Af Helene Aagaard, CEO & Partner i Diversity Factor og med-stifter af GoGetty

Det sidste job, jeg havde i corporate var i A.P. Møller – Mærsk, hvor jeg var med på holdet, der arbejdede med separationen af de olie- og olierelaterede virksomheder, herunder bl.a. salget af Maersk Oil til Total. Altså, hvad man vil kalde ret hard-core Mergers & Acquisitions arbejde.

Jeg ved ikke, om jeg savnede spændingen for meget i mit lille iværksætterliv. Under alle omstændigheder har jeg lige været igennem en proces, hvor min partner og jeg besluttede, at samarbejdet skulle ophøre, og jeg har overtaget hele virksomheden. M&A i mini-format, men omvæltningen og forandringen lige så stor.

Nu står jeg på den anden side med lanceringen af endnu en virksomhed, som har været på landkortet i lidt over en måned og skriver dette samme dag, som Fonden for Entreprenørskab har offentliggjort tal, der viser, at kun en fjerdedel af nye virksomheder stiftes af kvinder, og at udviklingen går den forkerte vej.

Efter Esplanaden kom kælderkontoret

Jeg ved ikke, om jeg med to cvr. nr. er den rette til at forklare hvorfor, det går den forkerte vej. Jeg ved, at hvis man havde spurgt mig den dag, jeg forlod Esplanaden, om hvorvidt pilen pegede på iværksætteri i et kælderlokale, ville jeg have sagt nej – med caps lock slået til.

Nu endte jeg så alligevel her. Fordi jeg ganske enkelt ikke kunne skjule min passion for det, jeg laver og mit ønske om at ændre systemet og ledelsen i dansk erhvervsliv.

Det har været en snørklet vej. Det har ærlig talt været hårdt. Men det har også været sjovt, berigende, lærerigt og vigtigt. Stadig den dag i dag med alt, hvad der er sket med GoGetty og starten af Diversity Factor, vil jeg anbefale alle, der har vision, om at gå iværksættervejen.

Konfettikanoner skal affyres

Så skyd gerne konfettikanonen af og glæd dig over, at du fandt vejen. Men hvis du ikke går ud og gør det i morgen – og du er kvinde – forstår jeg dig nok godt. For at være iværksætter er fyldt med dårlig samvittighed, specielt hvis du som mig er gift og har små børn. Og her er vi muligvis nede i det, der gør ondt, og hvorfor tallene ikke forbedrer sig, når det kommer til kvindelige iværksættere.

For vi kan godt diskutere eksempelvis en barselsfond for iværksættere, som heldigvis ser ud til at være tilbage på det politiske forhandlingsbord. Det er god start. Ligeså vel som månedlig bias-træning af business angels og investorer vil være frugtbart – og generelt en strategi om kun at investere i virksomheder/start-up med diverse team.

Kønnet dårlig samvittighed

Men vi bliver også nød til at starte tidligere. For den dårlige samvittighed, jeg dagligt føler, kommer af, at jeg på mange områder er i gang med et enormt egoistisk projekt. Det viser sig helt konkret ved, at jeg tager ting og tid fra min familie. Tid, fordi jeg prioriterer virkelig meget tid på min(e) virksomhed(er), selvom fleksibiliteten er større.

Men jeg ved, at mine mandlige kollegaer – uagtet om de har børn eller ej – ikke føler den samme dårlige samvittighed som jeg selv. For i sidste ende er de opdraget til, at det er ok, at de sætter sig selv først. Ikke fordi de er opdraget til at være egoistiske eller ligeglade. Det er bare ok, at de går efter det de brænder for. Som kvinde er jeg socialiseret til at sætte alle andre først.

Fuck-you kontoen er stor

Tidligere kunne jeg i perioder være storforbruger af arbejdstimer, og der var gevinst hver måned i form af en væsentlig større lønseddel, end den jeg har nu.

I praksis betyder betyder min iværksætterløn, at vi på ingen måde rejser særlig meget i min familie nu, eller har en bil (der ville ellers gøre det lettere at besøge bedsteforældre i Jylland). Eller et budget der som tidligere tillod en Tivolitur. Ja, det var tidligere en dejlig privilegeret position.

Jeg lider på ingen måde nød nu – mest af alt takket været en kærlig familie, gode venner og en fuck-you konto.

DO NOT FIX THE WOMEN, please

Det er ikke mig eller mit køn, der skal laves om. Vi skal gøres op med Fix-the-women-syndromet. Men vi skal ændre de normer, strukturer og den kommunikation, der gør, at vi smider mere gå-på-mod ind i drengen end i pigen.

Og lige såvel som, at vi skal smide mere omsorg og “sørgen for andre” ind i drengen end i pigen. Vi kunne også prøve noget så radikalt som at lade være med at kønne vores børn i både den private og offentlige opdragelse og bare lade dem være små mennesker.

Jeg er sikker på, at vi på den måde får både flere kvindelige iværksættere, men også generelt bedre iværksættere.