Hver gang en mand tjener 100 kr, så må en kvinde nøjes med 87 kr.
I 1976 blev Ligelønsloven vedtaget, og med den blev det forbudt at lønmæssigt forskelsbehandle på baggrund af køn. Det er bare ikke ensbetydende med, at vi har opnået ligeløn.
Ligelønsloven og andre love om ligebehandling betyder, at vi i Danmark faktisk er ligestillet i lovmæssig forstand. Det er også ofte med loven i hånden, at der argumenteres for, at vi har ligestilling. Men har vi ligeløn og stemmer lov og virkelighed overens?
Danmarks Statistik har siden 2004 opgjort løngap’et mellem kønnene. Den nyeste opgørelse er fra 2019 og viser, at hver gang en mand tjener 100 kr., så må en kvinde nøjes med 87,20 kr. Forskellen er blevet lidt mindre over de seneste 15 år, men der er lang vej igen.
Når tallene renses for ledelsesansvar
Det overordnede løngap fra Danmarks Statistik er beregnet på baggrund af oplysninger indsamlet på kryds af alle fag, alle aldersgrupper og alle ledelsesniveauer, og giver derfor ikke et direkte billede af, om der er ligeløn for lige arbejde. For at få et bedre indblik, må man kigge mere på tallene for enkelt brancher og stillinger. Vi har her samlet en håndfuld nedslag i statistikken for gruppen 40-49 årige uden ledelsesansvar. Det viser, at der også på mere specifikke områder er en forskel på lønningerne mellem kønnene. Heldigvis, er der også er områder, hvor lønnen er næsten lige.
Tallene fra Danmarks Statistik kritiseres ofte med det argument, at vi ikke ved om den enkelte har mere ansvar, og dermed om vi reelt kan sammenligne tallene. Her skal det understreges, at ovenstående er renset for ledelsesmæssigt ansvar.
DJØF udarbejdede i 2017 en undersøgelse, hvor de kun kiggede på lønnen for nyuddannede jurister og økonomer fra Københavns Universitet og CBS. Konklusionen var at allerede som nyuddannede er kvinderne bagud med ca. 6,6%. Og det selvom de kvindelige studerende i gennemsnit kommer ud med et højere karakter gennemsnit end deres mandlige medstuderende.
