Bogaktuelle Stine Buje skriver om livet og døden. Hun er forfatter til en række bøger, men det er ikke hendes forfatterskab, der giver penge i kassen. Det er alt det rundt om. 

Af Trine Askholm

I 2012 fik Stine Bujes mor konstateret uhelbredelig kræft. Det var et kæmpe chok. Moderen havde ikke haft en sygedag i mere end 20 år, så diagnosen kom som et lyn fra en klar himmel.

Stine, som dengang var 30 år, besluttede sig for at komme tættere på sin mor i den tid, der var tilbage. Det førte til mange dybe samtaler om livet og døden. Efter moderens død vidste Stine, at den indsigt, hun havde fået igennem de mange samtaler, skulle bruges til noget.

Stine besluttede sig for at skrive en bog, som kunne hjælpe andre pårørende med at tage hul på samtalerne ved livets afslutning. Senere er der kommet flere bøger til om livet og døden.

Mening i det meningsløse

Jeg møder Stine Buje i hendes egen lejlighed på Vesterbro. Mens vi taler sammen om Stines forfatterskab, lyder kirkeklokkerne fra den lokale kirke. Det sætter stemningen for vores samtale.

“Det er meningsløst at miste en, man elsker, men jeg følte, at jeg kunne skabe noget mening, hvis jeg kunne bruge mine oplevelser konstruktivt til at hjælpe andre. Det blev afsættet for den første bog,” fortæller forfatteren. 

Sygdom blev vendepunktet

I 2012 gik Stine Buje ned med stress efter en periode med alt for meget arbejde. Hun havde netop lagt en plan for at vende tilbage til sit arbejde som kommunikationskonsulent i NGO-branchen, da moderen fik sin kræftdiagnose.

Stines eget stressnedbrud og moderens død kom til at markere et vendepunkt, hvor hun indså, at hun ikke kunne lægge ansvaret for sin glæde i hænderne på andre. Hun måtte selv tage ansvar for at skabe et meningsfuldt liv.

Stine vendte tilbage til sit arbejde, men sikrede, at der var tid til at skabe oplevelser og minder sammen med moderen.

“Min mor var syg i halvandet år, og i den tid kom vi tættere på hinanden end nogensinde før,” fortæller Stine.

Forløsende at kunne tale om døden

Under sygdomsforløbet tog Stine forskellige initiativer for at skabe rum for de nære samtaler med moderen. Hun fik blandt andet moderens veninder og venner til at skrive et brev, hvor de delte deres anekdoter og minder. Det blev til en god bunke breve, som Stine gav sin mor. Brevene læste de sammen, og på den måde fik moderen hjælp til at sætte ord på sit liv.

De forskellige initiativer var ikke udtænkt som en del af et kommende bogprojekt. Først bagefter stod det klart, hvor betydningsfulde oplevelserne havde været.

”Samtalerne sikrede, at min mor fik mulighed for at binde sløjfe på livet. Samtidig oplevede vi begge to en forløsning ved at finde modet til at tale om det, der tidligere havde været usagt mellem os. Da hun døde følte jeg, at vi havde fået talt ud om alting”

Skriveeksil i Asien

Da Stine fik idéen til sin første bog, tænkte hun den i første omgang som en e-bog, fordi det ikke krævede et forlag.

Stine fortalte om sit bogprojekt på Facebook, og det fik hurtig meget opmærksomhed. Det var også sådan, at et forlag fik øje på hendes projekt. Herfra gik det stærkt.

Stine sagde sit job op og rejste i skriveeksil i Asien med en bogkontrakt i bagagen. Her sad hun isoleret bag tasterne i fem måneder.

“Jeg brugte meget tid alene under bogskrivningen. I perioder kommunikerede jeg nærmest kun med tjenerne på restauranterne. Til sidst var jeg alvorligt bange for at blive en sær kattedame,” griner forfatteren.

For ikke at føle sig isoleret igen har hun i de seneste bogprojekter sørget for at strukturere sin hverdag bedre, så hun også kan være social undervejs.

Et vækkeur er ikke længere en del af livet

Hverdagen som forfatter er langt fra den tid, hvor Stine var fastansat. Hun føler sig fri af ydre strukturelle rammer, og arbejder, når hun er mest effektiv.

Stine sætter aldrig vækkeuret, men vågner af sig selv, og arbejder bedst om morgenen. Først hen ad formiddagen spiser hun lidt mad. Herefter arbejder hun nogle timer igen om eftermiddagen. Og så sørger hun for at holde pauser i løbet af dagen og få nok søvn om natten.

”Det kræver stor disciplin og uendelig mange timer bag tasterne at skrive en bog, men for mig kræver det mindst ligeså meget disciplin at huske at holde de nødvendige pauser i løbet af dagen. Hvis jeg glemmer at give plads til ro, så kommer jeg i ubalance,” fortæller forfatteren.

Lever med den økonomiske usikkerhed

Det lå ikke i kortene, at Stine skulle tage iværksætter- og forfattervejen i sin karriere. Hun er opdraget til, at det er vigtigt at have et arbejde med en fast indtægt. Som forfatter er indtægten langt fra stabil, fordi den afhænger af bogsalget.

”Det er fortsat vigtigt at holde sig for øje, at der skal tjenes penge. Og det gør man ikke ved at skrive bøger, med mindre man bliver en bestseller”, siger forfatteren med smil på læberne, og fortsætter:

“Så derfor er jeg meget opmærksom på at bruge mine bøger som afsæt til at skabe indtægt på anden vis, og det kan ske ved, at jeg holder foredrag.”

Læs også debat-indlæg af Birgitte Baadegaard, klik her.

Flowet går gennem bevidste valg

Stine skal kunne mærke den sag, hun arbejder for. Også selv om indtægterne kan være usikre. 

Senest har hun igen sagt stop for et fast arbejde for at bruge mere tid på sine hjerteprojekter. Nu er hun kun at finde ved tasterne eller på landevejene, hvor hun turnerer rundt med sine foredrag om livet og døden.

”Jeg ønsker at inspirere andre til at følge deres drømme. Det giver så meget energi og mening. Hver gang jeg træffer et valg fra hjertet, så møder jeg mennesker og skaber muligheder, som fører mig nye steder hen. På den måde har mine valg helt naturligt bygget bro til de næste projekter.

I forhold til at se sit forfatterskab som iværksætteri, så har det taget tid at plante flaget, men i dag er Stine blevet en af de toneangivende stemmer, når samtalerne falder på livet og døden. Den stemme vil hun gerne bruge som et afsæt til at få flere til at lytte til hjertet, når de træffer valg i livet.

”Jeg kan næsten ikke bære, når jeg møder døende, som kigger tilbage på et liv, hvor de fortryder ting, som de ikke fik sagt og gjort. Livet er så kort. Vi kan lige så godt bruge det som en anledning til at handle på det, der giver mening for os.”gi