Tuesday, 3 Dec 2024

Ny underdirektør til Seniorpension i ATP

Christina Schmitz tiltræder som underdirektør i ATP d. 15. august. Foto: Deloitte
Christina Schmitz tiltræder som underdirektør i ATP d. 15. august. Foto: Deloitte

Christine Schmitz tiltræder den 15. august som ny underdirektør i ATP. Christine Schmitz skal stå i spidsen for den nye myndighed Seniorpension, der fra 1. januar skal sikre tilkendelsen af Seniorpension. Christine Schmitz kommer fra en stilling som partner i Deloitte Consulting. Her hun har haft ansvar for opgaver for stat og kommuner på især beskæftigelsesområdet.

I en pressemeddelelse fra ATP siger Christine Schmitz om den nye udfordring:

”Med administration af Seniorpension skal ATP løse en ny, vigtig samfundsopgave med stor betydning for en særlig gruppe af nedslidte mennesker. Jeg er glad og stolt over at skulle være en del af ATP-koncernen – og især over, at jeg skal medvirke til at skabe en ny myndighed, der indfrier de politiske ambitioner, og hvor både borgere, kommuner og øvrige samarbejdsparter oplever sig godt betjent.”

Koncerndirektøren for ATP, Carsten Bodal, udtaler desuden:

”Jeg glæder mig over, at vi får Christine Schmitz med ombord. Christine har i mere end 10 år beskæftiget sig med udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Jeg er overbevist om, at hun med sine lederevner og høje faglighed er den rigtige i spidsen for den her komplekse opgave, som skal løftes med høj kvalitet”

ATP driver i dag administrationen af en lang række af de offentlige velfærdsydelser. De løser opgaver for staten, kommunerne og arbejdsmarkedets parter.

Opgaverne består hovedsageligt i udbetaling og opkrævning af ydelser som for eksempel feriepenge, folkepension, boligstøtte og barselsdagpenge. To ud af tre danske velfærdskroner udbetales af ATP.

Logo_innovatorQ_RGB

Få Innovator Q’s nyhedsbrev
-og bliv den heldige vinder af en lækker d’herrer canvastaske. Vi trækker lod mellem månedens tilmeldte!

Vi hader også spam! Så det sparer vi dig for.