Saturday, 24 Jul 2021

Sahra-Josephine Hjorth valgt til DI Digital-næstformand

Sahra-Josephine Hjort er administrerende direktør i CanobyLAB og nu også en del af formandskabet i DI Digital. Foto: Kasper Kristoffersen
Sahra-Josephine Hjort er administrerende direktør i CanobyLAB og nu også en del af formandskabet i DI Digital. Foto: Kasper Kristoffersen

DI Digital er DI’s branchefælleskab for it-, tele-, elektronik-, robot- og medievirksomheder. Ved generalforsamlingen i starten af juni blev Sahra-Josephine Hjorth, Co-founder af CanopyLAB A/S, blev valgt som ny næstformand. Desuden blev CEO Bo Lybæk, GPV International A/S, genvalgt, ligesom André Rogaczewski, direktør i Netcompany A/S, blev genvalgt som formand.

Sahra-Josephine Hjorth er medstifter af virksomheden CanopyLAB, der er en digital læringsplatform bygget på kunstig intelligens (AI). Virksomheden blev grundlagt i 2015 og har i de seneste år oplevet en stor vækst. Det gælder ikke mindst under coronakrisen, hvor der har været et kraftigt boom i brugen af digitale læringsplatforme.

“Jeg er stolt af at repræsentere SMV-, startup- og scaleup-segmentet, som er essentielle parter i genoprettelsen af den danske økonomi efter corona og i den øget digitalisering af Danmark.” udtaler Sahra-Josephine Hjorth i en pressemeddelelse efter at være blevet en del af formandskabet i DI Digital.

Hun fortsætter:

“Jeg er optaget af, hvordan vi får de nye danske IT-virksomheder til at blive i Danmark, at de skaber jobs i Danmark og ultimativt lader sig børsnotere i Danmark. Mine mærkesager er øget digitalisering med mennesket i centrum, at der skabes større tillid til IT-branchen, og at vi får bygget bro mellem IT-branchen og de danske politikerer.”

Bestyrelsen for DI Digital har i alt 18 virksomhedsledere, der repræsenterer den digitale branche i Danmark. Kønsfordelingen i gruppen er 4 kvinder og 14 mænd.

 

Skriv til nytomnavne@innovatorq.com, hvis du har nyt om jobskift, forfremmelser og lignende for kvindelige rollemodeller.

Mere om Sahra-Josephine Hjort og CanopyLAB – lyt til særafsnittet af podcasten Sådan gjorde jeg.

Logo_innovatorQ_RGB

Få Innovator Q’s nyhedsbrev
-og bliv den heldige vinder af en lækker d’herrer canvastaske. Vi trækker lod mellem månedens tilmeldte!

Vi hader også spam! Så det sparer vi dig for.