Af Helene Aagaard, CEO & Partner i Diversity Factor

Hvad fanden skete der lige? For 10 dage sad jeg sammen med Trine Askholm fra mediet her og Søs Bondo fra Girls Are Awesome og planlagde diversitetsdagen på Folkemødet. Det fløj rundt med gode ideer til paneldeltagere, skæve indslag og en kalenderbooking, hvor alle – inklusiv Michael Eis fra Iværksætterskibet, som vi holder det i samarbejde med – skulle have taget fællesbilleder til promovering af dagen.

Klip til, at min mand og jeg nu deles (læs: skændes) om, hvem der skal have hjemmekontoret, min Wi-Fi forbindelse herhjemme er overbelastet af Skype-kald, og jeg er klar til at smide knægten på 3,5 ud af vinduet.

Omsætning er en ting, salgs-pipeline et helt andet problem

Mine kollegaer (for)bløder lige nu. LinkedIn flyder over med næstekærlighed, håndsrækninger og tips til online-møder. Mens regeringen iværksætter den ene økonomiske hjælpepakke efter den anden for at holde hånden under os alle, bliver særligt iværksættervirksomheder ramt på pipelinen og ikke kun den eksisterende omsætning. Man er truet på sin forretning på en hele ny måde, da burn raten i forvejen er høj, når man er en vækstvirksomhed.

I går vovede jeg pelsen og cyklede til Nørrebro og købte take-away hos min gode ven, der har et par restauranter rundt omkring i København. Normalt er hans steder fyldt til bristepunktet. Nu var der tomt. Jeg har kendt ham i over fem år. Han har hjulpet min egen virksomhed med gratis lokaler til arrangementer, holdt mit bryllup og min søns et-års fødselsdag. Vi er på kram, kys og store armbevægelser. I går sprittede vi af og kastede albuer mod hinanden, mens vi så hinanden i øjnene – på afstand – med lige dele afsavn og kærlighed.

New normal

Jeg startede hjemmearbejdsdagene i sidste uge med at have TV2 News kørende i baggrunden konstant. Nu er der slukket igen. Tori Amos og Foo Fighters, som var min redning igennem specialetiden er fundet frem igen. Min pyt-knap er vokset med flere længder.

Det er new normal – og ikke på Danske Bank måden. Vi omstiller os – også i min egen virksomhed – for at tilpasse os nye markedsbetingelser, uagtet tidsperspektivet. Vi tager gerne opgaver ind, som ligger uden for vores scope, og vi hjælper med, hvad vi kan. Men mest af alt, så kerer vi os og glæder os.

Kerer os om vores familier, venner, kollegaer, naboer og dem, vi i bund og grund aldrig har mødt. Både ved at blive hjemme – og arbejde. Vaske hænder, så selv den bedste håndcreme har svært ved at stå imod og sørge for at ringe, skype og sende beskeder til alle dem, vi holder af.

Og så glæder vi os. Glæder os til at kramme mennesker igen. Sidde i solen og drikke et glas vin. Synge for fuld kraft i sommernatten. Men mest af alt til at kramme mennesker igen.

Brug pengene nu

Måske, jeg er naiv. Men jeg har sådan en ukuelig tro på mennesket. På vores evne til at stå sammen og til at samarbejde. Jeg skal ikke gøre andet end at tænde for tv’et for at se samtlige partier stå sammen om den situation, vi er i nu. Så jeg tror sgu på det.

Men da ingen af os kan leve af tro, håb og kærlighed – eller tips til, hvordan dagen struktureres hjemme, online yoga træning og hvordan vi undgår at smide vores børn ud af vinduet – i mere end 48 timer, så køb det gavekort nu, hent det take-away, betal for dine online kurser og webinars, køb det abonnement, du har overvejet i lang tid, hjælp med at crowdfunde og overhold dine betalingsbetingelser på de fakturaer, du allerede havde modtaget, før Mette og Søren bekendtgjorde, at vi for det næste stykke tid står sammen – ved at holde (fysisk) afstand.

Vi ses på den anden side – til et fandens stort kram