Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Skab mere diversitet og mangfoldighed i nyhedsbilledet ved at ændre de journalistiske selvfølgeligheder og ”plejer”, der knyttes til journalistisk kildeudvælgelse

Af Sara Line Coulthard, Sociolog og Kommunikationskonsulent.

I et demokratisk samfund har de nationale medier en vigtig plads. De er både samtalestarter, dannelseskatalysator og vagthund på samme tid. Medierne har en vigtig demokratisk funktion – både i forhold til samfundsborgerens hverdagsliv og samfundets strukturelle indretning og udvikling.

Som nyuddannet sociolog med speciale i mediernes brug af mangfoldige kilder, så forstår jeg ikke, hvorfor vi som samfund endnu ikke har taget debatten om, at der stadigvæk ikke er lige adgang til medie- og nyhedsbilledet.

Fakta om den manglende mangfoldighed udtrykt i tal

I 2015 viste en undersøgelsen fra Who Makes The News (videns portal og interesseorganisation, red), at tre ud af fire kilder, der udtalte sig i nyhederne, var mænd. Mænd har dermed fire gange så meget taletid som kvinder i de offentlige nyhedsmedier – og omvendt.

Her skal det pointeres, at tallene har været stort set uforandret i knap 25 år, hvilket er siden ngo’en begyndte sine optællinger tilbage i 1995. Denne stagnation er sket på trods af, at den manglende ligestilling i medieeksponering har haft politisk bevågenhed i både FN og EU regi siden start 1990’erne.

I 2017 viste rapporten ’Dem vi taler om’ af Ansvarlig Presse (interesseorganisation, red), at når kilderne blev optalt i forhold til deres etnicitet, var tallene endnu mere skæve.

Det samlede kildebrug indenfor nyhedsområdet bestod kun af 4 % ikke-vestlige minoritetskilder, selvom befolkningsgruppen udgør 7,9 % af den samlede danske befolkning.

Hvis tallet yderligere underopdeles i køn, så tydeliggøres det, at de kvindelige ikke-vestlige minoritetskilder er endnu dårligere repræsenteres. De udgør kun 30 % af den samlede brug ikke-vestlige minoritetskilder.

Lad os diskutere løsninger fremfor præmis

Tallene taler sit sort-hvide sprog for, hvilke identiteter som er henholdsvis godt og dårligt repræsenteret i nyhedsbilledet.

Jeg håber derfor, at de fremtidige diskussioner om manglende kilde-diversitet vil omhandle, hvordan vi som samfund får skabt en bedre balance og mangfoldig.

I min øjne er diskussionen om, hvorvidt ubalancen overhovedet eksisterer unødvendig med de fremførte data. Søger du en løsning, så læs videre, for der er mulighed for at gøre noget aktivt.

Løsning: ændre plejer, ændre bevidsthed, ændre nyhedsbilledet

Som indspark til diskussionen om, hvordan vi løser overstående problematik, vil jeg fremhæve mit speciale ’Forholdet mellem journalistisk praksis og mangfoldig repræsentation” fra Aalborg Universitet. Her undersøgte jeg 1: hvordan journalisterne i en stor medievirksomhed udvalgte sine kilder. 2: hvilke dele af kildeudvælgelsen, der har en negativ indvirkning på mangfoldigheden i nyhedskilden.

I mit speciale identificerede jeg syv forskellige journalistiske selvfølgeligheder af social og praktisk karakter. De har alle en direkte negativ indflydelse på mangfoldigheden i kildevalget.

Måden journalister med selvfølgelighed plejer at udvælge sine kilder, skaber ulige adgangsvilkår til nyhedsbilledet. Det gælder for alle de forskellige sociale identiteter indenfor for eksempel køn, alder, etnicitet og seksualitet. Det er disse forskellige adgangsvilkår, som hindrer en bedre mangfoldighed i kildevalget.

Konkrete eksempler fra specialet

Jeg har taget to eksempler med fra mit speciale. Begge eksempler demonstrerer, hvordan selvfølgelighederne virker i praksis:

Første forhold er, at journalisterne inddeler sociale identiteter ind i to overordnet grupper. Enten er en identitet generel eller også er den specifik. Denne inddeling skal sættes i relation til generelle og specifikke nyhedsemner. Effekten er, at identiteterne ikke er ligestillet.

For eksempel bliver den klassiske heteroseksuelle, kernefamilie i højere grad udvalgt til at illustrere nyheder, der handler om den ’almindelig familie’, end den nyere, homoseksuelle regnbuefamilie. Grunden hertil er, at homoseksuelle identitet betragtes som en specifik identitet, der ikke kan indgå i nyheder, der beskriver et generelt forhold.

En anden måde selvfølgelighederne virker på er, at der hersker bestemte forestillinger om, hvad en bestemt identitet kan udtale sig om i nyhederne.

For eksempel eksisterer der en forestilling om, at kønsidentiteten ’kvinde’ gør, at vedkommende er særlig god til at udtale sig om bestemte emner. Såsom HR eller andre emner, der af journalisten betragtes som såkaldte ”kvindeemner”.

Konsekvensen ved denne forestilling er, at journalisten nu orienterer sig mod kvindelige kilder, når nyhedsemnet er indenfor føromtalte, men vender blikket bort fra denne identitet, når nyhederne omhandler andre emner.

Første skridt mod forandring af nyhedsbilledet

Hvis vi som samfund har en ambition om, at samfundsborgerne skal kunne spejle sig i de nyheder, som de præsenteres for, så skal vi være villige til at tage et opgør med, hvordan journalisterne hidtil har udvalgt sine kilder.

Jeg mener, at vi som samfund med fordel kunne erkende og anerkende, at forandring sker gennem forandring.  Derfor er nødvendigt at ændre den måde journalisten plejer at udvælge sine kilde på.

Særligt hvis vi ønsker, at nyhedsbilledet skal leve op til sin demokratiske funktion og afspejle befolkningen. Ligeså mangfoldig som den er.

Læs eventuelt Nyt om Navne her på siden, hvis du som journalist har brug for flere kvindelige kilder til dit erhvervsstof. Det er nemlig et af de områder, hvor der virkelig er en kønsmæssig ubalance. Den nyeste artikel kan læses her.