Lørdag sad jeg på iværksætterskibet, der lå til kaj i Allinge Havn under Folkemødet, sammen med damer som Astrid Haug, Katja Iversen, Marie Beck, Maren Astrup og Yildiz Akdogan. Vi diskuterede, hvorfor der manglede kvindelige kilder i medierne, og hvad der afholder kvinder for at stille op som kilder i en debat arrangeret af de gode kvinder hos Innovator Q. 

af Helene Aagaard, co-founder af GoGetty

Dybt opslugt af debatten går der et stykke tid, før jeg opdager, hvor velbesøgt debatten er. Det er først, da jeg for alvor får drejet hovedet til højre, at jeg ser, der står over 100 mennesker på kajen.

Javel blærerøv, tænker du så. Men ja, det gør mig stolt. Stolt på egne vegne over at sidde i en så velbesøgt paneldebat og endnu mere stolt på Innovator Q’s vegne, som jeg ved har knoklet i flere måneder for at få debatten op og stå, og som forøvrigt gennemførte den til UG med kryds og bolle.

Men tilløbsstykket til Innovator Q’s debat om kvindelige kilder i medierne på Folkemødet vidner også om, at det her er et utroligt vigtigt emne.

Taler du til dit marked?

Op til midt 80’erne blev næsten lige mange kvinder og mænd optaget på IT og datalogi studier i den vestlige verden. Men lige pludselig knækkede kurven på det kvindelige optag, og det faldt dramatisk. Det er i dag et kæmpe problem, og meget af min egen tid på Folkemødet blev også brugt på at deltage i debatter om mere diversitet i tech-branchen – man er vel tech iværksætter. Både fordi branchen mangler talenter, men også fordi vi kommer til at stå med en kæmpe udfordring, hvis den teknologi, der bliver udviklet kun bliver udviklet af mænd, da den dermed kun taler til det ene køn.

Når vi ser på tech branchen skal forklaringen oftest findes i, at i midt 80’erne kom den personlige computer på markedet, og den blev udelukkende markedsført til det mænd og drenge. Man adresserede simpelthen ikke den kvindelige målgruppe. Mediebranchen står i dag overfor lignende udfordringer. Det er muligvis ikke 1:1 til, men vi taler stadig om en branche med faldende oplagstal, der kæmper om de læsere, der er, og hvor særligt traditionelle medier ikke har formået at få fat i en ny generation.

Min tese er ganske enkelt, at de ikke taler til hele deres potentielle målgruppe, og hvis de nu endelig gjorde, så var der nok også flere, der ville købe deres produkt.

Demokrati er repræsentation

Til debatten den lørdag i Allinge lige inden skybruddet og tordenvejret trængte sig på, var der en modig mand – til daglig journalist på TV2 News -, der turde at komme med en kommentar. Han talte om, hvordan han til daglig selv forsøgte at skabe en mere ligelig repræsentation i kilderne på køn, men han advarede også imod at kortlægge data, som bl.a. Information har gjort. Simpelthen, fordi han forventede, at hans redaktører ville se det som en glidebane, hvor man udover køn også skulle kortlægge data på etnicitet, alder osv.

Jeg skylder ham nok egentlig en øl for mit svar. Men i min grundkerne tror jeg på, at det ville verdens mest fantastiske glidebane. Nok nærmere en rutsjebanetur, der kilder i maven på den helt rigtige måde. For det ville da ærligt talt være fantastisk, hvis medierne blev langt bedre til at repræsentere det samfund, jeg oplever, når jeg går ud af døren – hvadenten det handler om alder, køn, seksualitet eller etnicitet.

Mediebranchen har et særligt ansvar, som de forøvrigt dagligt slår sig selv op på, som dem der videreformidler vores samfund, og det vi taler om, og som optager os. Men som det er nu, kan man ofte få opfattelsen af, at det kun er hvide mænd med en gennemsnitsalder på 42 år, der taler og har en holdning til vores samfund. Det er selvfølgelig også kvindernes ansvar at banke igennem lydmuren, men hvis mediernes raison d’etre er samfunds repræsentation, har de også et klart ansvar for at sikre, at flere forskellige stemmer bliver hørt.

Og ligesom i erhvervslivet er det generelt god forretning at sørge for, at ens produkt henvender sig til flere forskellige målgrupper