Monday, 17 Mar 2025

Swecos CEO Åsa Bergman vinder prestigefyldt pris

Åsa Bergman har været Swecos administrative direktør siden 2012. 
Foto: Tobias Regell
Åsa Bergman har været Swecos administrative direktør siden 2012. Foto: Tobias Regell

Swecos administrerende direktør Åsa Bergman har modtaget  IVA’s guldmedalje (Det kongelige svenske akademi for ingeniørvidenskab). Sweco er Europas største virksomhed inden for ingeniør- og arkitektrådgivning.

”Akademiets guldmedalje tildeles civilingeniør Åsa Bergman for hendes store evne til at lede et samarbejde mellem specialister inden for arkitektur og teknologi, og for at udvikle en konsulentvirksomhed i Europa. Med en stærk drivkraft opbygger hun en inkluderende virksomhedskultur med ligestilling og mangfoldighed på alle niveauer i troen på, at der skabes bæredygtig social udvikling,” oplyser IVA i en pressemeddelelse.

IVA’s fire guldmedaljer tildeles for fremragende bidrag inden for teknologi, økonomi, forretning og samfund. De tre resterende guldmedaljer går til læge Marcus Wallenberg, professor Fredrik Bäckhed og professor Kristina Edström.

”Som civilingeniør er IVA’s pris naturligvis en stor ære for mig at modtage. Jeg er også glad og stolt over, at det arbejde, jeg udfører sammen med mine kolleger i Sweco, bliver bemærket og anerkendt”, siger Åsa Bergman.

Årets guldmedaljer uddeles digitalt i år på grund af pandemien den 23. oktober. De fysiske medaljer overrækkes derfor først på Stockholm Rådhus til oktober næste år.

I 2019 blev Åsa Bergmann udnævnt som den mest indflydelsesrige kvinde i svensk industri, da det svenske erhvervsmagasin, Veckans Affärer, udnævnte de 125 mest indflydelsesrige kvinder.

 

Vil du læse mere Nyt om Navne – KLIK HER

Logo_innovatorQ_RGB

Få Innovator Q’s nyhedsbrev
-og bliv den heldige vinder af en lækker d’herrer canvastaske. Vi trækker lod mellem månedens tilmeldte!

Vi hader også spam! Så det sparer vi dig for.