Fundamentet for et samfund med diversitet og inklusion bliver ikke grundlagt i dansk erhvervsliv. Det starter langt tidligere, blandt andet i vuggestuer, børnehaver og i folkeskolen. I denne måned har magasinet Skolebørn et tema om netop Køn. Vi er dykket ned i deres ni artikler om emnet og har efterfølgende talt med uddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard om udfordringerne.

Af Tine Cederstrand

Det er ikke første gang, at et medie bringer nyheden om, at der er forskel på at være pige og at være dreng i den danske folkeskole. I starten af 2021 kom Kraka med endnu en undersøgelse, som viser, at pigerne klarer sig bedre i folkeskolen end drengene. Pigerne ligger næsten en hel karakter højere end drengene, og forskellen er de seneste ti år kun blevet større.

Men en ting er de forskelle, som statistikkerne viser lige efter de unge har forladt folkeskolen. Hvordan ser det ud senere i livet, og er drengene virkelig de eneste, der taber ved en stereotyp og ulige behandling af køn i folkeskolen?

Den stereotype verden

Et oplagt spørgsmål er om vi har et forskelligt syn på drenge og piger i folkeskolen, og om det også betyder forskellige behandling af kønnene. Magasinet skolebørn har talt med to piger og en dreng fra en 9’ende klasse. De unge kan godt se forskellene mellem kønnene, men oplever ikke, at de bliver forskelsbehandlet for alvor. De fortæller blandt andet at læreren kan finde på at sige: “Nu har pigerne afleveret, som de plejer.”, men opfatter det ikke som en nedgørelse af hverken piger eller drenge.

Vi har bedt kønssocialog Cecilie Nørgaard om at læse artiklen med de tre unge mennesker. Cecilie Nørgaard er netop nu aktuel med bogen “Han Hun Hen – opdrag til ligestilling og mangfoldighed”. Hun er uddannelses- og kønssociolog og har arbejdet i krydsfeltet køn, kultur, uddannelse og socialisering i over 20 år. Hun genkender mange af kønsstereotyperne i Skolebørns tema om køn.

“Artiklen med de tre unge mennesker i 9. klasse er super interessant. De ugen viser meget konkret, hvad der foregår. Ofte er det mere subtilt og svært at få øje på. Her er eksemplerne meget tydelige.” fortæller Cecilie Nørgaard.

Den umiddelbart uskyldige kommentar som “Nu har pigerne afleveret, som de plejer.” får i følge Cecilie Nørgaard betydning, fordi den er et del af et mønster, der gentages igen og igen.

“Det er sikkert rigtigt, at mange piger afleverer først, men det ligger ikke i deres biologi. Det er en selvopfyldende profeti, vi skaber og forstærker, når det italesættes sådan. Samtidig er det med til at legitimerer, at drenge ikke afleverer til tiden.” uddyber Cecilie Nørgaard.

Er det virkelig kun drenge, der taber i folkeskolen?

I artiklen “At gå i skole er ikke det samme for en dreng og en pige” peger Charlotte Rønhof, formand for Rådet for Børns Læring, på de fakta vi har om forskellen mellem piger og drenge.

“Vi ved, at en ud af 10 drenge ikke forventer at få en uddannelse efter 9. klasse. For pigerne er det kun en ud af 20. Det er en markant forskel. Og når vi ved, hvor tæt en kobling, der er mellem uddannelse og senere livsmestring, så er det foruroligende.” siger Charlotte Rønhof.

Ud fra denne fremstilling konkluderer Charlotte Rønhof at “Pigerne vinder i folkeskolen.” Men er det også sandt på den lange bane?

Hvis vi kigger på statistikker for, hvordan mænd og kvinder klarer sig gennem livet, så er der markante forskelle. Ifølge Danmarks Statistik, så tjener mænd i gennemsnit 15% mere end kvinder, de har mere politisk magt og besidder en større formue end kvinderne.

Læs flere fakta om ligestilling på vores faktaside.

Cecilie Nørgaard er da heller ikke enig i, at det kun er drenge, der står som tabere.

“Alle taber i et kønsstereotypt spil, det er blot på forskellige måder. Fx ser vi at mænd har en dårligere sundhed og de dør tidligere, mens kvinder oftere er udsat for vold og forskellige former for sexisme. Der er forskellige konsekvenser og effekter af en stereotyp socialisering, som også viser sig i voksenlivet – men alle taber. Det er er ikke et regnestykke, der giver ligestilling.” forklarer hun.

En patriarkalsk kultur hvor begrebet 12-tal pige ikke er en anerkendelse

Udtrykket 12-tals piger bliver også nævnt i artiklerne – lærerne laver sjov med det. Hvilken betydning har den slags “sjov” for de unge mennesker? Piger såvel som drenge.

“Ja alle laver sjov med det, men det er ikke sjovt. Sproget er med til at skabe vores virkelighed. For piger føles det, som om man skal være dobbelt så god som drenge for at være god nok. Undersøgelser viser, at når børn er 6-7 år gamle, så svarer både piger og drenge at drenge er klogest. Men vi ved fra forskning, at potentiale er ukønnet.”

Så hvor kommer denne opfattelse hos børnene fra?

“Vi skal forstå, at der et hierarki mellem køn, som kommer fra vores patriarkalske kulturhistorie, hvor mænd og kvinder opfattes væsensforskellige, og mænd er mere værd end kvinder. Det gennemsyrer hele vores kultur og påvirker både læring, trivsel og muligheder for os alle. Det er en slags dårlig “gave” vi har fået fra historien, og det er ikke nogens skyld.”

Vi uddanner til uligestilling

Efter at have læst artiklen med de tre afgangselever, er det så dit indtryk, at der gøres forskel på drenge og piger?

“Ja da. Det er en god artikel, men også på mange måder horribel, fordi den virkelig viser konkrete eksempler på forskelsbehandlingen. Problemet er at vi uddanner til uligestilling, og vi skaber det allerede i barndommen. Officielt har vi i Danmark tilsluttet os et løfte om at arbejde for ligestilling, men vi stadfæster forskellene og uligheden fra barndommen blandt andet via sproget.”

Opmærksomhed, opmærksomhed og atter opmærksomhed

Cecilie Nørgaards bedste råd til forældre, skolelærer og pædagoger er – siger hun grinende – at læse hende nye bog, der er konkret og kommer med gode råd. Derudover anbefaler hun:

1. Vær opmærksom

Vi er ofte blinde overfor, om der er forskel på vores ideologi (fx at vi tror på ligestilling) og vores handlinger (fx at vi utilsigtet kommer til at møde børn kønsstereotypt). Tænk over om de eksempler du bruger i virkeligheden er kønsstereotype, og du dermed er med til at reproducere og forstærke kulturen med uligestilling.

2. Få hjælp og inspiration

Som skole er det en god ide at få hjælp udefra. Spørg dem som ved om området, og som har erfaringer at trække på.

3. Anerkend at der er en udfordring

Før vi kan løse problemet, må vi anerkende det. Anerkende at vi er i en tid, hvor omstændighederne kalder på et videns- og kompetenceløft, og en accept af at vi ikke kan løse et problem med den samme tankegang, som har skabt det.

Du kan læse alle artiklerne fra magasinet Skolebørn her.

Om Cecilie Nørgaard

Cecilie Nørgaard er uddannelses- og kønssociolog fra Århus og Københavns Universitet og direktør i firmaet Mangfold. Hun er tidligere skolelærer.

Cecilie Nørgaard formidler viden om køn og diversitet på både kunsteriske og videnskabelige måder blandt andet til uddannelsesområdet. Formålet er at bidrage til en verden, hvor køn ikke bestemmer eller begrænser den enkeltes livsudfoldelse, og hvor der er plads til forskellighed og individualitet. Cecilie ekspertise er at kombinere teori og praksis gennem udvikling af strategiske idéer og løsninger, som konsulent, forfatter og foredragsholder.

Cecilie arbejder både på projekter i Danmark, Norden og i EU, og sidder desuden i i diverse advisory board og bestyrelser.

Du kan også lytte til Innovator Q’s podcast med Cecilie Nørgaard her.