Sunday, 27 Sep 2020

Kvinder – hep på kapitalismen

Claus Holm har de sidste  5 år været leder af DPU, Aarhus Universitet. Han har en baggrund som lektor i pædagogisk sociologi, og han bidrager ofte til den offentlige debat om blandt andet køn, mistrivsel og social ulighed. Foto: pressefoto
Claus Holm har de sidste 5 år været leder af DPU, Aarhus Universitet. Han har en baggrund som lektor i pædagogisk sociologi, og han bidrager ofte til den offentlige debat om blandt andet køn, mistrivsel og social ulighed. Foto: pressefoto

Kvinder klarer sig nu så meget bedre end mænd i uddannelsessystemet, at det er et spørgsmål om tid, før de tager føringen på arbejdsmarkedet og chefgangen. Måske vil nogle mænd stritte imod, men mon ikke markedskræfterne er stærkere.

 Af Claus Holm, leder af DPU (Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse)

Jeg tror og håber, at kapitalismens kræfter er usvækkede, når det kommer til ligestilling. Meget tyder på, at markedskræfterne i fremtiden vil bidrage til at skabe større ligestilling på arbejdsmarkedet, end årtiers kønskamp har formået.

Der er nemlig en voksende ubalance på uddannelses- og jobmarkedet med to modpoler.

Den ene pol er, at piger og kvinder klarer sig bedre i uddannelsessystemet end drenge og mænd, og at selvsamme kvinder på arbejdsmarkedet stadigt oftere vurderes til at kunne levere lige så god, og formentlig bedre arbejds- og ledelseskraft, end mændene kan alene.

Den anden pol er, at topstillinger og højtløns-job trods det oftere går til mænd end til kvinder – både fordi kvinderne har vanskeligere vilkår, og fordi kvinder typisk går et skridt kortere karrieremæssigt, end deres kvalifikationer rækker til, mens mændene ofte går et skridt længere. Og der er stadig ikke lige løn for lige arbejde.

Kapitalismen er kønsblind

Begge tendenser bliver uddybet længere nede, men spørgsmålet er, om kapitalismen i længden vil lade ubalancen bestå. Kapitalismen er i princippet kønsblind, og vil næppe tage en helhjertet kønskamp for kvindernes skyld. Men den vil nok gerne tage kampen for profittens skyld.

I uddannelsessystemet har kvindernes fremmarch været tydelig i mange år. Historisk har pigerne bogligt klaret sig bedre end drengene i grundskolen, og i dag klarer pigerne sig også bedst på både ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Aldrig har uddannelsessystemet uddannet så mange dygtige kvinder i forhold til mænd, som i dag. Og kløften vokser.

Men det er endnu ikke for alvor slået igennem på arbejdsmarkedet. En klassisk kliche er, at det er kvindernes uddannelsessystem, men mændenes arbejdsmarked.

Det, tror jeg, vil forandre sig. Harvard-økonom og professor Claudia Goldin beskrev i 2014 det, hun kaldte for det sidste kapitel af ’den store konvergens’ mellem kønnene på arbejdsmarkedet.

Med det mener hun, at kvinder arbejder stadig mere på fuld tid og i stigende omfang studerer og arbejder uden for de traditionelle kvindeerhverv. Men hun pegede også på, at arbejds- og lønforskellene mellem kvinder og mænd stadig var intakte, hvilket bl.a. hænger sammen med den konventionelle fuldtidskarriere uden karrierepauser (læs: graviditet og børn). Manglende ligestilling på arbejdsmarkedet har i årtier været et strukturelt og sejlivet problem begrundet i stereotype kønstraditioner i samfundet, i erhvervslivet og på arbejdsmarkedet.

Den britiske forsker Tom Schuller har sammenfattet paradokset i det såkaldte ”Paula-princip”, der – meget kort fortalt – dækker over, at kvinder ofte søger jobs til et niveau under deres reelle kvalifikationer, mens mænd typisk søger opad til et niveau over.

Det ene køn overhaler det andet

Spørgsmålet er, om princippet overlever det stadig større uddannelsesgab. I takt med at kvinderne så markant overhaler mændene uddannelsesmæssigt, så er mit bud, at kapitalismen og markedskræfterne før eller siden vil udfordre Paula-princippet, så efterspørgslen efter kvinder forstærkes, lønnen presses op, og der bliver ansat flere kvindelige ledere.

De første spirende tegn er der allerede. Dansk Erhvervs direktør, Brian Mikkelsen, har for nylig offentligt skiftet standpunkt ift. øremærket barsel til mænd. Det er han nu tilhænger af begrundet med virksomhedernes behov for flere kvinder i ledelserne.

Tendensen blev beskrevet tilbage i 2008 i bogen “Why women mean business: understanding the emergence of our next economic revolution”. Her beskriver Avivah Wittenberg-Cox og Alison Maitland kvindernes overvældende talentmagt sådan, at kvinder kan holde op med at tilpasse sig virksomheden, fordi virksomhederne vil ændre deres succeskriterier for at gøre karriere, så kvinder føler sig mere velkomne og bedre værd(i)satte som arbejds- og ledelseskraft.

Trods det er der stadig lang vej hjem, og ligestillingskampen vil helt sikkert fortsætte.

GRIB den historiske mulighed

Min opfordring er derfor ikke, at kvinder og mænd skal kravle ned fra barrikaderne og opgive kønskampen. Min opfordring er, at vi parallelt med den klassiske kønskamp griber den historiske mulighed og former vilkårene og topstillingerne, så de passer til et mere ligestillet arbejdsmarked.

Det er håbet. Blandt andet båret af en idé om chefer som livsduelige personer, der er i stand til at leve et samlet berigende, arbejdsliv, familieliv og personligt liv. Det vil være et attraktivt ideal for mange – også for kvinder med den humankapital Brian Mikkelsen gerne ser i topstillingerne.

 

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Logo_innovatorQ_RGB

Få Innovator Q’s nyhedsbrev
-og bliv den heldige vinder af en lækker d’herrer canvastaske. Vi trækker lod mellem månedens tilmeldte!

Vi hader også spam! Så det sparer vi dig for.