Karen-Marie Lillelund blev selvstændig ved et tilfælde. I dag har hun stor succes med at bruge humoren til at hjælpe alvorlige emner ind på store arbejdspladser.

Af Marie Varming

Karen-Marie Lillelund er dukket op som sjov dame i Matas-reklamer, og hendes baggrund er i musicals, og så har hun haft 13 sæsoner med frække sange og flotte kjoler på Bakkens Hvile. Men bag al det sjove og farverige er benhård forretningskvinde, som ikke går til pigefrokoster, men heller tager på arbejde. Vi har mødt hende på en travl arbejdsdag.

Er du iværksætter, selvstændig eller noget tredje?

Jeg synes, iværksætter kræver, at man har nogle ansatte. Jeg har tre ansatte, og det er da noget. Men en iværksætter producerer noget. For eksempel lakrids. Jeg er selvstændig. Mange mennesker kalde sig iværksættere, men jeg synes ikke, det er nok, at du bare er coach for dig selv og så kalder dig iværksætter.

Hvordan blev du selvstændig?

Det skete faktisk ved et tilfælde, fordi min chef havde dobbeltbooket sig. Dengang for 20 år siden arbejdede jeg på en højskole, hvor der også kom mange erhvervsfolk og fik undervisning i for eksempel teatersport. Så spurgte han, om jeg ikke ville tage ud og holde hans foredrag for ham. Jeg grundlagde min virksomhed, da jeg sagde ja til det, for blandt publikum sad en, der bookede mig til det næste job. Efter et års tid med foredrag kunne jeg leve af det. Jeg kan stadig huske, hvordan jeg sad og regnede på, om jeg kunne gå fra min højskoleløn og leve af jobs, og hvor mange jeg skulle have for at kunne leve af det.

Hvad lever du af i dag?

Min forretning er primært foredragsvirksomhed. Jeg har taget min forretning hjem til mig selv, for jeg ville ikke være afhængig af bookingfirmaer, der tager 20 procent af min løn og ikke får lavet et ordentligt forarbejde. Derfor booker jeg selv. Det betyder, at jeg også selv skal sørge for at opdatere hjemmeside, lave ugentlige videoer og sociale medier. Om mandagen udsender jeg podcasten De glade briller, om tirsdagen en video, og hver torsdag kommer der et blogindlæg. På den måde kommer alt det kreative ud. Min blog er både en, man skal kunne regne med, men den skal også ville noget. Jeg tror, jeg adskiller mig fra andre bloggere ved, at jeg er optaget af, hvad jeg bringer andre. Det kunne også have været standup, men jeg vil gerne sige noget mere vigtigt.

Hvad er det vigtige?

Jeg vil gerne give folk et sjovere liv. Det bedste folk kan sige til mig, er: ”Det er længe siden, jeg har grint så meget, men jeg fik også noget at tænke over” Så ved jeg, at jeg har ramt rigtigt. Mine kunder er for eksempel store private virksomheder, sygehuse og uddannelsessteder. Ofte kommer jeg forbi og både underholder og sætter fokus på noget mere alvorligt som for eksempel sladder på arbejdspladsen. Jeg er det menneske, der kommer ud og siger det, lederen ikke kan sige. Hvis man for eksempel har haft en dårlig APV (arbejdspladsvurdering, red.), så hjælper det at grine lidt, og så giver jeg dem begreberne til at tale om det bagefter. Kort sagt giver jeg dem nogle sjove fælles oplevelser til at tale om det svære. Det er ikke fordi, jeg kan ændre virksomheden på halvanden time, men jeg kan give dem noget at tænke over. Jeg laver også offentlige foredrag, for så kan mindre virksomheder, som ellers ville have svært ved at booke mig, også ”få mig”.

Har du haft nogen kriser i dit liv som selvstændig?

Jeg tør næsten ikke sige det, men det er gået i en støt opadgående kurve. Men jeg er også typen, der holder skarpt øje med min virksomhed. Jeg ved for eksempel, at i november skal kalenderen for foråret været booket og lukket. Hvis den ikke er det, tænker jeg, som en produktionsvirksomhed med et lidt for stort varelager ville gøre: Hvad gør vi? Men til dagligt tænker jeg ikke over, om det kan bære. Snarere hvordan den udvikler sig.

Hvordan ser du dit arbejdsliv ud i fremtiden?

Jeg er begyndt at holde foredrag på engelsk og udvikle min forretning i den retning.  Jeg har boet ti år i New York, så jeg taler ret flydende engelsk. Jeg bliver aldrig lønmodtager igen, og det er godt for både mig og dem, der eventuelt skulle ansætte mig. Jeg har været selvstændig i 20 år, og nu planlægger jeg de næste 10. Det kan også være, jeg skal holde færre foredrag, for jeg ved ikke, om jeg kan holde til det om ti år. Men jeg holder aldrig op med at arbejde, for jeg fortsætter med alt det sjove. Jeg skriver for eksempel stadig revytekster og i efteråret drømmer jeg om at sidde på en barstol og synge nogle af de gamle tekster, jeg engang har skrevet.

Hvilket råd vil du give kvindelige iværksættere?

De skal tage sig selv og deres virksomhed seriøst. Jeg siger netop tage den seriøst – ikke højtideligt. Du skal turde tale forretning og tænke på tal og penge. Og drop så alle de netværksfrokoster og kom i gang med at arbejde. Du får ikke noget at lave af at sidde der og snakke. Tænk mere i samarbejde end i netværk. Hvis du gerne vil lære at lave en podcast, så find én, der kan hjælpe dig i stedet for at sidde i et lokale med 50 andre, som heller ikke kan finde ud af det. Jeg tror på ægte netværk frem for pigeklubber.