Jeg er bange for, at jeg er ved at blive blind. Altså ikke blind så jeg ikke kan se, men blind i den forstand, at jeg kun ser verden med mine diversitets-briller.

For et par uger siden var jeg til Diversity Day 2019 på Copenhagen Business School. Undervejs skulle jeg på toilettet og opdagede, at der var fælles toiletter. Det er ikke så tit jeg oplever det. Og endnu sjælnere, at jeg oplever tre piktogrammer for køn; et hankøn, et hunkøn og et fælleskøn/intet køn. Jeg blev begejstret, om end lugten bestemt viste mig, at nu havde begge køn adgang.

Dagene efter ledte jeg efter lignende fællestoiletter i de offentlige bygninger jeg besøgte. En aften kort tid efter var jeg i Operaen for at fejre min mors fødselsdag. Jeg kommer ikke så tit i Operaen – faktisk er det kun mit andet besøg derude, så jeg gik rundt som en ny i klassen.

Jeg kom i god tid og skulle pudre næse inden middagen og forestillingen. Her blev jeg igen glad over udsigten til fælles toiletter, som lå i kælderen.

Selv i den konservative højborg bygget efter Mærsks forbillede. Da jeg vaskede mine hænder, bemærkede jeg en lang række båse, og jeg tænkte straks, at det nok var små make-up båse til kvinderne. Så fint indrettet og diskret.

Vi kom i gang med aftenens forestilling og i pausen, skulle vi igen pudre næse. Jeg svingede ned af trappen med min mor og søster i hælene ”Denne vej, og der er fælles toiletter”

Troede jeg.

For da jeg kom ind, opdagede jeg straks 15-20 ansigter, der stirrede på os. Mænd. Kun mænd. For der var ikke fælles toiletter. Jeg havde i min blindhed overset, at det fine skilt ikke var et fælleskøn piktogram, men der var et for henholdsvis for hankøn og hunkøn – og intet intetkøn/fælleskøn. De fine båse var ikke make-up båse, men pissoir.

Vi bakkede ud, og jeg rødmede.

Nu kigger jeg igen en ekstra gang. Men oplevelsen fik mig til at tænke på hvor hurtigt, vi indretter vores verden efter, hvilket blik vi møder den med.

Og for mit tilfælde, må læresætningen være, at “Once you see it, you can’t unsee it”.

De bedste novemberhilsner

Trine Askholm, chefredaktør