt engelsksproget soloprojekt under navnet Sitrekin, og hendes første nummer, ‘Open Chest’, blev udvalgt af Dolby og Apple til at repræsentere det nye, tredimensionelle Atmos-lydformat.

Nana Jacobi er også musiker. Hun har udgivet flere soloalbums på engelsk, og i år udkom hun med sit første album med danske tekster, Magnet Sky. Mange af sangene derfra har ligget i høj rotation på P6 BEAT. Lige nu arbejder Nana på et stort projekt, hvor hun skal skabe ny musik til en kommende tv-serie.

Anya Mathilde Poulsen er akademiker og musikformidler. I mange år arbejdede hun som musikjournalist og radiovært i DR. Anya har udgivet bogen Feminint forstærket med samtaler med kvindelige danske musikere, og om kort tid udkommer hendes nye bog, Vilde kvinder, mørke toner, om de kulturelle forestillinger om køn, som har præget musikkulturen op gennem tiden og medvirket til kønsubalancen. Bogen skildrer også en række musikere, bl.a. PJ Harvey, Beyoncé, Lana Del Rey, Patti Smith, Yoko Ono og mange flere, der på forskellige måder har udfordret stereotype forestillinger om køn, krop, identitet og seksualitet. Vilde kvinder, mørke toner udkommer på Gads Forlag d. 13. september.

Du kan læse mere om HUN SOLO her og følge med i deres koncertprogram.