Friday, 17 Jan 2020

Jo mere du tier, jo højere taler de andre version 3.0

CEO & Partner hos Diversity Factor. Foto: Trine Askholm
CEO & Partner hos Diversity Factor. Foto: Trine Askholm

Af Helene Aagaard, CEO & Partner i Diversity Factor

Det virker passende, at jeg lukker 2019 med en klumme om det med den kvindelige repræsentation i medierne, eller rollemodellerne som jeg ved chefredaktøren her på mediet ynder at kalde dem. Der er alligevel løbet en del taletid til undertegnede i åen siden årets begyndelse. Da året 2019 begyndte, så jeg mig selv som rådgiveren, der stod bag talspersonen. Det ændrede sig i året, der er gået. Min egen selvforståelse er efterhånden fulgt med, og i dag forstår jeg mig selv som ekspert- og debatkilde inden for diversitet og inklusion.

Over 15 debatindlæg, tv-debut og tre dick pics

I 2019 har jeg skrevet over 15 debatindlæg, kronikker og klummer om diversitet og inklusion. Deltaget i flere paneldebatter om selvsamme emne, herunder på Folkemødet og TechBBQ. Samt haft min tv-debut hos Clement Kjærsgaard i Debatten på DR2. Jeg sluttede året som ekspertkilde på TV2 News i forbindelse med World Economic Forums rapport om ligestilling – eller mangel på samme.

Jeg har i 2019 modtaget tre dick pics, fået to ret så konsistente (mandlige) kommentatorer på min Twitter profil, der synes, jeg er en ret så træls feminist. Og til tider gjort min egen mand pænt træt af hele diskussionen.

Jeg tænker selv, det er en ok start. For lad det være sagt med det samme – det er med vilje. Der er ingen, der har tvunget mig til at skrive de ord i årets løb, eller tvunget mig foran et kamera. Som jeg skrev tilbage i april på selvsamme plads: “I sidste ende er der ikke rigtig nogen undskyldning for ikke at stille op i en debat eller et interview, hvis man har viden, der er vigtig for samfundet at forholde sig til. Og det er der virkelig mange kvinder, der har.”

Læs debatindlæg hos Altinget.dk om gerne at ville være kvindelig iværksætter: KLIK HER

Illusionen om lige muligheder

Det er ikke ensbetydende med, at jeg ikke kold-svedte, da jeg sad i make-up’en i DR-Byen. Eller grundlæggende blev bange, da det første dick pic landede i min messenger efter udsendelsen. Det ændrer bare ikke på grundpræmissen, at jo mere du tier, jo højere taler de andre.

Vi har en forestilling om, at vi har lige muligheder i Danmark. At vi lever i et meritokrati, hvor vi i bund og grund accepterer ulighed, hvis det er fordi, vi kan sige, at de priviligerede har gjort sig fortjent til deres position – enten via kompetencer eller arbejdsindsats. Men forudsætningen for meritokratiet er, at alle har lige muligheder for at gøre en (ekstra) indsats og kan udnytte deres talent.

Den forudsætning eksisterer ikke. Det handler ikke kun om personlige valg. Der er for kvinder, mænd og non-binære, strukturer og normer på spil, som påvirker vores valg og i høj grad påvirker de valg, andre tager (på vores vegne). Fra chefen, lægen, redaktøren til partneren hjemme ved spisebordet. At vi bilder os selv ind, at vores personlige valg er forudsætningen for vores liv og tages i et vakuum uden påvirkning fra andre, er ikke bare blindt men også dumt.

Bryd lydmuren

Det betyder også, at ligesåvel som jeg plæderer for, at kvinder skal stille op – særligt når det kommer til den offentlige samtale, råber jeg lige så højt om, at medierne har et ansvar for at sikre en lige repræsentation, hvadenten det handler om køn, alder, etnicitet, religion etc. Det er den eneste måde at sikre en nuanceret offentlig samtale på.

Når det så er sagt, så er der sket noget. I 2019 gik vi til valg i Danmark. Her valgte vi Mette Frederiksen til statsminister. I modsætning til Helle Thorning-Schmidt, som blev valgt som Gucci-Helle, Niel Kinnocks svigerdatter og Danmarks første kvindelige statsminister, så blev Mette Frederiksen valgt som Mette Frederiksen.

Vi diskuterer ligestilling, diversitet og inklusion mere end nogensinde før. Flere og flere melder sig på banen – mænd og kvinder – med erkendelsen af det med lige muligheder nok ikke helt holder, og at vi skal gøre noget, som de siger (jeg venter stadig på dette “noget” – ring, hvis I har brug for hjælp).

Helt personligt kan jeg se tilbage på et år, hvor jeg og flere andre kvinder har været i stand til at bryde igennem lydmuren med saglig og relevant viden. Det er ikke en dum måde at slutte dette årti af på. Eller sagt på en anden måde – mere af det i 2020.

Godt nytår.

Logo_innovatorQ_RGB

Få Innovator Q’s nyhedsbrev
-og bliv den heldige vinder af en lækker d’herrer canvastaske. Vi trækker lod mellem månedens tilmeldte!

Vi hader også spam! Så det sparer vi dig for.