Designvirksomheden Says Who og Software-as-a-Service (SaaS) virksomheden Bluewhale ApS, får begge nye stærke kræfter med i deres bestyrelser. Det er erfarne bestyrelsesprofiler – Laura Vilsbæk og Karina Goos – som bydes velkommen.
Laura Vilsbæk er indtrådt som bestyrelsesmedlem i designvirksomheden Says Who, som leverer designydelser til møbelbranchen og relaterede brancher i Danmark og internationalt.
Som bestyrelsesmedlem skal Vilsbæk være med til at realisere en ambitiøs strategi om at fordoble omsætningen og medarbejderstaben over de næste 3 år. Vilsbæk kommer med en bred vifte af kompetencer inden for strategi, kommunikation og digital forretningsudvikling og er initiativtager til Nyibestyrelsen.dk.
Karina Goos indtræder i bestyrelsen hos Software-as-a-Service (SaaS) virksomheden Bluewhale ApS, som er specialiseret i software til sikker kommunikation og dataudveksling. Som bestyrelsesmedlem skal hun især bidrage med sin viden om skalering af SaaS forretningsmodeller og international forretningsudvikling. Til daglig er hun CCO ved Webshipper ApS og sidder i en række bestyrelser. Derudover er Karina Goos mentor hos Business Kolding
Både Laura Vilsbæk og Karina Goos er medlem af Bestyrelseskvinder. De arbejder for at professionalisere de danske SMV’er gennem værdiskabende bestyrelsesarbejde. Desuden arbejder Laura Vilsbæk aktivt for at få flere kvinder ind i de danske bestyrelser.
Skriv til nytomnavne@innovatorq.com, hvis du har nyt om jobskift, forfremmelser og lignende for kvindelige rollemodeller.
Vi du have mere inspiration om rollemodeller, så lyt til vores podcast Sådan gjorde jeg eller se flere Nyt om navne.