Mindre virksomheder må til tider opgive at få inddraget deres udestående hos kunder. Selv en stævning og dom fra Byretten risikerer at munde ud i en lang og dyr proces – uden skyldnerens endelige betaling. Tenna Nørgaard Landsperg har været udsat for én af branchens dårlige betalere.
Tekst og foto: Trine Askholm
En direktør for en mindre virksomhed manglede i foråret 2016 en grafiker, der kunne levere til tiden. Opgaven er lige noget for Tenna Nørgaard Landsperg, som med flere års erfaring som grafiker er vant til at overholde deadlines. Direktøren ville gerne mødes på Tenna Nørgaards kontor, og han kom kørende i en flot dyr bil, husker grafikeren, som videre beskriver mødet:
”Mit første indtryk var, at han var hyggelig og rar. Vi talte godt om mange ting; private ting men også om opgaven som var en rapport på 500 sider, som skulle sættes op grafisk og trykkes,” siger Nørgaard, som oplever det som en stor opgave i en travl tid. Hun hyrer derfor en ekstern grafiker ind til at hjælpe med opgaven og sætter aftalen i stand med trykkeriet.
Tenna Nørgaard møder direktøren to gange, og der er umiddelbart en fin dialog hele vejen igennem processen. Det færdige produkt bliver afleveret. Regningen sendes af sted. Dermed stopper dialogen.
Dårlige historier vælter frem
“Nu tager han pludselig ikke telefonen, og jeg bliver faktisk ret bekymret for, om der er sket noget alvorligt med ham,” fortæller Tenna Nørgaard.
Hurtigt viser det sig, at hun har lavet arbejde for en mand, som tidligere har været stævnet. Tenna Nørgaard begynder at undersøge, hvem direktøren er, og hvad han har lavet tidligere. Via sit netværk finder hun ud af, at han har taget rapporten i brug.
“Da bliver jeg nervøs, og jeg overvejer at tage ind og konfrontere ham med den ubetalte regning,” fortæller Nørgaard, som i dag ærgrer sig over, at hun ikke gjorde netop det, for så havde hun måske fået sine penge.
Men i dag har grafikeren fortsat ikke set sine penge.
“Det er ikke så meget min egen tid, der er tabt, det er jo værre med de udgifter, jeg har haft til trykkeri og ekstern grafiker. Hvis det bare var min egen tid, ville det ikke gældsætte mig,” siger Tenna Nørgaard.
Tjekker CVR-registret for sent
Ved et simpelt tjek i CVR-registret kan Tenna Nørgaard se, at kunden er gået konkurs med flere virksomheder. Hun føler sig uansvarlig og uforsigtig.
Netop det at tjekke en kunde, før man tager en opgave ind og giver kredit, er det bedste råd Advokat og partner hos Horten Advokater, Piya Mukherjee, vil give andre mindre virksomheder.
“Som virksomhedsejer har man selv et ansvar, hvis man giver kredit. Selv om det danske forretningsliv bygger på tillid, så findes der folk uden morale” siger Piya Mukherjee.
Tenna Nørgaard finder ud af, hvem der har henvist kunden til hende, og det er én i hendes netværk. En anden grafiker, som kunden også skylder penge, og som kan fortælle, at der er flere andre. Med de historier Tenna Nørgaard hører, stiger frustrationen.
Nattesøvnen er ødelagt. Hun får det fysisk dårligt og kan ikke passe sine andre kunder tilfredsstillende, mens sagen kører.
Advokatregning og stor gæld
Som et næste skridt kontakter Nørgaard en advokat. Her får hun råd om, hvordan og hvor mange rykkere hun skal sende. Kunden anerkender, at han skylder pengene, men betaler ikke. Derfor bliver han stævnet. Men betalingen udestår fortsat.
Tenna Nørgaard får fat i andre, der tidligere har handlet med hendes kunde, for at høre hvilket CVR-nummer, de har handlet med. Det får kunden til at reagere. Han kontakter i aggressive vendinger Tenna Nørgaards advokat og truer med ”bål og brand”. Det er virkelig en utryg tid for Tenna Nørgaard, som nu er bange.
“Jeg er i situationen usikker på, om jeg har lavet noget ulovligt ved at kontakte en af min kundes samarbejdspartnere. Men jeg var blot i en situation, hvor jeg skulle danne mig et overblik. Jeg følte mig sårbar, fordi han vidste hvor jeg boede”
Familien kan blive ramt
”Jeg var pludselig ikke bare bange for ham, men også for hvad det kunne betyde for min families økonomi,” siger Tenna Nørgaard, som forsøger at lave en aftale med både trykkeri og ekstern grafiker.
Trykkeriet lander hun en afdragsordning med, men hun ender med at blive truet med stævning af den eksterne grafikeren, som kun har fået halvdelen af sin betaling.
Tenna Nørgaard kan ikke overskue selv at blive stævnet, og betaler straks resten af fakturaen til den eksterne grafiker. Nu må hun overveje, hvilke konsekvenser det kan få for hendes familie.
Den ældste søn skal på efterskole, og det har familien gennem længere tid sparret op til. Familien må derfor overveje, om de har råd til at blive boende i deres hus og sende sønnen på efterskole.
Kunden dømt til at betale
Sagen går videre til Byretten. Men kunden møder ikke op, og Fogeden må køre ud på tiltaltes adresse. Fogeden kan ikke træffe Direktøren på adressen. Byretten afgør, at opgaven er løst tilstrækkeligt, og regningen skal betales.
”Derefter får jeg besked på, at hans virksomhed nu er under tvangsopløsning, fordi der ikke er blevet indleveret årsregnskab. Jeg må derfor i samråd med min advokat konkludere, at der ikke er mere at gøre,” siger Tenna Nørgaard.
I dag tænker Tenna stadig på, hvad hun kunne have gjort anderledes. Havde hun kendt til virksomheder som Debito, havde hun måske fået hjælp til at få sine penge igen.
Inkassofirma oplever megen tillid
Morten Holst Henriksen ejer virksomheden Debito, som hjælper med at inkassere ubetalte regninger for erhverv og private.
“I 86 % af alle de sager vi får ind, så får vores kunder pengene igen. Vi oplever naturligvis også sager, hvor selv en afgørelse i fogedretten ikke hjælper noget” fortæller Morten Henriksen.
I Danmark har vi et system, som bygger på tillid, og det mener Debito stifteren, er årsagen til, at folk bliver meget overraskede, når de møder de dårlige betalere.
“Vi bliver nødsaget til at erkende, at der findes folk, som er mere kriminelle end bare dårlige betalere. I de sager har vi, og vores kunder det svært”.
Lang og dyr proces for lille virksomhed
Året efter erfarer Tenna Nørgaard, at kundens virksomhed nu har fået en investor, og ikke længere er under tvangsopløsning. Men meldingen fra advokaten er, at hvis de skal køre sagen igen, så er det forfra.
Sagsudgifterne beløber sig på nuværende tidspunkt til 50.000 kr. for advokatbistand og udgifter til retssagen. Advokatens erfaring er, at det hele kan gentage sig: kunden bliver stævnet, møder ikke op i retten, bliver dømt til at betale, men undlader at gøre netop dette.
Piya Mukherjee bekræfter, at det er ualmindelig svært at få sine penge igen, i sager som Tenna Nørgaard Landsperg’s.
“Min erfaring er, at hvis en sag er taget til inkasso af en advokat, er der mange som betaler for så bliver det alvor. Hvis sagen kommer så langt, at der afsiges dom, som så forsøges inddrevet gennem fogedretten, er udsigterne til at få betaling noget mindre. Her er der ofte tale om debitorer, der indretter sig, så de ikke har aktiver, der kan gøres udlæg i” siger Mukherjee.
I dag har Tenna Landsperg afskrevet pengene og er videre. Og så alligevel ikke helt. For bedst som Tenna Nørgaard tænker, at hun kan henligge sagen, så henvender SKAT sig. De ønsker en forklaring på, hvorfor hun har gæld i 2016, som hun ønsker fradrag for.
Tre gode råd fra Tenna Nørgaard Landsperg
Hvis Tenna Nørgaard Landsperg kunne have givet sig selv tre gode råd, inden hun var havnet i ’fedtefaddet’, ville de lyder sådan her:
Giv ikke kredit
”Jeg har efterfølgende hørt fra mange andre, at det er et meget typisk forløb, jeg har været igennem. Der findes bøller, som snyder og bedrager, og som kun har respekt for store fyre med læderjakker og rygmærker.”
Tenna Nørgaard er i dag langt mere påpasselig med, hvilke opgaver hun tager ind. Både Piya Mukherjee og Morten Henriksen råder folk til at undgå at give kredit.
“Bed altid om at få noget af beløbet på forhånd og del ellers regningerne op i små bider“ lyder Henriksens anbefaling.
For Tenna Landsperg er sagen slut. Men der skal ikke meget til, før hun kan mærke følelsen af afmagt og uretfærdighed kommer tilbage.
Da hun skal fotograferes til denne artikel, møder hun tilfældigt den kvinde i hendes netværk, som henviste direktøren til hende. “Hvordan går det med ham snylteren” er det første spørgsmål der kommer op ved deres korte møde.
